Godt vejr, stor høst, skidt økonomi
Naturen var med landmændene i 1971. De sjællandske landmænds formand, Arne Pilegaard Larsen, svang sig på delegeretmøde i november op til at prise, at ”vejrguderne havde rottet sig sammen til at spille med landmændene”. Ydermere fik bønderne i dette år adgang til stærkt forbedrede vejrforudsigelser fra Flyvevåbnet Karup.
Høstudbytterne var fine og nåede op på linje med det hidtidige rekordår, 1968.
Desværre gik landmændenes økonomiske udbytte den stik modsatte vej. De jyske landboforeningers regnskabsudvalg registrerede den laveste forretningsprocent i udvalgets 45-årige historie (minus 1,1 pct.)
Hovedårsagen var stærkt stigende omkostninger. Til alles skuffelser havde VKR-regeringen ikke fået styr på inflationen, og de tre partier tabte regeringsmagten ved valget i september. Da landbrugsminister Henry Christensen (V) talte på det jyske delegeretmøde 1. oktober var det derfor som afgående. Forinden havde han lagt navn til endnu en revision af landbrugsloven, som blandt andet hævede sammenlægningsgrænsen til 100 ha.
Landbrugets organisationer var tilfredse med Henry Christensen. Langt mere skeptiske var de, da Jens Otto Krag i sin nye regering opfandt et nyt ministerium: Forureningsministeriet. Man forudså, det ville blive sværere at få indflydelse på løsning af miljøproblemerne, når de blev taget fra landbrugsministeriet.
Foruden det gode vejr gav 1971 landmændene medgang på et afgørende vigtigt område. Optagelsesforhandlingerne med EF-kommissionen blev afsluttet med positivt resultat. Regeringen kunne gå videre med at søge den danske befolknings tilslutning til fællesskabet. Debatten for og imod steg i intensitet, og landbrugets ledere måtte kalde på mediernes ansvarlighed, når ”uhyrligheder”, som Folketingets degradering til et sogneråd føg igennem luften.
