Godt begyndt – men så slog tørken til
1992 var et begivenhedsrigt år med klare farver både i lyst og mørkt. De fleste danskere husker fodboldlandsholdets europamesterskab. Landmænd husker det først og fremmest for den slemme tørke, der blev betegnet som århundredets værste.
Meteorologerne angiver tørken meget præcist fra 13. maj til 10. juli. Det var varmt og solrigt. Juni var rekord med en mm regn og 351 soltimer! De fleste landmænd led store høsttab, for mange var det en katastrofehøst. Kun hvede på gode jorder stod distancen uden vanding. Totalt set var 92-høsten en bundskraber med 130 mio. a.e.
Tørken var en smertelig understregning af det ganske uholdbare økonomiske fundament, tusinder af landmænd arbejdede på. Organisationerne beregnede høsttabet til fem mia. kr. og måtte (igen) sætte alle kræfter ind på at få politiske aftaler om finansiel hjælp til de hårdest ramte. Det var træls i et år, hvor økonomien ellers var på vej op efter de forudgående gode høstår og 91/92 endda stigende salgspriser.
I maj vedtog EF overraskende Macsharrys landbrugsreform, godt nok modereret efter pres fra bl.a. Danmark, men baseret på de grundprincipper, som bl.a. landboforeningerne var stærke modstandere af. Den tvungne braklægning var, især følelsesmæssigt, den største omvæltning, men også betydelige prisfald på planteavlens og kvægholdets produkter, der blev vurderet til at være kostbare, selv om de blev kompenseret af kontante areal- og dyrepræmier. Nedslående for mange var også, at nej-sigerne vandt folkeafstemningen 2. juni om Maastricht-traktaten – den, der gjorde EF til EU.
De hidsige miljødiskussioner fik en foreløbig afrunding, da Folketinget i løbet af året tog aktion på redegørelsen fra december 1991 om bæredygtigt landbrug. Det betød nye skridt i retning af den allerede forhadte regelstyrring, og landbrugsorganisationerne understregede, at MF’erne negligerede landbrugsfaglig viden i deres krav til, hvor hurtigt miljøforbedringerne skulle opfyldes. Kjeldsen fastslog, at ”vi hverken kan eller vil tage medansvar for, at kravene kan opfyldes inden for de fastsatte tidsrammer”. Det hidsede yderligere landmændene op, at Folketinget uden mindste erstatning bestemte, der skulle være to meter dyrkningsfrie bræmmer langs 30.000 km vandløb.
Med debatoplægget ”Ny landmandstrategi – mål og midler” varmede De Danske Landboforeninger op til sit 100 års jubilæum i 1993. Oplægget blev i vinteren 92/93 debatteret af tusinder af landmænd i de lokale foreninger.
