I EF – Konflikt og kriser
Som sin forgænger er 1973 et år, der vil blive husket længe. Det var uroligt og begivenhedsrigt, ude og hjemme, og landbruget blev stærkt påvirket heraf.
I marts genindførte Folketinget (S og SF) den forhadte amtsgrundskyld trods voldsomme protester fra erhvervet. Midt i forårsarbejdet udbrød storkonflikt på arbejdsmarkedet. Stop for slagterier, for udkørsel af foder og gødning m.v. hidsede forståeligt nok landmændene op, og de svarede igen med at blokere veje, bl.a. Lillebæltsbroen. Organisationslederne, herunder den nytiltrådte formand for husmandforeningerne, Chr. Sørensen, kom på døgnlangt overarbejde over for politikere og fagforeningsbosser.
Tilslutningen til fællesskabet levede op til forventningerne. Både landbrugets eksport og indtjening gik markant frem. I lyset af de foregående års mundhuggerier er det forståeligt, at Anders Andersen på det jyske delegeretmøde sagde: ”Jeg vil gerne, så stilfærdigt som muligt, konstatere, at det var os, der gennem 60’erne argumenterede og arbejdede for dansk medlemskab af EF, der havde ret. Det var vore tal, der var de rigtige.”
Organisationerne var igen på talefod med regeringen. Landbrugsminister Ib Frederiksen, selv landmand fra Mariager, gjorde sit bedste for, at gyde olie på de bølger, hans parti havde rejst, og han opnåede den tilfredsstillelse på delegeretmøderne at blive rost for konstruktivt arbejde.
1973 gav tidligt forår og godt såvejr. En hedebølge fra 20. juni til 10. juli medførte, at udbytterne for året som helhed ikke blev prangende. En tør august satte fornyet fokus på halmafbrændinger, som organisationerne igen måtte ud at forsvare som en ”på alle måder hensigtsmæssig måde at bortskaffe overskudshalm på”.
Manglen på medhjælpere stimulerede diskussioner om bundethed og sikring under sygdom, og husbondafløsning vandt frem. På maskinsiden var landbruget godt med. Landøkonomisk Oversigt konstaterede at ”medregnes maskinstationer fandtes der i 1973 en traktor for hver 17 ha landbrugsjord og en mejetærsker for hver 39 ha korn”.
Chokvalget til folketinget 4. december, som mange havde håbet skulle føre til en bred og stabil regering, gav det stik modsatte. Mogens Glistrup og Erhard Jakobsen satte ”gammelpartierne” skakmat. 19. december tiltrådte Poul Hartlings smalle venstreregering. Anders Andersen blev finansminister og forlod for altid sine poster i landbruget.
