Demokratiet sat på prøve
Den verdensomspændende GATT-handelsaftale var en realitet 15. december 1993. Dermed blev 1994 året, hvor de store og afgørende spørgsmålstegn i landmændenes fremtidsovervejelser blev afløst af spørgsmål om, hvordan man skulle indrette sig under de vilkår, der nu gjaldt. Det satte medlemsdemokratiet på prøve.
Kjeldsen, som selv var stærkt engageret internationalt, var ikke i tvivl, da GATT-aftalen var i hus: ”Det er et af de store, skelsættende skift i landbrugspolitikken, som kommer til at præge vore fremtidige vilkår”.
Anderledes kontant var virkningen af EU-reformen. Kornpriserne faldt ca. 45 kr./hkg, og til gengæld fik landmændene kontant hektarstøtte. Et beløb på 4,5 mia. kr. skulle deles ud som kompensation for prisfaldet. Og hvordan gør man lige det? I år ét (1993) var det tidsmæssigt kun muligt at gøre det enkelt: Samme beløb til alle hektarer af reformafgrøder. En klar favorisering af de dårligste jorder, derfor aftaltes med landbrugsministeren, at der skulle søges en mere retfærdig fordelingsnøgle.
Husmandsforeningerne gik ind for at fortsætte med samme beløb. Landboforeningerne gik derimod i gang med at søge den retfærdige og administrerbare løsning. Det skete med organisationens 1. viceformand Niels Ilsøe som tovholder. Allerede da han præsenterede opgaven på delegeretmødet i oktober 1993, betegnede han den ”som at stikke hånden i en hvepserede”.
Delegeretmødet henviste afgørelsen til et ekstraordinært delegeretmøde. Et kæmpearbejde af beregninger, forhandlinger og møder i de lokale landboforeninger førte til en lønningsmodel, som De danske Landboforeningers bestyrelse lagde frem til afgørelse 24. januar i Herning. For første og eneste gang i organisationens historie var samtlige 477 stemmeberettigede på plads. 237 stemte ja, 238 stemte nej, to stemmer fra blanke.
Var det anstrengelserne værd at stikke hånden ned i hvepsereden? Det var i hvert fald et skoleeksempel på en demokratisk afgørelse, som blev respekteret.
Folketinget gennemførte igen ændringer i landbrugsloven. Landbrugsminister Bjørn Westh skuffede erhvervet ved ikke at tage imod et historisk kompromis, som husmandsforeningerne, landboforeningerne og erhvervsjordbruget ganske bemærkelsesværdigt havde aftalt lillejuleaften 1993.
Forår og forsommer varslede en kanonhøst. Det ændrede en rekordvarm og tør juli på, så kornhøsten blev tidlig og let, men ikke af prangende størrelse.
