1956 - 1959

50’ernes nyorientering

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
1956
Dette år præsenteres af:

Født i en brydningstid

Da landboforeningernes nye blad så dagens lys 1.oktober 1956, dumpede det ned i begyndelsen af en dramatisk brydningstid, der på få årtier forvandlede dansk landbrug fra landets bærende erhverv til en minoritet.

På overfladen lignede erhvervet sig selv. Der var stadig 200.000 bedrifter og 1200 mejeriskorstene. Antallet af brug med egen malkemaskine var i god vækst (128.000). Og landbrugets eksport udgjorde 60 procent af Danmarks samlede eksport. Intet under, at den danske befolkning troede, Morten Korch var sandheden. Det var kun seks år siden, forfatterens første film (De Røde Heste) blev til, og dens efterfølgere gik nu deres sejrsgang i landets biografsale.

Men statistikkerne fortalte noget helt andet. Efterkrigstidens folkevandringer fra land til by var i fuldt sving. Ved julitællingen var der 181.000 medhjælpere beskæftiget i primærlandbruget – 10.000 færre and året før. Til gengæld var der kommet 8000 nye traktorer til, så nu havde hvert tredje landbrug egen traktor.

Økonomisk-politisk blev brydningstiden trukket op af landbrugets førstemand, Hans Pinstrup. På det jyske delegeretmøde 5. oktober var hans velkomst i den gamle stil: ”Mine herrer delegerede. Højtærede forsamling. Jydske bønder”. Men indholdet i han beretning tolkede de spændinger og bekymringer, der skulle komme til at præge de kommende årtier for et eksporterhverv, der efterkrigens og efterkrigstidens mangel på fødevarer så sig omgivet af en verden, hvor alle stræbte efter at øge produktionen og beskytte deres egne landmænd.

Netop i løbet af 1956 skete en betydelig forværring af bytteforholdet – forholdet mellem landmændenes salgspriser og omkostninger. Salgspriserne fulgte verdensmarkedet, mens især deindenlandsk bestemte omkostninger kun gik én vej: Opad! Lønningerne, blandt andet som følge af en stor arbejdskonflikt i foråret, hvor landmændene blev ophidset af benzinmangel i såtiden. Dyrkningsmæssigt blev 1956 et år uden store overskrifter.

Det trængte man også til efter ”drukneåret” 1954 og ”tørkeåret” 1955. Kornhøsten var normal, men græsproduktionen, som den gang beslaglagde 34 procent af landbrugsarealet, var under middel.

Læs om bladhusets historie herunder.

Den vågne iagttager og pålidelige budbringer, som knytter titusinder af landbohjem sammen

Tiderne og måden har ændret sig, men landbrugets bladhus skal grundlæggende løse samme opgave som for 60 år siden

Ambitionen fejlede ikke noget, da Landsbladets første chefredaktør Poul Toft-Nielsen 1. oktober 1956 satte ord på bladets formål. »Hver lørdag hele året rundt og på alle fronter vil vi stræbe efter at blive den vågne iagttager og pålidelige budbringer, som kan knytte de tusindvis af landbohjem nærmere sammen«.

Meget mere præcist kan det ikke siges. Ti år senere, ved det første jubilæum, skrev den samme redaktør, at »det er op til læserne at bedømme, om vi på Landsbladet har kunnet løse den opgave, vi fik overdraget«. Dog tilføjede han, at oplaget i de ti mellemliggende år var vokset fra 96.000 til 132.000 »som et udtryk for, at vi har haft læserne med os«.

60 års jubilæum

Det samme kunne gøres her, når vi markerer vores 60 års jubilæum. Meget er ændret. Efter fusionen med Familielandbruget fik avisen et nyt navn. De enkelte fagområder har fået hver deres magasin. Vi gemmer ikke nyheden til på fredag, men fortæller den på nettet i samme sekund, den sker. Men den grundlæggende opgave er den samme.

Landsbladet blev født i en brydningstid, noterede tidligere afdelingschef i Landboforeningerne Hans Helge Pedersen, da han for ti år siden skrev avisens jubilæumstillæg. Den brydningstid har nu varet i 60 år, og ikke mange tror på, det nogensinde stopper. Tværtimod føler vi vel alle, at det netop er i vores leveår, verden går af lave. Det er avisens opgave at spejle disse brydninger på godt og ondt. Læser man tilbage i nye og gamle aviser, ligner det 60 år med mere modgang end medgang, med flere kriser end opture, flere dårlige høstår end gode. Og ikke mindst med en kamp for ordentlige vilkår, der aldrig stopper.

Alt det kan du læse meget mere om her på siden godhistorie.dk, hvor vi samler tusindvis af indtryk fra årene, der er gået, og hvor du selv kan fortælle din del af historien.

Vi skriver stadig til landbruget

Bladhusets opgave er både at fortælle om trængslerne og afspejle det landboliv, de fleste landmænd trods modgangen så nødigt vil undvære. Med færre landmænd kan vi ikke som i 1966 prale med et oplag på 132.000, men til gengæld med læsertal på både web-avisen og den trykte avis, der er omtrent lige så store. Magasiner, web og avis bliver læst - så, jo, vi føler også, vi har læserne med os.

Om 15 år, når bladhuset fylder 75, ser meget anderledes ud. Der er endnu færre landmænd, og vores medier bliver sikkert endnu mere digitale. Men en troværdig budbringer - sådan en vil der altid være brug for.

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede