00'erne: Gode tider, før gældsfælden klappede
Mange ting så rigtig godt ud i århundredets første årti. Bevares, priserne svingede og var langtfra altid gode, og ude i samfundet måtte landmænd og deres repræsentanter igen bruge kræfter og tid på et slås mod uvilje og kritik. Men jordprisen, der vel er det bedste udtryk for økonomien i erhvervet, bare steg og steg, Og i dårlige tider kunne jorden belånes, både til at sikre den daglige drift og til nye investeringer på eller udenfor bedriften. Rent regnskabsmæssigt blev man jo som landmand rigere og rigere i takt med den stigende jordpris.
Jordpriserne næsten tredobles
Fra 2000 og frem til det hele toppede i efteråret 2008 blev jordprisen næsten tredoblet – og gælden fulgte med. I 2000 var gælden på et gennemsnitligt heltidsbrug på 5,2 mio. kr – det var ti år senere steget til det fir-dobbelte. Pengene var, trods myter om det modsatte, ikke soldet op på Mercedes’er og udestuer, men investeret i stalde, udenlandsk landbrug og ikke mindst køb af naboens jord. Men gælden gjorde ikke desto mindre så ondt, at landbruget ved årtiets slutning havnede i dyb og langvarig krise, ikke mindst fordi en betydelig del af de lånte milliarder blev finansieret med de giftige swap-lån, bankerne så flittigt stillede til rådighed.
Ud over at købe jord måtte driftige mælkeproducenter stadig anskaffe sig kvote for at få lov at producere. Midt i årtiet toppede kvoteprisen på 4,65 kr. – de første to år gik den fulde mælkepris altså til at betale den landmand, der forlod erhvervet.
Går det for hurtigt?
Omverdenen så med en vis betænkelighed på landbrugets hastige udvikling. I 2003 advarede således også Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen på Landbrugsraadets årsmøde imod, at væksten i svineproduktionen kan gå for hurtigt. Han havde næppe forudset, at produktionen af slagtesvin bare året efter kom til at toppe med 22,6 mio. slagtninger. Siden gik det nedad år for år, og smågrisene blev i stedet sendt syd og østpå. Det kostede job på slagterierne.
Internt i landbruget blev 00-erne samlingens årti. Allerede i 90erne var hovedparten af mælken og svinekødet samlet i MD og Danish Crown, og gennem 00-erne blev det grovvarens tur. KFK blev delt mellem DLG og Danish Agro, der gennem årtiet samlede handlen under sig og begge voksede til internationale spillere.
Landbrug & Fødevarer så dagens lys
Presset fra faldende medlemstal og vel også fra en stadig mere krævende omverden krævede også enighed i organisationerne. Hæderkronede Danske Andelsselskaber blev opslugt af Landbrugsraadet, og de en gang så stridende landboforeninger og husmandsforeninger (Dansk Familielandbrug) blev til Dansk Landbrug i årtiets begyndelse. I 2009 kunne erhvervets førstemand gennem hele årtiet Peter Gæmelke fuldende arbejdet med at skabe samling med organisationen Landbrug&Fødevarer. Det en gang så store landbrug har i sig selv kun stemmer nok til at vælge et par mand på tinge, lød argumentet. Derfor skal kræfterne samles, hvis der skal sikres indflydelse.
