Brud med Arla … og hurtigt hjem igen
"I kraft af noget nær monopol har Arla sovet tornerosesøvn, været alt for topstyret og manglet lydhørhed og åbenhed over for ejerne," sagde mælkeproducent Hans Ole Jørgensen med stor selvsikkerhed, da mejeriet i august 2007 havde kaldt til stormøde. Eller krisemøde, skulle man måske snarere sige.
For en krise var det for Arla, selv om priserne egentlig var ganske fornuftige. Problemet var, at mælkeproducenter kunne opnå en væsentligt højere pris på spotmarkedet og ganske enkelt ikke forstod Arlas træghed med at udnytte de muligheder. Snesevis af landmænd meldte sig ud af Arla og ville i stedet levere mælken gennem det nystiftede Danish Dairy, der i hvert fald for en stund betalte klart bedre.
Men glæden var kort. Arla mærkevarestrategi viste sig ret hurtigt at være mere langtidsholdbar end den mere spekulative handel på spotmarked – og inden et år var udbryderne efter nogle gevaldige økonomiske skrammer tilbage i Arla.
Selv om kvægbruget i 2007 faktisk var den eneste sektor med en fornuftig indtjening, var det stadig en grundlæggende optimisme og virkelyst, der prægede landbruget i 2007. Døren stod stadig pivåbent på lånekontoret i kreditforeningen, og landmænd i alle driftsgrene stillede sig i kø for at udvide bedriften. Med stadig stigende jordpriser handlede det nærmest om at købe så meget som muligt så hurtigt som muligt inden naboen snuppede den sparsomme ressource, som jord jo unægtelig er.
Hovedtemaet på årets delegeretmøde var de lange sagsbehandlingstider i kommunernes miljøafdelinger. Frustrationen var så stor, at formand Peter Gæmelke antydede, at det kunne blive nødvendigt med protestaktioner. At en del så sidenhen kunne takke den kommunale langsommelighed for, at de ikke fik bygget for meget og lånt for dyrt, er en anden sag.
Delegeretmødet betød også ny mand i viceformandsstolen. Pladsen, der var blevet ledigt efter Henrik Høeghs valg til Folketinget, gik til Tolvmandssektionens formand Michael Brockenhuus-Schack.
Ude i samfundet handlede debatten det år ganske meget om lange dyretransporter. Det fyldte i medierne, ikke mindst hos DR1. Som landmand var det ikke sjovt at se TV i de år.
