Født i en brydningstid
Da landboforeningernes nye blad så dagens lys 1.oktober 1956, dumpede det ned i begyndelsen af en dramatisk brydningstid, der på få årtier forvandlede dansk landbrug fra landets bærende erhverv til en minoritet.
På overfladen lignede erhvervet sig selv. Der var stadig 200.000 bedrifter og 1200 mejeriskorstene. Antallet af brug med egen malkemaskine var i god vækst (128.000). Og landbrugets eksport udgjorde 60 procent af Danmarks samlede eksport. Intet under, at den danske befolkning troede, Morten Korch var sandheden. Det var kun seks år siden, forfatterens første film (De Røde Heste) blev til, og dens efterfølgere gik nu deres sejrsgang i landets biografsale.
Men statistikkerne fortalte noget helt andet. Efterkrigstidens folkevandringer fra land til by var i fuldt sving. Ved julitællingen var der 181.000 medhjælpere beskæftiget i primærlandbruget – 10.000 færre and året før. Til gengæld var der kommet 8000 nye traktorer til, så nu havde hvert tredje landbrug egen traktor.
Økonomisk-politisk blev brydningstiden trukket op af landbrugets førstemand, Hans Pinstrup. På det jyske delegeretmøde 5. oktober var hans velkomst i den gamle stil: ”Mine herrer delegerede. Højtærede forsamling. Jydske bønder”. Men indholdet i han beretning tolkede de spændinger og bekymringer, der skulle komme til at præge de kommende årtier for et eksporterhverv, der efterkrigens og efterkrigstidens mangel på fødevarer så sig omgivet af en verden, hvor alle stræbte efter at øge produktionen og beskytte deres egne landmænd.
Netop i løbet af 1956 skete en betydelig forværring af bytteforholdet – forholdet mellem landmændenes salgspriser og omkostninger. Salgspriserne fulgte verdensmarkedet, mens især deindenlandsk bestemte omkostninger kun gik én vej: Opad! Lønningerne, blandt andet som følge af en stor arbejdskonflikt i foråret, hvor landmændene blev ophidset af benzinmangel i såtiden. Dyrkningsmæssigt blev 1956 et år uden store overskrifter.
Det trængte man også til efter ”drukneåret” 1954 og ”tørkeåret” 1955. Kornhøsten var normal, men græsproduktionen, som den gang beslaglagde 34 procent af landbrugsarealet, var under middel.