Sidste år før nedturen
Selv om økononien i resten af samfundet var ved at gå i stå, og en finanskrise truede i horisonten, fortsatte jordprisernes himmelflugt i foråret 2008. Drevet af rekordhøje pris på mælk og helt uhørt gode priser på korn steg jordprisen til 285.000 kr. pr hektar i gennemsnit i første kvartal.
Det kunne ikke blive ved med at gå. Bankfolk og analytikere spåede, at prisen måtte ned igen, men først med finanskrakket i september 2008 blev kassen smækket i. Det smæk ramte mange landmænd så hårdt, at de kom til at lide under det i mange år fremover, og havde de ladet sig lokke ind i mere spekulative lånearrangementer, kom mange aldrig på fode igen. For sektoren som sådan betød det, at man kunne se frem til en årrække med investeringer, der var mindre end nedslidningen.
På den politiske scene talte man stadig meget om miljø og natur – krisen havde endnu ikke gjort sit indhug i arbejdspladserne, så der var råd til de store planer. En ny-omvendt og miljøorienteret statsminister Anders Fogh Rasmussen spillede klart ud med en bemærkning om, at ” Lad os ikke betragte grøn politik som en omkostning, men som en gevinst.” Hele ni ministre blev sat til at udforme planer for ”grøn vækst” i landbruget. Det skete for lukkede døre og uden nogen mulighed for at fagfolk kunne påvirke processen. Og det blev starten på en skæbnesvanger proces, der de kommende år skulle forpeste diskussionen og bringe landbruget i en endnu skrappere miljøklemme.
Trods de begyndende krisetegn og en svinesektor, der heller ikke i 2008 fik ordentlige indtjeningsforhold, var troen på fremtiden intakt. Ganske vist spåede Dansk Landbrugs formand Peter Gæmelke ved årets slutning at ”2008 var et skodår – 2009 bliver problematisk” – men det hindrede ikke organisationen i at igangsætte et fremadrettet og optimistisk arbejde med at tegne linjerne for en fremtid med masser af muligheder.
På de indre linjer var der atter udskiftning i toppen. Gert Karkov takkede af som viceformand og overlod pladsen til Niels Jørgen Pedersen, der vandt den efter en intens valgkamp. Valgkampen viste, at demokratiet lever i organisationen – og det skulle man få brug for en del gange de kommende år.
