Oprørsstemning, vandplaner og en ny tro på fremtiden
De landmænd, der ikke kendte ordet i forvejen, måtte i 2010 lære et nyt begreb: Vandplaner. Som en udløber af EU's vandrammedirektiv – endnu et træls begreb i ordbogen – skulle hele Danmark kortlægges og miljø-regler udstikkes for hver en å, sø og fjord. Og det gav ballade, både internt i landbruget og i den politiske verden. En konflikt, der skulle komme til at vare mange år.
Miljøminister Troels Lund Poulsen fremlagde allerede i januar det første udkast til vandplaner – en gedigen omgang med i alt 23 vandplaner og 246 konkrete planer for enkelte områder med særlige krav. Regeringen satte 13,5 mia. kr af til at løfte den offentlige del af opgaven, men det ændrede ikke på, at landbruget var alt andet end tilfreds. Ganske mange landmænd kunne more sig over de fejlbehæftede kort, der placerede søer og åer, hvor de ellers aldrig havde været, men udsigten til drakoniske reguleringer ødelagde i den grad morskaben.
Det gav en bølge af protestmøder landet over og også interne skvulp og kritik af den siddende L&F-ledelse. Gennem året fik L&F og en lille håndfuld stædige Venstre-MF-ere gennempresset ændringer, men godt blev det aldrig. Og en ikke ubetydelig del af de danske landmænd var så utilfredse, at de stiftede den alternative forening Bæredygtigt Landbrug, formentlig i et ønske om at kunne skælde ud i lidt klarere termer.
Det ramte midt ned i debatten om, hvordan landbruget skal forholde sig til omverdenen. Ved årets udgang besluttede L&F at igangsætte den hidtil mest ambitiøse kampagne for at vende stemningen i samfundet. Det skete med slagorden: ”Fremtiden er ikke så sort som den har været”, netop for at betone, at selv om også 2010 økonomisk var et skidt år, er tro på fremtiden en helt afgørende forudsætning for at blive accepteret. Hvorfor dog gøre noget for et erhverv, der ikke tror på sig selv, lød argumentet, og så småt begyndte mere positive toner da også at bredde sig i den politiske verden. Måske også fordi den voksende arbejdsløshed øgede forståelsen for, at Danmark har svært ved at undvære et produktivt eksporterhverv som landbruget.
