1990 - 1999

Globaliseringen omkring årtusindskiftet

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
1999
Dette år præsenteres af:

Nu kan det kun gå fremad

Det sidste år i det tyvende århundrede var et deprimerende landmandsår med en fortvivlende økonomi og en regering, der kun bidrog til at forværre situationen, økonomisk som menneskeligt.

Den store økonomiske nedtur fortsatte, især for svineproducenterne. Samtidig blev høsten noget mindre end året før.

Enkelte tal for erhvervet som helhed illustrerer problemerne. Driftsudskuddet for selve landbrugsproduktionen var for de godt 50.000 landbrugsbedrifter ca.9,5 mia. kr. Deraf spiste renteudgifterne godt 9 mia. kr.! Heldigvis tjente landmandsfamilierne ca. 17 mia. kr. ved andet arbejde, ellers havde de sultet. Heltidslandmændene, der skulle leve af erhvervet, havde i gns. En indkomst fra landbruget på ca. 90.000 kr. Det var betaling for 2.600 arbejdstimer (35 kr. i timen) og for en investeret egenkapital på 2,5 mio. kr.

Poul Nyrup Rasmussens regering demonstrerede i situationen den særlige socialdemokratiske evne, hans forgænger Anker Jørgensen havde vist 20 år før, til – med en ufølsomhed, der godt kunne forveksles med sadisme – at træde på folk, der var i nød. Det skete b.la. med den forhadte bemyndigelseslov, der gav regeringen adgang til at udskrive bøder og tilbageholde EU-støtte, hvis det voksende korps af kontrollanter greb landmænd i forglemmelser eller overtrædelser. Ydermere oprettede Fødevareministeriet en gabestok, hvor de pågældende syndere blev hængt ud på ministeriets internet-hjemmeside.

En lille flok fra Danmarks Landboungdom demonstrerede uden for Herning Kongrescenter ved landboforeningernes delegeretmøde i oktober. Indenfor måtte fødevareministeren og landboforeningernes ledelse lægge øre til en usædvanlig barsk verbal protest. Peter Gæmelke holdt den i urbane vendinger, men efterlod ingen tvivl om, at landbruget følte en alarmerende mangel på troværdighed fra regering og folketing. Han slog fast, at Robin Hood så åbenbart ikke var socialdemokrat.

Fra de delegerede var både tonen og billederne mere upolerede. Både træhest, gabestok og ridefogeder (og det, der var værre) blev trukket frem for at beskrive frustrationerne. I 1999 fusionerede Mejeriselskabet Danmark med det svenske Arla. 17 af de 81 lokale landboforeninger ophørte pr. nytår ved at gå i fusioner. Blot 13 år tidligere var der over 120 lokale foreninger.

Klimaet satte sit eget mindesmærke for udgangen af 1990. Den 3. september indtraf ”århundredets orkan”.

1990’erne var et skelsættende årti for CLAAS. Første skridt var introduktionen af mejetærskeren CLAAS MEGA i 1993. CLAAS MEGA byggede videre på den velkendte DOMINATOR, men på et punkt var den helt anderledes. APS systemet var dét der gjorde maskinen særligt speciel, og netop APS systemet blev senere hjertet i topmodellen LEXION, som vi også kender i dag.

Historiens vingesus

1990’erne var på alle måde et skelsættende årti. Berlinmurens fald i november 1989 og genforeningen af Tyskland, ændrede det Europa man havde kendt i mere end 50 år.

Samtidigt med de historiske begivenheder i Berlin og hele den gamle østblok, arbejdede man hos CLAAS på at revolutionere den klassiske mejetærsker. Første skridt var introduktionen af CLAAS MEGA i 1993. CLAAS MEGA byggede videre på den velkendte DOMINATOR, men på et punkt var den helt anderledes.

Fra MEGA til LEXION…

CLAAS MEGA var den første mejetærsker i verden med APS system (Accelerated Pre-Separation), hvor en accelerator tromle foran tærskecylinderen fordeler materialet samtidig med at hastigheden på materialet øges og tærskningen påbegyndes. Resultatet er et større tærskeareal og op til 20 % større udskillelse under tærskecylinderen, samlet gav det en kapacitetsforøgelse på 30 %.

APS systemet blev senere hjertet i den helt nye CLAAS LEXION. På topmodellen LEXION 480 – som blev lanceret til høsten 1996 – blev APS systemet kombineret med to på langs liggende rotorer, som udskilte kernerne fra halmen i stedet for rystere, og verdens første hybrid-mejetærsker var født.

En legende…

LEXION 480 blev utrolig populær – en højkapacitetsmejetærsker udviklet til europæiske høstforhold, som kunne tage kampen op med de amerikanske rotormaskiner, som havde visse svagheder under især nordeuropæiske forhold med meget halm.

De øvrige modeller i LEXION 400 serien var traditionelle rystermaskiner med enten fem eller seks rystere, dog også med APS system, som sikrede en høj kapacitet.

I år 2000 blev MEGA afløst af MEDION, som senere blev til TUCANO, som vi kender i dag. Men i Danmark har det siden 90’erne været LEXION, der har domineret ikke kun salget af CLAAS mejetærskere, men også totalmarkedet med markedsandele på 35 – 40 % hvert år.

Der bare bliver bedre og bedre…

LEXION er siden blevet fornyet med først 500 serien i 2003, LEXION 600 i 2005 som igen satte nye standarder for mejetærskerkapacitet. Senest har CLAAS introduceret LEXION 600 serien (rystermaskiner) og LEXION 700 serien (hybridmaskiner), med topmodellen LEXION 780, som regnes for at være verdens største mejetærsker.

Gennem årene har CLAAS udviklet nye innovationer til LEXION mejetærskerne, som har været med til at holde en absolut førende position på markedet. Blandt andet var CLAAS først med TERRA TRAC bælteundervogn, TELEMATICS fjernovervågning, snitterenhed med radialspreder og CEMOS AUTOMATIC – en system hvor maskinen automatisk finder og justerer de mest optimale indstillinger, så størst mulig kapacitet opnås.

 

Vil du vide mere om CLAAS produkter eller historie, så besøg vores hjemmeside www.claas.dk eller www.claas-group.com/the-group/history/product-history

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede