Politik og planteavl under ekstreme vilkår
Det er formentlig få landmænd, som har sået og høstet deres jord i 1983, der har glemt det. Både meteorologer og landmænd betegnede det som ”usædvanligt, utroligt, ekstremt”. I de tre forårsmåneder faldt 280 mm nedbør (norm 110), i de tre sommermåneder til gengæld kun 55 mm (norm 200). Mange kunne først så de sidste marker omkring 1. juni. En del af dem skulle hellere have ladet være, for udbyttet dækkede ikke omkostningerne. Med et samlet høstresultat på 125 a.e. var høsten en bundskraber, næsten ligeså dårlig som 1976.
Landboorganisationerne anerkendte firkløverregeringens gode hensigter, men både regeringen og erhvervet måtte i foråret 1983 lide den skuffelse, at vigtig lovgivning til løsning af krisen blev bremset i Folketinget. Heldigvis voksede den politiske lydhørighed, efterhånden som de katastrofale høsttab stod klart, og ved det såkaldte Rio Bravo-forlig sidst i oktober mellem regeringen, de radikale og Fremskridtspartiet sikredes både rentesanering og hjælp til tørkeramte landmænd.
Inden for landbruget vakte den bitterhed, at mejerier og slagterier mere og mere indædt førte priskrig om hjemmemarkedet. Landboorganisationerne manede til sammenhold og beregnede, at ”mælkekrigen” mellem MD og Kløver kostede fire øre pr. kg mælk. H.O.A. Kjeldsen slog fast, at ”for landmændene betyder slagsmålet tabte indtægter og en hastigere nedgang i antal bedrifter i erhvervet. Ingen tvivl om den sammenhæng”.
På mere ubemærkede fronter skete der gode fremskridt. Folketinget havde gennemført støttelove for vikarordningerne og for landmænds efteruddannelse, og begge dele blomstrede. En beskæftigelsesfremmende lov om tilskud til lære- og praktikpladser tog landmændene virkelig til sig. Antallet af medhjælpere på landbrugsbedrifterne steg med 800 i 1982 og hele 1.500 i 1983.
På landboforeningernes delegeretmøde i oktober gennemførtes vedtægtsændringer, som bl.a. afsluttede den siden 1917 bestående praksis med et tomands-formandskab bestående af en jyde og en øbo (i praksis en sjællænder). Fremover var én formand (kjeldsen) og to viceformænd. I et af to frie valg til De danske Landboforeningers bestyrelse skrev den himmerlandske gårdejer Karen Bælum (formand for landboforeningernes husholdningsarbejde) historie. Efter kampvalg over tre valgomgange blev hun fuldgyldigt bestyrelsesmedlem.
