Et rigtig træls landmandsår
I 1987 havde landmændene al mulig grund til at minde sig selv og hinanden om de daglige glæder ved at arbejde med levende ting i frie omgivelser. For de ydre omstændigheder rummede alle muligheder for at blive deprimeret: Skidt vejr, dårlig økonomi og – værst – til tider hetzagtig stemning fra medier og politikere. Et år, hvor der var hårdt brug for at mobilisere kampånd og sammenhold.
Klimamæssigt begyndte året ifølge meteorologerne med ”to isvintre (i januar og marts) efterfulgt af den køligste og solfattigste sommer nogensinde”. Høsten blev betegnet som den seneste og besværligste i mands minde – kun otte dages solskin omkring 1.oktober forhindrede en ren katastrofe. Kun græsafgrøderne gav nogenlunde normale udbytter, og den samlede høst var med 135 mio. a.e. en af de rigtig dårlige.
De dårlige prisforhold fortsatte, og landmandsfamiliernes indtjening faldt igen. For et erhverv, der i forvejen var drænet for likviditet, var situationen alarmerende. Det var paradoksalt, at disse ulykker skulle til at vende den politiske indstilling til landbruget i mere positiv retning.
Blandt landmænd var det en udbredt stemning, nu gik det for vidt, og da landbo- og husmandsforeningerne indkaldte til stort landbomøde i Herninghallerne 6. april, var opbakningen kolossal. Over 15.000 landmænd fra hele verden mødte frem og konfronterede repræsentanterne for de politiske partier med deres velbegrundede protest. Efterfølgende var det en tilfredsstillelse, at afgiftstruslerne blev taget af bordet, og EF-prisforliget blev forbedret.
Med landbrugsministeren (siden marts ’86) Britta Schall Holberg, fik landbrugsorganisationerne etableret en god dialog om en fremadrettet strategi. Der blev afsat betydelige midler på de kommende års finanslove til forskning, produktudvikling og afsætningsfremme, og der kom flere ressourcer til rådgivning, efteruddannelse og vikarordninger.
Landboorganisationerne investerede selv i et nyt fagligt landscenter (Landbrugets Rådgivningscenter) bygget på Koldkærgård, hvortil man flyttede i november fra Viby. Endelig blev der sat yderligere tryk på aktiviteterne i LOK og landbrugets samfundskontakt. Alle var klar over, at dialogen med politikere, opinionsdannere og den brede offentlighed nu var en opgave af højeste prioritet.
