Økonomi i bund, bureaukrati i top
1998 var et træls landmandsår. Økonomien styrtdykkede, og samtidig overgik politikerne sig selv med nye plager.
Først på sommeren lignede afgrøderne en rekordhøst, men mange regnvejrsdage gav udbredt lejesæd og en sen høst med store omkostninger. Det samlede udbytte på 171 mio. a.e. var dog et ganske flot resultat.
Alligevel knækkede fem års stigende indtjeningskurve. De gode svinepriser havde varet ”for længe”- produktionen var steget over alt. Det tvang noteringen ned på syv kr. pr. kg, og efter gennemsnitlige driftsresultater på over en halv mio. kr. i 1997 gik svineproducenterne ud af 1998 med røde tal på bundlinjen. Også planteproduktionen var hårdt ramt. Realprisen på korn var kun ca. en tredjedel af niveauet 20 år tidligere.
Selv om Mariager Fjord var godt i gang med at ”genopstå” helt af sig selv, gennemførte Folketinget Vandmiljøplan ll med en række stramninger. Landbruget var stærkt imod specielt nedsættelse af kvælstofkvoterne til et niveau, der lå væsentligt under afgrødernes økonomiske optimum. Med stemmer fra to færøske MF’ere gennemførte regeringen tillige ”pinsepakken”, der bl.a. indeholdt en forringelse af de afskrivningsmuligheder, landmændene benyttede i forbindelse med køb af naboejendom. Her var landboorganisationerne ikke enige. Dansk Familielandbrug vandt politisk gehør for det synspunkt, at skattereglerne favoriserede ”gårdslagtere”. Landboforeningerne fordømte regeringens erhvervsfjendtlige politik og beregnede, at alene indgrebene i 1998 forringede den i forvejen dårlige økonomi med 1,5 mia. kr.
Fødevareministeren forsvarede på landboforeningernes delegeretmøde regeringens politik med bekymringen for, at den hidtidige udvikling i erhvervet ville resultere i ”to gårde i hvert sogn – storbondens gård og kirkegården”. Henrik Dam Kristensen, der var SR-regeringens landbrugs/fødevareminister siden 1994, var fagligt velfunderet og generelt vellidt, men i stigende grad uden politisk gennemslagskraft.
Den landbrugsfjendske politik og medieomtale fik en gruppe østjyske landbokvinder til at gå på barrikaderne for at forklare og forsvare deres hjem og erhverv over for offentligheden. Ved forskellige aktiviteter bl.a. et stormøde i Vejle, fik de på en sympatisk måde sat fokus på de menneskelige omkostninger ved den anstrengte økonomi og den ubønhørlige strukturudvikling.
