Den vågne iagttager og pålidelige budbringer, som knytter titusinder af landbohjem sammen

Tiderne og måden har ændret sig, men landbrugets bladhus skal grundlæggende løse samme opgave som for 60 år siden

Ambitionen fejlede ikke noget, da Landsbladets første chefredaktør Poul Toft-Nielsen 1. oktober 1956 satte ord på bladets formål. »Hver lørdag hele året rundt og på alle fronter vil vi stræbe efter at blive den vågne iagttager og pålidelige budbringer, som kan knytte de tusindvis af landbohjem nærmere sammen«.

Meget mere præcist kan det ikke siges. Ti år senere, ved det første jubilæum, skrev den samme redaktør, at »det er op til læserne at bedømme, om vi på Landsbladet har kunnet løse den opgave, vi fik overdraget«. Dog tilføjede han, at oplaget i de ti mellemliggende år var vokset fra 96.000 til 132.000 »som et udtryk for, at vi har haft læserne med os«.

60 års jubilæum

Det samme kunne gøres her, når vi markerer vores 60 års jubilæum. Meget er ændret. Efter fusionen med Familielandbruget fik avisen et nyt navn. De enkelte fagområder har fået hver deres magasin. Vi gemmer ikke nyheden til på fredag, men fortæller den på nettet i samme sekund, den sker. Men den grundlæggende opgave er den samme.

Landsbladet blev født i en brydningstid, noterede tidligere afdelingschef i Landboforeningerne Hans Helge Pedersen, da han for ti år siden skrev avisens jubilæumstillæg. Den brydningstid har nu varet i 60 år, og ikke mange tror på, det nogensinde stopper. Tværtimod føler vi vel alle, at det netop er i vores leveår, verden går af lave. Det er avisens opgave at spejle disse brydninger på godt og ondt. Læser man tilbage i nye og gamle aviser, ligner det 60 år med mere modgang end medgang, med flere kriser end opture, flere dårlige høstår end gode. Og ikke mindst med en kamp for ordentlige vilkår, der aldrig stopper.

Alt det kan du læse meget mere om her på siden godhistorie.dk, hvor vi samler tusindvis af indtryk fra årene, der er gået, og hvor du selv kan fortælle din del af historien.

Vi skriver stadig til landbruget

Bladhusets opgave er både at fortælle om trængslerne og afspejle det landboliv, de fleste landmænd trods modgangen så nødigt vil undvære. Med færre landmænd kan vi ikke som i 1966 prale med et oplag på 132.000, men til gengæld med læsertal på både web-avisen og den trykte avis, der er omtrent lige så store. Magasiner, web og avis bliver læst - så, jo, vi føler også, vi har læserne med os.

Om 15 år, når bladhuset fylder 75, ser meget anderledes ud. Der er endnu færre landmænd, og vores medier bliver sikkert endnu mere digitale. Men en troværdig budbringer - sådan en vil der altid være brug for.