Fra økonomisk krise til truende miljøskyer
Med den gode 84-høst i ryggen fortsatte den spirende optimisme ind i 1985. Driftsresultaterne viste betydelig og hårdt tiltrængt forbedring. En vældig opmuntring var, at renten på tre år var halveret – fra 22 pct. I 1982 til 11 pct. I 1985. Landbrugets ledere kunne også med tilfredshed konstatere, at landbrugseksportens nettobidrag til den betrængte betalingsbalance var forøget fra ca. 30 mia. kr. årligt. Trods alle vanskeligheder havde erhvervet bevist sit potentiale.
Desværre lå næste kapital i eksistenskampen lige om hjørnet. Miljødebatten var tiltagende, det samme var den ubehagelige tone over for landbruget. Allerede på delegeretmødet i 1984 havde Kjeldsen i relation til NPO-redegørelsen, som var lavet uden landbrugets medvirken, advaret om, at ”mange ønsker at lægge os i en spændetrøje af bureaukratiske restriktioner”.
Det viste sig desværre alt for sandt. Partierne i Folketingets såkaldte grønne flertal brugte miljøpolitikken over for landbruget til at presse regeringen og profilere sig selv. På delegeretmødet i oktober ’85 talte Kjeldsen med store bogstaver om ”den forgiftede debat” og opfordrede politikerne til sagligt samarbejde om de store opgaver, der forestod i miljøreformen.
Landbokommissionen kom i maj med sin delrapport om jordlovgivningen. Lovforslaget kom til behandling i efteråret. Efter et omtumlet forløb, hvor landbo- og husmandsforeningerne kom på kant, og hvor oppositionen gik uden om regeringen, blev skårene klinket efter nytår, og en ny lov blev gennemført med blandt andet hævning af sammenlægningsgrænsen til 100 ha.
Der var fokus på landbofamiliernes sociale sikring. 15.000 landmænd var nu i A-kasse, og landboforeningerne iværksatte gruppelivsordningen, som husformandsforeningerne hurtigt kopierede. Året før var det lykkedes at få selvstændige ligestillet med lønmodtagere med hensyn til barselsdagpenge.
Årets høst blev pæn uden dog at nærme sig 1984, men den var besværlig at bjerge. Vinteren var hård, megen vintersæd frøs væk, foråret var sent og koldt. Høsttiden var præget af regn og blæst, som medførte spild og store omkostninger til tørring.
Og så lige en solstrålehistorie af den slags, der altid styrker selvtilliden hos bønder: Danmarks Landboungdom havde succes med at arrangere verdens pløjestævne i september, og Niels Balle fra Århus amt sørgede for, at den gyldne plov fik lov at blive i Danmark indtil næste efterår.
