Slid og slæb og krisehjælp
Der er ingen grund til at misunde hverken landmændene eller deres organisationsledere i 1981. Det var økonomisk og politisk et rigtig tungt år. Den kraftige forringelse af forholdet mellem landmændenes indtægter og omkostninger fortsatte på tredje år. Landmændene og deres koner måtte ud og tjene ekstra, og den ekstra lønindkomst var lige så stor som udbyttet af landbruget. Der blev sparet privat og på investeringerne, og alligevel voksede gælden stærkt.
I 1979 blev der kun gjort ca. 150 tvangsauktioner over landbrug, i 1980 knap 600 og i 1981 godt 1.600. En del landmandskoner blev ufrivilligt gårdejere, og DLR blev landets største jordbesidder. Krisen havde store menneskelige omkostninger. Oprettelsen af en samtaletjeneste, ”Landbrugets Nikolaj-tjeneste”, var et behjertet privat initiativ, som dog næppe blev meget benyttet. Det var ikke landmændenes stil.
Politisk og fagligt blev der arbejdet intenst med en lang række hjælpeforanstaltninger. Ved et forlig med regeringen i december 1980 havde landbrugsorganisationerne fået hul på en række af deres krav. På landboforeningernes delegeretmøde i oktober kunne H.O.A. Kjeldsen oplyse, at 4.500 landmænd havde søgt gældssanering, 25.000 rentestøtte og 5.800 henstand med kreditforeningsterminer. Men han understregede: Det er ikke en løsning men en håndsrækning til de værst stillede.
Forhandlingerne med regeringen i foråret havde ikke været tilfredsstillende, men regeringen nedsatte Landbrugspolitisk Udvalg med landbrugsminister Bjørn Westh som formand. Udvalget kom allerede i september med en rapport, hvor en lang liste af mulige skatte- og finansieringsmæssige lettelser blev gennemgået, blandt andet den ”negative indkomstskat”, det vil sige udbetaling af skattefradrag, som ikke kunne udnyttes på grund af manglende indkomst.
I begyndelsen af maj ramtes landbruget af en slagteristrejke, som Folketinget dog hurtigt greb ind imod. Den rejste igen diskussionen om, hvorvidt landbruget burde ruste sig økonomisk til at kunne tage kampskridt som for eksempel leveringsstop. Ideerne blev dog aldrig realiseret.
Klimaet i 1981 var (igen) ”meget unormalt”, men regnen var bedre fordelt over året. Høsten blev især på lette jorder god og af bedre kvalitet end i 1980.
Positiv var en ny lov om tilskud til landbrugets vikarordninger.
