1970 - 1979

Forspildte muligheder

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
1979
Dette år præsenteres af:

Med kurs mod afgrunden

Optimismen fra 77 og 78 blev grundigt brudt i 1979. Mod slutningen af året bredte sig en voksende frustration blandt yngre landmænd, der måtte finansiere deres nyinvesteringer med lån til effektive renter på 20 procent eller mere. I en klemme mellem voldsomt stigende omkostninger og en indtjening, der ikke kunne følge med, så de nu rentedøden i øjnene.

SV-regeringen kunne ikke enes om effektive modtræk mod de løbske lønninger og renter, og i oktober brød den sammen. Endnu et valg i utide resulterede i endnu en socialdemokratisk mindretalsregering. Den var dog uden den hidtidige finansminister Knud Heinesen, der takkede af med at konstatere, at Danmarks økonomi havde kurs mod afgrunden.

Talsmand for de desperate landmænd blev protestbevægelsen LR 80. Den rettede sig både mod de politiske vilkår og imod de etablerede landboorganisationer, som den fandt for svage og for passive. I begyndelsen af november samlede protestbevægelsen 4.000 landmænd til protestmøde i Herning.

I begyndelsen af december lagde regeringen op til en omfattende helhedsplan for den økonomiske sanering. Et af elementerne var en ny skat på landbrug, en statsgrundskyld på 21 promille. For landboorganisationerne, der længe havde været i forhandling med regeringen om overlevelsesfinansiering for de kriseramte, var det en voldsom provokation. Organisationerne dekreterede investeringsstop, og 19. december deltog 30.000 landmænd til traktordemonstrationer mod særskatten i København og flere større byer.

Arne Pilegaard Larsens død i marts medførte, at H.O.A. Kjeldsen blev præsident for Landbrugsraadet, og gdr. Hartvig Dehn blev formand for de sjællandske og medformand for De samvirkende danske Landboforeninger.

Vækstsæsonen formede sig endnu en gang som en kringlet vej til en stor høst. Vinteren var hård og lang – en isvinter med masser af sne helt ind i marts. Foråret var koldt med en langstrakt såtid. Kolde sommermåneder gav en sen, men mængdemæssigt stor høst, særligt på lette jorder. Vinterbyggen, som efter to forsøgsår var givet fri, fik ingen flyvende start på grund af en del udvintring.    

1970’erne var årtiet hvor CLAAS introducerede nogle af vores mest succesfulde produktserier, og nogle af de produktnavne, der også stadig produceres den dag i dag. I 1973 blev en af de helt store landbrugsikoner født; CLAAS JAGUAR, en af de absolut mest succesrige finsnittere på markedet.

Produktserier med lang levetid

Mens den kolde krig var på sit højeste og diskobølgen fejede over verden, sad nogle ingeniører hos CLAAS og tegnede nogle af de maskiner, der senere skulle blive landbrugsikoner.

1970’erne var årtiet hvor CLAAS introducerede nogle af vores mest succesfulde produktserier, og nogle af produktnavnene kendes og produceres stadig den dag i dag.

Et landbrugsikon…

DOMINATOR har siden 1970 været synonym med mejetærsker. Med DOMINATOR nåede kapaciteten på mejetærskerne nye højder, og grunddesignet har vist sig at være så langtidsholdbart, at der helt frem til i dag er produceret mejetærskere med navnet DOMINATOR.

Et legendarisk navn…

I 1973 lancerede CLAAS et produkt med et velklingende navn, som senere skulle vise sig at blive den – målt på markedsandel på verdensplan – absolut mest succesrige landbrugsmaskine: CLAAS JAGUAR finsnitter. I dag er hver anden finsnitter, der sælges på verdensplan en CLAAS JAGUAR. Udviklingen fra de første JAGUAR 60 SF til JAGUAR 980 i dag har været enorm set på størrelse og design, men grundprincippet er det samme – fra JAGUAR 60 SF med 120 hk og 2-rækkes majsbord til JAGUAR 980 med 884 hk (MAN V12) og 12-rækkes majsbord.

Og maskiner, som kører rundt og rundt…

ROLLANT rundballepressere er en af de andre produktserie, som CLAAS lancerede i løbet af 70’erne, og som stadig, om end i moderne versioner, produceres endnu. CLAAS var de første til at lancere net binding på rundballer, hvilket er standard i dag for alle fabrikater. I 1986 fremviste CLAAS ROLLANT RAPID 56, som var verdens første non-stop rundballepresser, hvor ballen startes i et forkammer, mens den forgående balle få bundet net på og forlader selve ballekammeret.

ROLLANT rundballepresser serien er efterfølgende blevet videreudviklet, bl.a. med tilføjelsen af en integreret plastfolie-wrapper, til den ROLLANT 455 UNIWRAP, som er en de professionelle landmænd og maskinstationers foretrukkende løsninger til ensilering af græs.

 

Vil du vide mere om CLAAS produkter eller historie, så besøg vores hjemmeside www.claas.dk eller www.claas-group.com/the-group/history/product-history

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede