1990 - 1999

Globaliseringen omkring årtusindskiftet

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
1990
Dette år præsenteres af:

Det varmeste med den største høst

90’erne begyndte med et endnu et godt landmandsår. Siden DMI begyndte at registrere det danske vejr (1874) er 1990 året med den højeste gennemsnits-temperatur – 9,3 grader. Da det også var et år med stor nedbør, som var fornuftigt fordelt, var betingelserne til stede for en stor planteproduktion, og dem udnyttede landmændene. Det klassiske total-udbyttemål, 169 mio. a.e., var godt nok to mio. under 1984, men det indregner kun de store afgrødegrupper korn, rodfrugter og græs. I 1990 var 12 procent af landbrugsjorden tilsået med frø- og industriafgrøder, herunder raps og ærter, og indregnes de, er der utvivlsomt tale om det største samlede udbytte nogensinde. Gennemsnits-udbytterne for alt korn var 61 hkg/ha mod 55 hkg i 1984.

Økonomisk kom året ikke helt på højde med 1989 med faldende priser på svin og korn, men året blev som de to foregående igen et vigtigt skridt ud af 80’er krisens skygge. Krisens virkninger sås tydeligt. Hvor der i 70’erne blev nedlagt 2600 landbrug årligt, var tempoet i 80’erne øget til 3700. Af de 77.000 landbrug i 1990 var nu knap halvdelen heltidsbedrifter.

For landmændene blev lyspunkterne ofte fortrængt af frustrationer over, hvad de fleste så som en uacceptabel regelstyrring. Landmændenes utilfredshed kom til udtryk på landboforeningernes delegeretmøde i oktober, hvor både minister og organisationsledere måtte lægge ryg til kras kritik: ”Pludselig regner det ned over os med forbud og påbud. Når vi når til lørdag aften kan vi se tilbage på ugen og tænke over, hvor mange gange vi har været lovbrydere”. 

Under devisen ”erhvervslivet må klare sig selv” var den borgerlige regering i færd med at fjerne eller neddrosle mange støtteordninger. I landbruget ramte den politik bredt, blandt andet på foreningernes konsulenttilskud. Værst gik det ud over husholdningsarbejdet, hvor tilskuddet forsvandt i ét hug pr. nytår 1990. Et hæderkronet foreningsarbejde for kvinder i landdistrikterne fik et knæk, som det aldrig har overvundet.

H.O.A. Kjeldsen nåede som den første og hidtil eneste danske landmand den internationale toppost som præsident for alverdens bønder i organisationen IFAP. Han bestred den i fire år. En anerkendelse af mange års stærkt engagement i arbejdet for at bringe ordnede forhold ind i den internationale samhandel med landbrugsvarer, som netop dansk landbrug er helt afhængigt af.

1990’erne var et skelsættende årti for CLAAS. Første skridt var introduktionen af mejetærskeren CLAAS MEGA i 1993. CLAAS MEGA byggede videre på den velkendte DOMINATOR, men på et punkt var den helt anderledes. APS systemet var dét der gjorde maskinen særligt speciel, og netop APS systemet blev senere hjertet i topmodellen LEXION, som vi også kender i dag.

Historiens vingesus

1990’erne var på alle måde et skelsættende årti. Berlinmurens fald i november 1989 og genforeningen af Tyskland, ændrede det Europa man havde kendt i mere end 50 år.

Samtidigt med de historiske begivenheder i Berlin og hele den gamle østblok, arbejdede man hos CLAAS på at revolutionere den klassiske mejetærsker. Første skridt var introduktionen af CLAAS MEGA i 1993. CLAAS MEGA byggede videre på den velkendte DOMINATOR, men på et punkt var den helt anderledes.

Fra MEGA til LEXION…

CLAAS MEGA var den første mejetærsker i verden med APS system (Accelerated Pre-Separation), hvor en accelerator tromle foran tærskecylinderen fordeler materialet samtidig med at hastigheden på materialet øges og tærskningen påbegyndes. Resultatet er et større tærskeareal og op til 20 % større udskillelse under tærskecylinderen, samlet gav det en kapacitetsforøgelse på 30 %.

APS systemet blev senere hjertet i den helt nye CLAAS LEXION. På topmodellen LEXION 480 – som blev lanceret til høsten 1996 – blev APS systemet kombineret med to på langs liggende rotorer, som udskilte kernerne fra halmen i stedet for rystere, og verdens første hybrid-mejetærsker var født.

En legende…

LEXION 480 blev utrolig populær – en højkapacitetsmejetærsker udviklet til europæiske høstforhold, som kunne tage kampen op med de amerikanske rotormaskiner, som havde visse svagheder under især nordeuropæiske forhold med meget halm.

De øvrige modeller i LEXION 400 serien var traditionelle rystermaskiner med enten fem eller seks rystere, dog også med APS system, som sikrede en høj kapacitet.

I år 2000 blev MEGA afløst af MEDION, som senere blev til TUCANO, som vi kender i dag. Men i Danmark har det siden 90’erne været LEXION, der har domineret ikke kun salget af CLAAS mejetærskere, men også totalmarkedet med markedsandele på 35 – 40 % hvert år.

Der bare bliver bedre og bedre…

LEXION er siden blevet fornyet med først 500 serien i 2003, LEXION 600 i 2005 som igen satte nye standarder for mejetærskerkapacitet. Senest har CLAAS introduceret LEXION 600 serien (rystermaskiner) og LEXION 700 serien (hybridmaskiner), med topmodellen LEXION 780, som regnes for at være verdens største mejetærsker.

Gennem årene har CLAAS udviklet nye innovationer til LEXION mejetærskerne, som har været med til at holde en absolut førende position på markedet. Blandt andet var CLAAS først med TERRA TRAC bælteundervogn, TELEMATICS fjernovervågning, snitterenhed med radialspreder og CEMOS AUTOMATIC – en system hvor maskinen automatisk finder og justerer de mest optimale indstillinger, så størst mulig kapacitet opnås.

 

Vil du vide mere om CLAAS produkter eller historie, så besøg vores hjemmeside www.claas.dk eller www.claas-group.com/the-group/history/product-history

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede