Lovende udgang på et problemfyldt årti
Efter de prøvelser landmændene var igennem i 80’erne, var det fortjent, at 1989 gav dem et venligt farvel. Godt vejr, en fin høst og frem for alt en virkelig mærkbar fremgang i indtjening. Men ikke alle nåede at få glæde af omslaget. I 1989 var der dobbelt så mange tvangsauktioner (ca.1000) som i 1980.
Vinteren var mild – årets første kvartal var det varmeste i 100 år – vækstsæsonen tør og solrig, høsten tidlig og tør. Det sidste dog ikke på Sydhavsøerne, der sidst i august fik over 100 mm regn på et døgn. Kornudbytterne var flotte, på linje med rekordåret ’84. Totaludbyttet var 160 mio. a.e.
Landmændenes økonomiske resultater tog et spring fremad, for heltidsbedrifterne fra 80.000 kr. i 1988 til 180.000 kr. i 1089. For første gang i mange år havde landbofamilierne indkomster på niveau med andre befolkningsgrupper.
I tilbageblik hæftede landbrugets ledere sig bl.a. ved den imponerende produktivitetsfremgang, landmændene havde præsteret. I 1989 var der ca.120.000 beskæftiget på landbrugsbedrifterne. I begyndelsen af 70’erne, ved indgangen af EF, var der 70.000 flere. Alligevel var den samlede landbrugsproduktion steget med 45 procent. Husdyrene gjorde deres del af arbejdet. En gennemsnitlig malkeko forøgede i den samme periode sin årsydelse fra ca. 4.800 til 6.600 kg mælk. En årsso gik fra 13 til 20 fravænnede grise. Fantastiske spring og en vigtig baggrund for, at de professionelle landmænd i Danmark kunne gå ind i 90’erne som (fortsat) nogle af verdens dygtigste.
På delegeretmødet i oktober karakteriserede Kjeldsen 80’erne som ”gældskrisernes og miljødiskussionernes årti”. Og i sit blik ind i fremtiden konstaterede han beklagende, at ”mange landmænd har en alt for stor gælds- og rentebyrde. Dét er vor svaghed i den internationale konkurrence”.
I juni kom endelig den længe ventede revision af landbrugsloven igennem Folketinget med lempede regler for sammenlægning, samdrift og erhvervelse, herunder åbning for selskabseje.
Landbrugsorganisationerne arbejdede intenst med strukturplaner for udviklingen af foreningernes faglige rådgivning. Arbejdsprogrammet ”Rådgivningen i 90’erne” var samtidig en indbydelse til husmandsforeningerne og brancherne om at stå sammen om en fælles uvildig og landmandsstyret rådgivning.
Som i 60’erne var der i 1989 seriøse planer om udflytning af Landbohøjskolen, denne gang til Aarhus. Landboorganisationerne gik varmt ind for det, men den københavnske lobby var for stærk.
