Den tørreste sommer i hundrede år
Hvis nogen troede, at det efter tørken i 1975 kun kunne gå fremad, så tog de grundigt fejl. Det begyndte med et koldt forår, men først i maj slog det om, og ved månedens slutning beskrives afgrødernes tilstand som ”en næsten overvældende frodighed med risiko for ødelæggende lejesæd mange steder”. Sidstnævnte bekymring var overflødig.
Sommeren 1976 blev den tørreste, siden Meteorologisk Institut i 1874 begyndte sine registreringer. Juni, juli og august gav tilsammen 49 mm regn som landsgennemsnit. Rekorden står endnu i 2016.
I Ringkøbing amt med store sandjordsarealer faldt kun 31 mm. Både korn- og grovfoderhøst var endnu mindre end året før.
Tørken var ikke kun et dansk fænomen. I alle EF-landene var der ramte områder, og diskussionerne om afbødende foranstaltninger kom til at præge årets landbrugspolitik på alle niveauer. Efter lange forhandlinger indgik landbrugsorganisationerne sidst i september en aftale med regeringen om en række foranstaltninger, dels om overlevelsesfinansiering, dels om forebyggende investeringer.
Tørkeårene kickstartede den moderne vandingsindutri. I 60’erne havde 3.000 landbrug markvanding – ved at flytte vandrør med håndkraft. I 1976 var der 9.000, i 1977 knap 12.000 vandingsanlæg. En anden udløber af tørken var, at der i efteråret 1976 blev iværksat forsøg med vinterbyg, som i 1967 var blevet forbudt af hensyn til vårbyggen.
Landbrugseksportens værdi var fordoblet fra 1972 til 1976. Alligevel var der mange, der spurgte: ”Hvad er der i vejen med landbruget?” Spørgsmålet skyldtes, at der ikke var sket den forventede vækst i husdyrproduktionen, hvor man yndede at sammenligne med Holland, der helt anderledes udnyttede EF’s muligheder.
Landbrugsminister Poul Dalsager nedsatte i december 1975 ”udvalget for den fremtidige landbrugspolitik.” Først i februar 1977 kom udvalgets rapport. Men allerede i november havde Arne Pilegaard Larsen på det sjællandske delegeretmøde givet svaret på, hvad der var i vejen: ”Høje renter, store omkostninger, urimelige skatter ..” berøvede den enkelte landmand lysten til at satse.
Op til og efter EF-tilslutningen var der et tillidsfuldt samarbejde mellem husmandsforeningerne og de øvrige landbrugsorganisationer. I juni 1976 trådte Dansk Husmandsforeninger igen ind i Landbrugsraadet, 37 år efter, at de havde meldt sig ud.
