Svært at bevare pessimismen
Efter de to tørkeår var der måske et behov for ikke altid at klage. I hvert fald vakte Pilegaard Larsen opsigt med ovenstående udsagn i efteråret 1977. Men der var noget at have det i. Vejret var vækstsæsonen igennem meget skiftende – drilagtigt både i såtid og høst. Men ud af det kom i den sidste ende et rigtig godt udbytte både af korn og grovfoder.
I februar barslede Udvalget med den fremtidige landbrugspolitik med sin betænkning. Analysen var ganske positiv i den forstand, at den bakkede det op, som landbruget havde hævdet i flere år: At erhvervet havde et uudnyttet potentiale til at afhjælpe samfundsøkonomiens to kroniske og kritiske problemer, arbejdsløshed og handelsunderskud. Derfor var der en politisk lydhørighed over for at fremme generationsskifte, bygningsinvesteringer og øget husdyrproduktion.
For de vel etablerede ældre landmænd, der havde tømt de umoderne stalde, bød 1977 på gode muligheder for at dyrke det sædskifte, der i folkemunden blev kaldt ”hvede, raps og Mallorca.” Siden EF-tilslutningen var kornpriserne fordoblet, og var det ikke nok, kunne man prioritere af, at det samme gjaldt ejendomspriserne, som kunne belånes.
Tilgangen af unge til landbruget var stigende, og nogle mente, at der ligefrem var tale om ”en grøn bølge” i ungdommens erhvervsvalg. En ny folkeskolelov i 1976 lagde op til større kontakt mellem skoler og erhverv, og landbrugsorganisationerne reagerede hurtigt. Dels med inspirerende materialer til alle klassetrin og dels med lokal udpegning af kontaktlandmænd. Skolekontakten blev en institution, som landbruget stadig har ære og glæde af.
De mørke skyer var dog lette at få øje på. Statsminister Anker Jørgensen bøvlede sig igennem sine mange mindretalsregeringer, og politiske kriseforlig afløste hinanden med korte mellemrum. H.O.A. Kjeldsen konstaterede på det jyske delegeretmøde, at ”den økonomiske udvikling i Danmark bliver mere og mere urovækkende. I løbet af det sidste år har vi oplevet tre devalueringer af kronen. Den omkostningsdæmpende politik er slået fejl, der er ingen udsigt til forbedring af konkurrenceevnen.”
Alt var nu ikke sort. Ved de politiske forlig blev jordskatten til amterne sat ned, og de såkaldte K-lån (kurssikrede udlandslån med lavere renter) blev indført.
Ved EF-kommissionens skiftedag 1. januar 1977 blev dens danske repræsentant, Finn Olav Gundelach, landbrugskommissær.
