80'ernes gældskrise, miljødebat og ændrede landbrugsstrategi
Mens 70’ernes sidste del havde stået i ekspansionens tegn, gjaldt det i 80’erne om at redde flest mulige landmænd med sunde investeringer fra at lide rentedøden.
En lang række af gældssanerings- og rentestøtteordninger, der påbegyndtes i 1980, afløste hinanden, indtil den sidste gennemførtes i 1993. Når det trak så længe ud, skyldtes det, at renten vedblev at være så høj, at blot et enkelt dårligt høstår som i 1987 og 1992 førte til krisens genopblussen. Først med de konverteringer til en lavere rente, som kapitalmarkedsliberaliseringen muliggjorde, ophørte det store antal tvangsauktioner midt i 90’erne.
Vandmiljødiskussion
Midt i det hele kom den vandmiljødiskussion, der udløstes af de døde hummere i Kattegat i efteråret 1986 - selvom Folketinget allerede året forinden havde vedtaget en NPO-plan for reduktion af næringsstofudvaskningen. Et folketingsflertal ville nu gennemføre en kunstgødningsskat, som landbruget måtte afvise. Ideen blev først frafaldet, efter at 16.000 landmænd 6. april 1987 i Herning ved det største indendørs møde nogensinde havde fortalt partilederne deres mening.
I stedet fik vi den første vandmiljøplan, der ved en række rigtige indgreb sigtede mod at reducere fosforudvaskningen med 80 procent og nitratudvaskningen med 50 procent. Eneste problem var, at det skulle ske inden for tre år. Landbruget sagde, at det efter naturlovene for dyrkningsjordens biokemiske omsætning ville vare 15-20 år. Landbruget fik ret. Først i de senere år er målet nået. Men da folketingsflertallet holdt på sit, gav det anledning til mange beskyldninger om, at landbruget ikke rettede sig efter, hvad Folketinget havde vedtaget. Disse beskyldninger fik en sådan karakter og omfang, at mange landmænd ikke turde lukke op for radioen. Mange kunne have ønsket »en bedre tone i debatten«.
Ny landbrugsstrategi
Udover gældssanering og miljøstrid blev der også i 80’erne vedtaget en ny fremadrettet landbrugsstrategi. Den tog udgangspunkt i, at der nu igen var overskud af landbrugsvarer, men at der stadig var behov for landbrugets medvirken til en styrket betalingsbalance og beskæftigelse. I stedet for en udvidelse af den primære landbrugsproduktion skulle der satses mere på at gennemføre den med færre ressourcer, og derudover skulle dens værdi og beskæftigelsesindhold forøges gennem en såkaldt markedsbestemt produktudvikling.
Midlerne var øget efteruddannelse og rådgivning samt støtte til produktudvikling. De følgende år har da også sammen med diverse miljøhandlingsplaner medført, at produktionen nu gennemføres med væsentligt færre ressourcer end i 80’erne. Således er indkøb af både kunstgødning og pesticider halveret. Samtidig er der sket en væsentlig forøgelse og fornyelse af landbrugets produktsortiment, der sammen med de gennemførte strukturrationaliseringer i mejerier og slagterier har styrket landbrugets markedsposition. Samtidig er i de senere år opstået en række nicheproduktioner - navnlig inden for økologiområdet - der har øget variationen i landbrugets udbud.
