1990 - 1999

Globaliseringen omkring årtusindskiftet

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
1993
Dette år præsenteres af:

Skemavælde om EU og miljø

1993 var et år med en rigtig dårlig stemning blandt landmændene. Økonomiske bekymringer blandet med frustrationer og stedvise raseriudbrud over alt det skidt, politikere og myndigheder øste ud over dem. Et år med slid og slæb for landmænd, konsulenter og organisationsledere, ofte uden megen påskønnelse.

Indtjeningen fra landbruget fortsatte med at skride. Priserne på landbrugsejendomme gik samme vej, så finansiering var også vanskelig, for nogle umulig. En ny bølge af tvangsauktioner (1.000) beviste det.

I sådan en situation har trængte folk brug for et klap på skulderen og nogle forstående ord. Landmændene følte, de fik det modsatte: Spot til skade. Enhver påvisning af, at en eller anden tilstand i vandmiljøet ikke fulgte folketingsflertallets vilje, kunne få dem til straks at fare ud med krav om nye indgreb, og faglige forklaringer om, at de ekstremt varme vintre øgede den naturgivne nitratfrigørelse, trængte ikke ind.

Skemavældet skyldtes både de danske miljøregler og EF’s landbrugsreform. Med en lokal foreningsmands ord på delegeretmødet: ”Regler, skemaer, og restriktioner vælter ned over os. Vi er klemt økonomisk. Vi er usikre over for fremtiden. Vi føler os umyndiggjorte. Vi kan meget let få franske tilstande”. Der var drøje hug til både den nye landbrugsminister Bjørn Westh og til organisationernes ledere.

”Franske tilstande” betyder optøjer, blokader og anden offentlig uorden. Så langt kom det ikke. Men dagen før delegeretmødet havde 500 landmænd i Salling Landboforening foretaget en offentlig ”afbrænding af overflødige papirer”. Tidligere havde sjællandske landmænd afbrændt en til formålet fremstillet figur af EF-kommissær MacSharry. 12.000 landmænd deltog i landsdelsvise protestmøder, 8.000 i en demonstration i København.

Nogle få hundrede af dem rejste til Bruxelles for at markere deres harme sammen med 50.000 kolleger fra hele EF. Blandt dem var også den 51-årige husmand Peder Thomsen fra Holstebro. I foråret havde han afløst Chr. Sørensen som formand for Danske Husmandsforeninger, og han fik i sandhed en debut, han næppe glemmer.

Vejrliget var mildere stemt, og trods et tørt forår og endda meget våd eftersommer endte det samlede høstudbytte på 157 mio. a.e.

Et lyspunkt: Landmandsuddannelsen og tilgangen af unge gik godt. Sidst i 80’erne kom ca. 1.000 pr. årgang. I 1993 påbegyndte ca, 1.500 unge uddannelsen. 

1990’erne var et skelsættende årti for CLAAS. Første skridt var introduktionen af mejetærskeren CLAAS MEGA i 1993. CLAAS MEGA byggede videre på den velkendte DOMINATOR, men på et punkt var den helt anderledes. APS systemet var dét der gjorde maskinen særligt speciel, og netop APS systemet blev senere hjertet i topmodellen LEXION, som vi også kender i dag.

Historiens vingesus

1990’erne var på alle måde et skelsættende årti. Berlinmurens fald i november 1989 og genforeningen af Tyskland, ændrede det Europa man havde kendt i mere end 50 år.

Samtidigt med de historiske begivenheder i Berlin og hele den gamle østblok, arbejdede man hos CLAAS på at revolutionere den klassiske mejetærsker. Første skridt var introduktionen af CLAAS MEGA i 1993. CLAAS MEGA byggede videre på den velkendte DOMINATOR, men på et punkt var den helt anderledes.

Fra MEGA til LEXION…

CLAAS MEGA var den første mejetærsker i verden med APS system (Accelerated Pre-Separation), hvor en accelerator tromle foran tærskecylinderen fordeler materialet samtidig med at hastigheden på materialet øges og tærskningen påbegyndes. Resultatet er et større tærskeareal og op til 20 % større udskillelse under tærskecylinderen, samlet gav det en kapacitetsforøgelse på 30 %.

APS systemet blev senere hjertet i den helt nye CLAAS LEXION. På topmodellen LEXION 480 – som blev lanceret til høsten 1996 – blev APS systemet kombineret med to på langs liggende rotorer, som udskilte kernerne fra halmen i stedet for rystere, og verdens første hybrid-mejetærsker var født.

En legende…

LEXION 480 blev utrolig populær – en højkapacitetsmejetærsker udviklet til europæiske høstforhold, som kunne tage kampen op med de amerikanske rotormaskiner, som havde visse svagheder under især nordeuropæiske forhold med meget halm.

De øvrige modeller i LEXION 400 serien var traditionelle rystermaskiner med enten fem eller seks rystere, dog også med APS system, som sikrede en høj kapacitet.

I år 2000 blev MEGA afløst af MEDION, som senere blev til TUCANO, som vi kender i dag. Men i Danmark har det siden 90’erne været LEXION, der har domineret ikke kun salget af CLAAS mejetærskere, men også totalmarkedet med markedsandele på 35 – 40 % hvert år.

Der bare bliver bedre og bedre…

LEXION er siden blevet fornyet med først 500 serien i 2003, LEXION 600 i 2005 som igen satte nye standarder for mejetærskerkapacitet. Senest har CLAAS introduceret LEXION 600 serien (rystermaskiner) og LEXION 700 serien (hybridmaskiner), med topmodellen LEXION 780, som regnes for at være verdens største mejetærsker.

Gennem årene har CLAAS udviklet nye innovationer til LEXION mejetærskerne, som har været med til at holde en absolut førende position på markedet. Blandt andet var CLAAS først med TERRA TRAC bælteundervogn, TELEMATICS fjernovervågning, snitterenhed med radialspreder og CEMOS AUTOMATIC – en system hvor maskinen automatisk finder og justerer de mest optimale indstillinger, så størst mulig kapacitet opnås.

 

Vil du vide mere om CLAAS produkter eller historie, så besøg vores hjemmeside www.claas.dk eller www.claas-group.com/the-group/history/product-history

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede