1990 - 1999

Globaliseringen omkring årtusindskiftet

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
1991
Dette år præsenteres af:

Usikkert bondeliv i en uberegnelig verden

Danske landmænd er i næsten uhyggelig grad afhængige af begivenheder, der udspiller sig over hele kloden, og hvis virkninger det er svært at forudse, endsige påvirke. Det har næppe nogensinde været tydeligere end i begyndelsen af 90’erne. Berlin-murens fald, opbruddet med Østeuropa og Sovjetunionen, golfkrisen, de internationale landbrugsforhandlinger og bestræbelserne på at reformere EF’s landbrugspolitik. Med Kjeldsens ord: ”Vi må indstille os på, at vor dagligdag i stigende grad præges af de internationale forhold”.

Nye ord og navne blev med ét dagligdags. GATT for eksempel. Forhandlingerne mellem de største aktører på fødevarernes verdensmarked kørte fast i 1991 og bragte ikke den håbede afklaring. Til gengæld arbejdede den irske landbrugskommissær i EF, Ray Mcsharry, målbevidst med sine ideer til en landbrugsreform. For at hindre overproduktion i EF og for bedre at tilgodese de mindre effektive landmænd ville han lægge støtten om fra prisstøtte til kontante person- eller bedriftstilskud. Landboforeningerne gik stærkt imod, mens husmandsforeningerne støttede Macsharrys udspil.

I Danmark var ”bæredygtigt landbrug” et aktuelt begreb, mest i Folketinget, hvor partierne havde stærkt divergerende udlægninger af det. Til alt held for landmændene var de partier, der mente, at bæredygtighed krævede afgifter på gødning og plantebeskyttelse, i mindretal. Landmændene slap dog ikke for mere kontrol med deres forbrug. Godt nyt fra Folketinget var derimod gennemførelsen af en ny lov for landbrugsuddannelserne. Med den sluttede endelig landbrugsskolernes tilknytning til højskolerne og Kulturministerierne.

For fjerde år i træk var klimaet rimeligt med landmændene. En kold forsommer, men varm og tør juli-august, gav afgrøderne gode vækstbetingelser og godt høstvejr. Kornhøsten var næsten på højde med rekordhøsten året før, og det samlede høstresultat blev på 160 a.e.

På landboforeningernes delegeretmøde var der valg til posten som organisationens anden-viceformand. Valget fik et overraskende udfald, da den kun 36-årige gårdejer Peter Gæmelke fra Brørup Landboforening blev valgt med 234 stemmer mod 227 til (med hans egne ord) hans medkandidat.

1990’erne var et skelsættende årti for CLAAS. Første skridt var introduktionen af mejetærskeren CLAAS MEGA i 1993. CLAAS MEGA byggede videre på den velkendte DOMINATOR, men på et punkt var den helt anderledes. APS systemet var dét der gjorde maskinen særligt speciel, og netop APS systemet blev senere hjertet i topmodellen LEXION, som vi også kender i dag.

Historiens vingesus

1990’erne var på alle måde et skelsættende årti. Berlinmurens fald i november 1989 og genforeningen af Tyskland, ændrede det Europa man havde kendt i mere end 50 år.

Samtidigt med de historiske begivenheder i Berlin og hele den gamle østblok, arbejdede man hos CLAAS på at revolutionere den klassiske mejetærsker. Første skridt var introduktionen af CLAAS MEGA i 1993. CLAAS MEGA byggede videre på den velkendte DOMINATOR, men på et punkt var den helt anderledes.

Fra MEGA til LEXION…

CLAAS MEGA var den første mejetærsker i verden med APS system (Accelerated Pre-Separation), hvor en accelerator tromle foran tærskecylinderen fordeler materialet samtidig med at hastigheden på materialet øges og tærskningen påbegyndes. Resultatet er et større tærskeareal og op til 20 % større udskillelse under tærskecylinderen, samlet gav det en kapacitetsforøgelse på 30 %.

APS systemet blev senere hjertet i den helt nye CLAAS LEXION. På topmodellen LEXION 480 – som blev lanceret til høsten 1996 – blev APS systemet kombineret med to på langs liggende rotorer, som udskilte kernerne fra halmen i stedet for rystere, og verdens første hybrid-mejetærsker var født.

En legende…

LEXION 480 blev utrolig populær – en højkapacitetsmejetærsker udviklet til europæiske høstforhold, som kunne tage kampen op med de amerikanske rotormaskiner, som havde visse svagheder under især nordeuropæiske forhold med meget halm.

De øvrige modeller i LEXION 400 serien var traditionelle rystermaskiner med enten fem eller seks rystere, dog også med APS system, som sikrede en høj kapacitet.

I år 2000 blev MEGA afløst af MEDION, som senere blev til TUCANO, som vi kender i dag. Men i Danmark har det siden 90’erne været LEXION, der har domineret ikke kun salget af CLAAS mejetærskere, men også totalmarkedet med markedsandele på 35 – 40 % hvert år.

Der bare bliver bedre og bedre…

LEXION er siden blevet fornyet med først 500 serien i 2003, LEXION 600 i 2005 som igen satte nye standarder for mejetærskerkapacitet. Senest har CLAAS introduceret LEXION 600 serien (rystermaskiner) og LEXION 700 serien (hybridmaskiner), med topmodellen LEXION 780, som regnes for at være verdens største mejetærsker.

Gennem årene har CLAAS udviklet nye innovationer til LEXION mejetærskerne, som har været med til at holde en absolut førende position på markedet. Blandt andet var CLAAS først med TERRA TRAC bælteundervogn, TELEMATICS fjernovervågning, snitterenhed med radialspreder og CEMOS AUTOMATIC – en system hvor maskinen automatisk finder og justerer de mest optimale indstillinger, så størst mulig kapacitet opnås.

 

Vil du vide mere om CLAAS produkter eller historie, så besøg vores hjemmeside www.claas.dk eller www.claas-group.com/the-group/history/product-history

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede