Det ku’ være så godt, men…
1996 var et år, hvor mange forudsætninger var opfyldt for at gøre det til et af de gode landmandsår. Minus’et i karakterbogen var den frustrerende vækst i bureaukrati og faglige meningsløsheder, som det syntes umuligt at bekæmpe.
Efter syv års varme vintre kom endelig en kold. Året var nedbørsfattigt, men også ret køligt, så bortset fra tørkelignende nicher blev planteavlens resultater næsten på linje med de rigtigt gode i 1995.
Den økonomiske fremgang fortsatte, men desværre var den ulige fordelt. Planteavlen havde pæn, og svineproduktionen særdeles pæn, fremgang, mens kvægbrugerne, som i forvejen lå lavest, måtte affinde sig med en mindre tilbagegang. I tilgangen til landmandsuddannelsen mærkedes nu, at små årgange var på vej. Kun ca. en tredjedel af de unge, der påbegyndte uddannelsen var vokset op på landbrug – landmændenes børn havde set nok af problemer. Kun halvdelen af de unge havde forventninger om selv at komme til at eje et landbrug.
Det var en ny stemme (Peter Gæmelkes), der nu tolkede erhvervets situation, både i medierne (det viste han sig at være god til) og på møderne. Hans stærke ønske om at være positiv, åben og optimistisk havde trange kår i lyset af det omsiggribende bureaukrati, der forbitrede landmændenes dagligdag. I sin første delegeretmødeberetning sagde han: ”Bureaukratiet har i Danmark nået et niveau, der får ældre landmænd til at forlade erhvervet før tiden og afskrækker unge fra at blive selvstændige. Burde vi tage en konfrontation?” Hans eget svar var: ”Vi valgte dialog og saglighed. Vi forventer det samme af vore modparter”.
Den voldsomme strukturudvikling på landbrugsbedrifterne fik (endelig) de store landbrugsorganisationer til at gå i forhandlinger om gennemgribende forenklinger i organisationernes hævdvundne arbejdsdeling. Men uden meget held. Efter måneders tovtrækning og diskussioner sluttede processen i juni, da landboforeningernes bestyrelse erkendte, at forslaget ikke kunne samle den fornødne tilslutning i deres egen kreds. Til gengæld fortsatte de samtalerne med Dansk Erhvervsjordbrug (Tovmandsforeningerne) og endte med at aftale en fusion med virkning fra nytår 1997.
Midt i organisationstummelen tog De danske Landboforeninger afsked med organisationens sekretariatschef siden 1966, Jørgen Skovbæk. Ansat i Landboforeningerne siden 1959 var han en nøgleperson i landbrugets politiske og faglige arbejde i hele denne dramatiske periode. Afløseren blev adm. Direktør Carl Aage Dahl.
