1970 - 1979

Forspildte muligheder

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
1975
Dette år præsenteres af:

Tørke og kultursammenstød

1975 og 1976 er udprægede eksempler på et år, der efterlader helt forskellige indtryk hos landmænd og byboer. Sidstnævnte glædes over næsten endeløst solskin, mens landmændene vånder sig over de tørstende afgrøder.

1975 begyndte ellers godt med en mild vinter, tidligt forår, ustadig april og normal maj. Men tidligt i juni satte det ind i tørt og varmt vejr, som skulle vise sig at vare sommeren igennem. Med 1974 i erindring tøvede landmændene med at give før-høst-pessimismen luft, men den var reel nok. Både korn- og grovfoderhøsten blev dårlig, på lette jorder meget dårlig. Landboforeningerne iværksatte en halmformidlingsordning i Jylland-Fyn. Med regeringen blev udvirket statsgaranterede tørkelån. Muligheder for høsttabsforsikring blev analyseret, men opgivet. Mere langsigtet satte organisationerne ind for at sætte skub i dræning, vanding og læplantning, og ved forhandlinger med regeringen i september opnåedes flere resultater på disse områder.

EF stabiliserede landmændenes indtægter, men stigende omkostninger betød, at driftsresultaterne var vigende. Landboorganisationerne havde påvist, at kapitalvindingsskatten i 1974 praktisk taget havde sat generationsskiftet i stå, og det lykkedes at få lempelser igennem foråret.

Mange års mangel på tilgang af unge var i 1975 vendt til det modsatte: Organisationerne måtte opfordre landmændene til at sikre praktikpladser, så de ca. 2000, der søgte ind i landbruget, kunne blive. Alle var klar over, der var brug for dem. Folketinget havde gennemført den såkaldte Erhvervsfaglige Grunduddannelsesreform (EFG), som rationaliserede og ensrettede de gamle lærlingeuddannelser. Fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningen ville have de grønne uddannelser med i dette system, som disse organisationer styrede med de tekniske skoler. Landboorganisationerne ville holde fast ved deres landbrugsskoler og ”mesterlæren”, som var grundlaget for det grønne bevis. Man forsøgte at forene de forskellige krav i én uddannelsesmodel, men måtte konstatere, at der var tale om uforenelige kulturer. Således skabtes for et relativt lille uddannelsesområde, som landbruget er, to parallelle uddannelsesforløb, som stadig findes i 2016.

1970’erne var årtiet hvor CLAAS introducerede nogle af vores mest succesfulde produktserier, og nogle af de produktnavne, der også stadig produceres den dag i dag. I 1973 blev en af de helt store landbrugsikoner født; CLAAS JAGUAR, en af de absolut mest succesrige finsnittere på markedet.

Produktserier med lang levetid

Mens den kolde krig var på sit højeste og diskobølgen fejede over verden, sad nogle ingeniører hos CLAAS og tegnede nogle af de maskiner, der senere skulle blive landbrugsikoner.

1970’erne var årtiet hvor CLAAS introducerede nogle af vores mest succesfulde produktserier, og nogle af produktnavnene kendes og produceres stadig den dag i dag.

Et landbrugsikon…

DOMINATOR har siden 1970 været synonym med mejetærsker. Med DOMINATOR nåede kapaciteten på mejetærskerne nye højder, og grunddesignet har vist sig at være så langtidsholdbart, at der helt frem til i dag er produceret mejetærskere med navnet DOMINATOR.

Et legendarisk navn…

I 1973 lancerede CLAAS et produkt med et velklingende navn, som senere skulle vise sig at blive den – målt på markedsandel på verdensplan – absolut mest succesrige landbrugsmaskine: CLAAS JAGUAR finsnitter. I dag er hver anden finsnitter, der sælges på verdensplan en CLAAS JAGUAR. Udviklingen fra de første JAGUAR 60 SF til JAGUAR 980 i dag har været enorm set på størrelse og design, men grundprincippet er det samme – fra JAGUAR 60 SF med 120 hk og 2-rækkes majsbord til JAGUAR 980 med 884 hk (MAN V12) og 12-rækkes majsbord.

Og maskiner, som kører rundt og rundt…

ROLLANT rundballepressere er en af de andre produktserie, som CLAAS lancerede i løbet af 70’erne, og som stadig, om end i moderne versioner, produceres endnu. CLAAS var de første til at lancere net binding på rundballer, hvilket er standard i dag for alle fabrikater. I 1986 fremviste CLAAS ROLLANT RAPID 56, som var verdens første non-stop rundballepresser, hvor ballen startes i et forkammer, mens den forgående balle få bundet net på og forlader selve ballekammeret.

ROLLANT rundballepresser serien er efterfølgende blevet videreudviklet, bl.a. med tilføjelsen af en integreret plastfolie-wrapper, til den ROLLANT 455 UNIWRAP, som er en de professionelle landmænd og maskinstationers foretrukkende løsninger til ensilering af græs.

 

Vil du vide mere om CLAAS produkter eller historie, så besøg vores hjemmeside www.claas.dk eller www.claas-group.com/the-group/history/product-history

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede