2000 - 2009

Gode tider, før gældsfælden klappede

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
2007
Dette år præsenteres af:

Brud med Arla … og hurtigt hjem igen

"I kraft af noget nær monopol har Arla sovet tornerosesøvn, været alt for topstyret og manglet lydhørhed og åbenhed over for ejerne," sagde mælkeproducent Hans Ole Jørgensen med stor selvsikkerhed, da mejeriet i august 2007 havde kaldt til stormøde. Eller krisemøde, skulle man måske snarere sige.

For en krise var det for Arla, selv om priserne egentlig var ganske fornuftige. Problemet var, at mælkeproducenter kunne opnå en væsentligt højere pris på spotmarkedet og ganske enkelt ikke forstod Arlas træghed med at udnytte de muligheder. Snesevis af landmænd meldte sig ud af Arla og ville i stedet levere mælken gennem det nystiftede Danish Dairy, der i hvert fald for en stund betalte klart bedre.

Men glæden var kort. Arla mærkevarestrategi viste sig ret hurtigt at være mere langtidsholdbar end den mere spekulative handel på spotmarked – og inden et år var udbryderne efter nogle gevaldige økonomiske skrammer tilbage i Arla.

Selv om kvægbruget i 2007 faktisk var den eneste sektor med en fornuftig indtjening, var det stadig en grundlæggende optimisme og virkelyst, der prægede landbruget i 2007. Døren stod stadig pivåbent på lånekontoret i kreditforeningen, og landmænd i alle driftsgrene stillede sig i kø for at udvide bedriften. Med stadig stigende jordpriser handlede det nærmest om at købe så meget som muligt så hurtigt som muligt inden naboen snuppede den sparsomme ressource, som jord jo unægtelig er.

Hovedtemaet på årets delegeretmøde var de lange sagsbehandlingstider i kommunernes miljøafdelinger. Frustrationen var så stor, at formand Peter Gæmelke antydede, at det kunne blive nødvendigt med protestaktioner.  At en del så sidenhen kunne takke den kommunale langsommelighed for, at de ikke fik bygget for meget og lånt for dyrt, er en anden sag.

Delegeretmødet betød også ny mand i viceformandsstolen. Pladsen, der var blevet ledigt efter Henrik Høeghs valg til Folketinget, gik til Tolvmandssektionens formand Michael Brockenhuus-Schack.

Ude i samfundet handlede debatten det år ganske meget om lange dyretransporter. Det fyldte i medierne, ikke mindst hos DR1. Som landmand var det ikke sjovt at se TV i de år.

I 00’erne fyldte Landbrugslotteriet 100 år. Men hvordan kan et lotteri eksistere i så mange år, og er det i virkeligheden ikke et forældet spil? Landbrugslotteriet har formået at følge tiden, og hvor de fra starten klarede alt manuelt, kører det hele nu automatisk og elektronisk. En stor andel af spillerene er landmænd, og størstedelen af overskuddet går også tilbage til landbruget.

Landbrugslotteriet - En frisk 109 årig

Landbrugslotteriet rundede godt nok 100 år i 00’erne, men er fortsat et aktivt og levende lotteri. Vi holder i dag til på Ternevej i Roskilde, hvor en håndfuld betroede medarbejdere sørger for at holde styr på spillet tillige med to ”markspillere” som holder vores 570 forhandlere til ilden. ”Hvad laver i så på Landbrugslotteriet?” er et almindeligt spørgsmål fra bordherren. Svaret er simpelt og dog. ”Vi sælger da lodsedler! – men vi har ikke 3 små Vaisenhus-drenge til at trække lodderne op af en tombola”.

Nye tider

Alle spil er i dag styret elektronisk via et spilprogram med det velovervejede navn Fortuna og vores trækninger modtager vi pr. dokumentfil fra Notarius Publicus. Lodsedlerne sælges on-line fra forhandlerterminalerne og via vores hjemmeside landbrugslotteriet.dk. Men elektronik sælger ikke lodsedler, det gør markedsføring, reklamer og især god service og det forstår vi os på i Landbrugslotteriet.

Lotteri beror i høj grad på tillid, tillid til at den lodseddel – det nummer man har betalt er med i alle trækninger og gevinsterne kommer i de rette lommer. I Landbrugslotteriet sætter vi en ære i at stort set alle gevinster finder vej til ejermanden. Det er muligt fordi lodsedlerne lyder på spillernes navn og adresse, mail og telefonnummer så vores millionærer bliver faktisk aldrig væk. Gevinsterne skal ud!

Særlig arbejdsplads

Kan vi lide vores arbejde, tja i hvert tilfælde er ancienniteten sådan, at vi fejrer hele to 25 års jubilæer næste år og i lotteriets 109 år er vi kun kommet til den 5. direktør så jo det er en dejlig arbejdsplads.

En særlig oplevelse som ansat er at vi månedligt får chancen for at kontakte en heldig vinder af lotteriets milliongevinst. Historierne er mange, men her er et eksempel fra sidste vinter, hvor Jette kontaktede en vinder i det nordjyske. Jo han havde godt nok modtaget en mail via lotteriets gevinstovervågning om at der var milliongevinst på hans lodseddelnummer. Men han turde ikke tro på det. Så telefonsamtalen var den bekræftelse som gav sikkerhed for.

 ”Nu kan vi sove roligt igen!”

Samtalen afslørede at gevinsten var faldet på et rigtig godt sted for familien, hvor ubetalte regninger, læk i taget, en bil der overlevede på gaffatape og meget mere truede med helt at tage pusten fra dem.  Så mærker man selv gennem telefonen et lettelsens suk og bemærkningen ”Nu kan vi sove roligt igen” giver uvægerligt anledning til en fugtig øjenkrog. Familien havde ikke holdt ferie i mange år, men nu skulle de for første gang op at flyve og sammen på en tur til Berlin. Sådan en samtale lever man højt på længe, fortæller Jette.

Landbrugslotteriet – for landbruget

Hvem spiller i Landbrugslotteriet? – ja det gør alle mulige mennesker. Men en rigtig stor del af vores spillere er landmænd, aktive eller forhenværende. Ikke så underligt for størstedelen af vores overskud går jo tilbage til landbruget. Så udover chancen for gevinst, og den er stor, så er det for landbrugerne næsten uomgængeligt at eje en lodseddel i landbrugslotteriet.

Det er enkelt at blive ejer af en lodseddel -  prøv selv www.landbrugslotteriet.dk 

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede