Hovsa-, panik- og regelvælde
I 1997 var der al mulig god grund til at prise, at klima og vækst blev styret af højere magter end dem på Christiansborg. Vækstforholdene var nemlig ganske landmandsvenlige. Tidligt forår, kølig maj og gode nedbørsforhold satte store afgrøder på markerne. Juli og august blev varme, august blev endda ekstremt med det højeste månedsgennemsnit nogensinde målt (20,3 grader). Totaludbyttet af alle afgrøder var 170 mio. a.e., kun få procent under 1990-rekorden.
Som gennemsnit fortsatte landmændenes økonomiske resultater nu på femte år den stigende kurve. Svineproduktionen trak læsset – også i landbrugseksporten, der var rekordstor med næsten 55 mia. kr. Kvægbruget var ramt af BSE (kogalskab)-krisen, der begyndte året før i England. Krisen udløste kolossale forholdsregler til omkostninger, der var vildt ude af proportioner med sygdomsrisikoen. På mælkesiden fik man i 1997 kvotebørsen som en nødvendigt middel til at flytte mælk til de ekspanderede producenter.
Mariager Fjord blev den store mediestjerne. Varmen udløste kraftigt iltsvind, og under stort postyr blev fjorden erklæret ”død”! De af landbruget med rette frygtede ”panik-politikere med hovsa-løsninger” fik afløb for deres trang til at agere hurtigt og voldsomt. Landbrugets ledere dokumenterede de bemærkelsesværdige fremskridt, der var sket i vandmiljøplanens første ti år, og de understregede, at hovsa-løsninger, er uegnede over for miljøforandringer, der tværtimod kræver lange seje træk.
Både for organisationerne og for landmændene var det nedslående, at selv regeringspartiernes (S og R) miljøordførere igen og igen demonstrerede, at oppustede mediebudskaber var deres vigtigste ballast. På landboforeningernes delegeretmøde fik det Martin Merrild til at opfordre Folketinget til at sætte regler for ”godt statsmandskab” som pendant til landmændenes uhyre detaljerede ”Godt landmandsskab år 2000”.
I begyndelsen af året skete en historisk ændring i landbrugslandet Danmark. Landbrugsministeriet ophørte og blev en del af ”Ministeriet for landbrug, fiskeri og fødevarer”.
Folketinget vedtog efter nogle års ophedede diskussioner at genskabe Skjernåens slyngede forløb og oversvømme en væsentlig del af de 4000 ha landbrugsjord, Hedeselskabet begyndte at tørlægge i 1962. Et af Dannmarks mest markante landvindingsprojekter blev efter kun ca. 30 års brug til miljøminister Svend Aukens mest prestigefyldte ”naturgenopretning”.
