Nye stalde og nye skoler
Den optimistiske stemning fra 1977 fortsatte ind i 1978. Året gav god fremgang både i eksport og driftsresultater. Investeringerne i maskiner og især nye stalde steg, så landbrugsorganisationerne kunne over for politikerne dokumentere de positive virkninger på beskæftigelsen og handelsbalancen, som de havde forudsagt. Unægtelig et mere offensivt bidrag til arbejdsløshedsstatistikken end opfindelsen af efterlønnen, som blev besluttet i dette år.
Optimisme var der også i oprettelsen af tre nye jyske grundskoler til landmandsuddannelsen: Tønder, Kongensgaard og Try. De skulle vise sig at blive de sidste.
Inden folketingets sommerferie gennemførtes en ny landbrugslov efter et langt tilløb, hvor alle de modstridende interesser blev luftet. Hovedvægten blev lagt på at sikre de unge landmænds muligheder for at etablere sig – noget, der ellers så ret håbløst ud i lyset af de stigende ejendomspriser og de tårnhøje renter. Der kom nye krav vedr. bopæl, hovederhverv og uddannelse.
Sammenlægningsgrænsen blev sat ned fra 100 til 75 ha, og begrebet ”en bæredygtig enhed” blev opfundet, det vil sige et landbrug, der ikke måtte nedlægges/sammenlægges.
Klimaet i vækstsæsonen blev i uforudsigelig forskellighed et kapitel for sig. Kold vinter, rekordvåd marts, efterfulgt af et koldt forår, som i maj-juni slog over i en varm tørkeperiode. Sommeren blev i øvrigt kølig, så høsten kom først i gang sidst i august, og det blev dyrt. September blev kold og usædvanlig regnrig. I mængder blev årets høst god, men omkostningerne var store. Det blev et år, hvor dræning og korntørring kom højt på mange landmænds dagsorden.
Optimistisk for landbruget var også dannelsen af SV-regeringen sidst i august. Mange så arbejder-bonde-konstellationen, med Anders Andersen som økonomiminister, som en lovende chance for endelig at finde vej ud af den samfundsøkonomiske suppedas.
Et to-dages landsformandsmøde i marts lagde nye strategier for landboforeningernes organisation. Den faglige oprustning omkring fire-fem strengede konsulentcentre blev bekræftet og i øvrigt fremmet ved, at man netop i 1978 fandt mulighed for at få EF projektstøtte til etablering af nye centre. Noget nær enstemmigt besluttede man at sætte den proces i gang, der skulle gøre De samvirkende danske Landboforeninger til en rigtig landsorganisation med ét landsdelegeretmøde som højeste myndighed.
