1990 - 1999

Globaliseringen omkring årtusindskiftet

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
1996
Dette år præsenteres af:

Det ku’ være så godt, men…

1996 var et år, hvor mange forudsætninger var opfyldt for at gøre det til et af de gode landmandsår. Minus’et i karakterbogen var den frustrerende vækst i bureaukrati og faglige meningsløsheder, som det syntes umuligt at bekæmpe.

Efter syv års varme vintre kom endelig en kold. Året var nedbørsfattigt, men også ret køligt, så bortset fra tørkelignende nicher blev planteavlens resultater næsten på linje med de rigtigt gode i 1995.

Den økonomiske fremgang fortsatte, men desværre var den ulige fordelt. Planteavlen havde pæn, og svineproduktionen særdeles pæn, fremgang, mens kvægbrugerne, som i forvejen lå lavest, måtte affinde sig med en mindre tilbagegang. I tilgangen til landmandsuddannelsen mærkedes nu, at små årgange var på vej. Kun ca. en tredjedel af de unge, der påbegyndte uddannelsen var vokset op på landbrug – landmændenes børn havde set nok af problemer. Kun halvdelen af de unge havde forventninger om selv at komme til at eje et landbrug.

Det var en ny stemme (Peter Gæmelkes), der nu tolkede erhvervets situation, både i medierne (det viste han sig at være god til) og på møderne. Hans stærke ønske om at være positiv, åben og optimistisk havde trange kår i lyset af det omsiggribende bureaukrati, der forbitrede landmændenes dagligdag. I sin første delegeretmødeberetning sagde han: ”Bureaukratiet har i Danmark nået et niveau, der får ældre landmænd til at forlade erhvervet før tiden og afskrækker unge fra at blive selvstændige. Burde vi tage en konfrontation?” Hans eget svar var: ”Vi valgte dialog og saglighed. Vi forventer det samme af vore modparter”.

Den voldsomme strukturudvikling på landbrugsbedrifterne fik (endelig) de store landbrugsorganisationer til at gå i forhandlinger om gennemgribende forenklinger i organisationernes hævdvundne arbejdsdeling. Men uden meget held. Efter måneders tovtrækning og diskussioner sluttede processen i juni, da landboforeningernes bestyrelse erkendte, at forslaget ikke kunne samle den fornødne tilslutning i deres egen kreds. Til gengæld fortsatte de samtalerne med Dansk Erhvervsjordbrug (Tovmandsforeningerne) og endte med at aftale en fusion med virkning fra nytår 1997.

Midt i organisationstummelen tog De danske Landboforeninger afsked med organisationens sekretariatschef siden 1966, Jørgen Skovbæk. Ansat i Landboforeningerne siden 1959 var han en nøgleperson i landbrugets politiske og faglige arbejde i hele denne dramatiske periode. Afløseren blev adm. Direktør Carl Aage Dahl.

1990’erne var et skelsættende årti for CLAAS. Første skridt var introduktionen af mejetærskeren CLAAS MEGA i 1993. CLAAS MEGA byggede videre på den velkendte DOMINATOR, men på et punkt var den helt anderledes. APS systemet var dét der gjorde maskinen særligt speciel, og netop APS systemet blev senere hjertet i topmodellen LEXION, som vi også kender i dag.

Historiens vingesus

1990’erne var på alle måde et skelsættende årti. Berlinmurens fald i november 1989 og genforeningen af Tyskland, ændrede det Europa man havde kendt i mere end 50 år.

Samtidigt med de historiske begivenheder i Berlin og hele den gamle østblok, arbejdede man hos CLAAS på at revolutionere den klassiske mejetærsker. Første skridt var introduktionen af CLAAS MEGA i 1993. CLAAS MEGA byggede videre på den velkendte DOMINATOR, men på et punkt var den helt anderledes.

Fra MEGA til LEXION…

CLAAS MEGA var den første mejetærsker i verden med APS system (Accelerated Pre-Separation), hvor en accelerator tromle foran tærskecylinderen fordeler materialet samtidig med at hastigheden på materialet øges og tærskningen påbegyndes. Resultatet er et større tærskeareal og op til 20 % større udskillelse under tærskecylinderen, samlet gav det en kapacitetsforøgelse på 30 %.

APS systemet blev senere hjertet i den helt nye CLAAS LEXION. På topmodellen LEXION 480 – som blev lanceret til høsten 1996 – blev APS systemet kombineret med to på langs liggende rotorer, som udskilte kernerne fra halmen i stedet for rystere, og verdens første hybrid-mejetærsker var født.

En legende…

LEXION 480 blev utrolig populær – en højkapacitetsmejetærsker udviklet til europæiske høstforhold, som kunne tage kampen op med de amerikanske rotormaskiner, som havde visse svagheder under især nordeuropæiske forhold med meget halm.

De øvrige modeller i LEXION 400 serien var traditionelle rystermaskiner med enten fem eller seks rystere, dog også med APS system, som sikrede en høj kapacitet.

I år 2000 blev MEGA afløst af MEDION, som senere blev til TUCANO, som vi kender i dag. Men i Danmark har det siden 90’erne været LEXION, der har domineret ikke kun salget af CLAAS mejetærskere, men også totalmarkedet med markedsandele på 35 – 40 % hvert år.

Der bare bliver bedre og bedre…

LEXION er siden blevet fornyet med først 500 serien i 2003, LEXION 600 i 2005 som igen satte nye standarder for mejetærskerkapacitet. Senest har CLAAS introduceret LEXION 600 serien (rystermaskiner) og LEXION 700 serien (hybridmaskiner), med topmodellen LEXION 780, som regnes for at være verdens største mejetærsker.

Gennem årene har CLAAS udviklet nye innovationer til LEXION mejetærskerne, som har været med til at holde en absolut førende position på markedet. Blandt andet var CLAAS først med TERRA TRAC bælteundervogn, TELEMATICS fjernovervågning, snitterenhed med radialspreder og CEMOS AUTOMATIC – en system hvor maskinen automatisk finder og justerer de mest optimale indstillinger, så størst mulig kapacitet opnås.

 

Vil du vide mere om CLAAS produkter eller historie, så besøg vores hjemmeside www.claas.dk eller www.claas-group.com/the-group/history/product-history

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede