Rekordhøst, mælkekvoter og mod til optimisme
Efter kriseår opstår et påtrængende behov for at få lov til at udtrykke lyssyn og optimisme. Sådan et år var 1984. Og samtidig et glimrende billede på, at hvad andre kalder en jævnt kedelig og solfattig sommer kan være ideel for landmænd.
Et tørt forår, en kølig vækstperiode og en dejlig høstmåned var opskriften på danmarkshistoriens største høst. Med et samlet udbytte på 171 mio. a.e. passeredes flot den 20 år gamle rekord på 156 mio. a.e. I disse år var forbruget af handelsgødning og plantebeskyttelsesmidler endnu frit og i de fleste år stigende. Det gav dygtige landmænd store muligheder, når naturen spillede med som i ’84.
Også husdyrproduktionen var større end nogensinde. Det skete sammen med overskudsproblemer i EF, og efter nogle års tilløb var der ingen vej uden om mælkekvoter fra 1. april. Oven i købet med superafgift på overskridelser. Noget af et kulturskifte for et frit erhverv, men accepteret som ”det mindste onde”. Langt alvorligere trusler mod friheden blev indvarslet med miljøministerens NPO-redegørelse i august.
Landmandsfamiliernes økonomi led stadig under krisen og ’83-høsten. For året ’83/’84 beregnede Landskontoret for Driftsøkonomi, at landmandsfamilien tjente 46.000 kr. fra landbruget og 55.000 ved udearbejde. Det var alligevel for lidt, og hovedparten af bedrifterne havde negativ konsolidering. Der var ca. 800 tvangsauktioner i ’84. Kriseforanstaltningerne var endelig ved at være på plads, og landbrugsorganisationerne kunne nu politisk satse på mere langsigtede løsninger.
Landbrugsministeren nedsatte en ny landbokommission. Ambitionen var ”ikke rettelser med en ny lov der kan holde til år 2000”.
Danske Husmandsforeninger havde allerede varmet op med det tværpolitiske udvalg, der under ledelse af den tidligere slagteriformand Jens Esp Sørensen udarbejdede rapporten ”Industrilandbrug eller familielandbrug”.
I fællesskab kørte landbo- og husmandsforeningerne proprietærgården Koldkærgård i Skejby ved Aarhus. Her skulle bygges en ny skole til efteruddannelse af landmænd og konsulenter m.fl. Efteruddannelsen var inde i et vældigt opsving. Mest efterspurgte kursus i sæsonen ’84/’85 var ”økonomi for landmandskoner” (der blev holdt 30 kurser). Motivationen var dyrekøbt, men interessen var et godt tegn for fremtiden.
I april indviede dronningen første etape af Forsøgsanlæg Foulum ved Viborg. Et flagskib for dansk landbrugsforskning og et optimistisk signal for erhvervets fremtid.
