Krise og Mund- og klovsyge
Udbruddet af M&K i foråret kalder de stærke ord frem: Det var et chok, som ramte både erhverv og myndigheder uforberedt. 21 besætninger på Fyn og en på Sjælland blev ramt. Det satte sit præg på landmandsåret, bl.a. blev alle dyreskuer aflyst. Endnu et dårligt bekendtskab var udbrud af Aujeszkys syge i svinebesætninger.
Over alle andre indtryk hvilede den fortsatte landbrugskrise. Antallet af tvangsauktioner faldt lidt i forhold til 1981. De udmarvende forhandlinger om hjælpeforanstaltninger i de tre foregående år havde givet nogle værktøjer at arbejde med, men ikke de nødvendige langsigtede løsninger. Det var der heller ikke i det forlig, regeringen i forsommeren fik igennem Folketinget sammen med de radikale. Landboorganisationerne fandt det helt utilstrækkeligt men konstaterede dog med tilfredshed, at man fik den negative indkomstskat fra 1981 og 1982 på plads.
Der var alligevel en vending i stemningen. En gunstig prisudvikling (plus endnu mere udearbejde) øgede landbofamiliernes indtjening, og ikke mindst vejr og vækstforhold fra den rigtige side. Lige fra foråret så det godt ud, men en våd høstperiode skabte vanskeligheder for nogle landmænd, så der som ofte før blev store variationer. Overordnet kom dog danmarkshistoriens største kornhøst i hus. De gennemsnitlige kornudbytter på 45 hkg/ha var rekord. Ikke mindst hveden viste sit potentiale med et udbytte på godt 66 hkg mod 55 hkg året før og 47 hkg i 1980. Det samlede høstudbytte slog dog ikke de 156 mio. a.e. i 1964.
For landbruget vakte det også forhåbninger, at statsminister Anker Jørgensen i september smed tøjlerne på vejen mod afgrunden. Poul Schlüters firkløverregering med den bornholmske gårdejer Niels Anker Kofoed som landbrugsminister trådte til, men som organisationernes ledere forsigtigt understregede: ”Vi har stadig det samme folketing”.
Internt i landbruget udløste krisen stærke diskussioner om struktur og politik. Landboforeningerne lagde på et landsformandsmøde stratetiske linjer for både den faglige og den politiske side af medlemsarbejdet. I Landbrugsraadet var der diskussioner om medlemsorganisationernes indbyrdes kompetencer. Det sluttede med enighed om, at hovedorganisationerne skulle arbejde tættere sammen i toppen. Der blev aftalt regler for et fælles Økonomisk-politisk Udvalg og for hvem, der skulle være med, når erhvervet forhandlede med regeringen.
