1990 - 1999

Globaliseringen omkring årtusindskiftet

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
1995
Dette år præsenteres af:

Økonomisk pusterum med formands- og stilskifte

1995 var først og fremmest året, hvor mange landmænd fik lov til at føle fastere grund under fødderne rent økonomisk. H.O.A. Kjeldsen betegnede 1994 og ’95 som ”et lille økonomisk pusterum”, før de fulde virkninger af GATT-aftalen slog igennem. Det var hårdt tiltrængt.

En mild vinter og forår, gode nedbørsforhold og kølige perioder i maj-juni gav forventninger om rekordavl. Fra sankthans satte det ind med varmt og tørt vejr, som tog toppen af udbytterne. Til gengæld blev kornhøsten tidlig og tør og af ganske anselig størrelse. Gns. Hektarudbytte for alt korn på 63 hkg/ha var det højeste nogensinde, hjulpet på vej af øgede arealer med vintersæd og fjernelse af de dårligste jorder til brak. 

Indtjeningen fortsatte den stigende kurs, og ”rentekurven” blev effektivt knækket. Det betød, at hvor renteudgifterne i 1993 beslaglagde næsten 80 procent af driftsoverskuddet, så tog renterne i 1995 ”kun” godt 50 procent. Og tvangsauktionerne klingede endelig ud.

Det økologiske landbrug fik et ordenligt skub fremad med regeringens aktionsplads til fremme af den økologiske fødevareproduktion. Økologien blev en vigtig del af den voksende bevidsthed om natur, miljø og fødevarekvalitet. Aktionsplanen medførte, at antallet af økologiske bedrifter steg fra godt 600 i 1994 til godt 1.000 i 1995, og det økologiske areal fordobledes til 40.000 ha.

Dansk landbrugs førstemand, H.O.A, Kjeldsen, havde meldt ud, han var i gang med sidste valgperiode. Efter 21 krævende år skulle hans afløser findes. Tre jyske landboforeningsmænd i deres bedste alder (omkring 40 år) meldte sig: Peter Gæmelke fra Brørup, Martin Merrild fra Struer og Hans Bang-Hansen fra Horsens. De gav i eftersommeren landboforeningerne underholdning og betydelig PR med en tourné af valgmøder, hvor ca. 4.000 landmænd deltog. På delegeretmødets første dag trak Martin Merrild sig på grund af sygdom i familien. Peter Gæmelke skrev historie ved at være den første næstformand, der også var i stand til at vinde et formandsvalg. Bang-Hansen valgtes til at afløse ham som 2. viceformand.

Forløbet var et fint stykke praktisk demokrati. Afløsningen var både et generationsskifte og et stilskifte, men søgekriterierne var de kendte: Evnerne til at arbejde benhårdt med tunge problemer. Én egenskab blev nok opprioriteret i tv-alderen: Evnen til at forklare og forsvare over for den overvældende del af den danske befolkning, der intet vidste om moderne landbrug.

1990’erne var et skelsættende årti for CLAAS. Første skridt var introduktionen af mejetærskeren CLAAS MEGA i 1993. CLAAS MEGA byggede videre på den velkendte DOMINATOR, men på et punkt var den helt anderledes. APS systemet var dét der gjorde maskinen særligt speciel, og netop APS systemet blev senere hjertet i topmodellen LEXION, som vi også kender i dag.

Historiens vingesus

1990’erne var på alle måde et skelsættende årti. Berlinmurens fald i november 1989 og genforeningen af Tyskland, ændrede det Europa man havde kendt i mere end 50 år.

Samtidigt med de historiske begivenheder i Berlin og hele den gamle østblok, arbejdede man hos CLAAS på at revolutionere den klassiske mejetærsker. Første skridt var introduktionen af CLAAS MEGA i 1993. CLAAS MEGA byggede videre på den velkendte DOMINATOR, men på et punkt var den helt anderledes.

Fra MEGA til LEXION…

CLAAS MEGA var den første mejetærsker i verden med APS system (Accelerated Pre-Separation), hvor en accelerator tromle foran tærskecylinderen fordeler materialet samtidig med at hastigheden på materialet øges og tærskningen påbegyndes. Resultatet er et større tærskeareal og op til 20 % større udskillelse under tærskecylinderen, samlet gav det en kapacitetsforøgelse på 30 %.

APS systemet blev senere hjertet i den helt nye CLAAS LEXION. På topmodellen LEXION 480 – som blev lanceret til høsten 1996 – blev APS systemet kombineret med to på langs liggende rotorer, som udskilte kernerne fra halmen i stedet for rystere, og verdens første hybrid-mejetærsker var født.

En legende…

LEXION 480 blev utrolig populær – en højkapacitetsmejetærsker udviklet til europæiske høstforhold, som kunne tage kampen op med de amerikanske rotormaskiner, som havde visse svagheder under især nordeuropæiske forhold med meget halm.

De øvrige modeller i LEXION 400 serien var traditionelle rystermaskiner med enten fem eller seks rystere, dog også med APS system, som sikrede en høj kapacitet.

I år 2000 blev MEGA afløst af MEDION, som senere blev til TUCANO, som vi kender i dag. Men i Danmark har det siden 90’erne været LEXION, der har domineret ikke kun salget af CLAAS mejetærskere, men også totalmarkedet med markedsandele på 35 – 40 % hvert år.

Der bare bliver bedre og bedre…

LEXION er siden blevet fornyet med først 500 serien i 2003, LEXION 600 i 2005 som igen satte nye standarder for mejetærskerkapacitet. Senest har CLAAS introduceret LEXION 600 serien (rystermaskiner) og LEXION 700 serien (hybridmaskiner), med topmodellen LEXION 780, som regnes for at være verdens største mejetærsker.

Gennem årene har CLAAS udviklet nye innovationer til LEXION mejetærskerne, som har været med til at holde en absolut førende position på markedet. Blandt andet var CLAAS først med TERRA TRAC bælteundervogn, TELEMATICS fjernovervågning, snitterenhed med radialspreder og CEMOS AUTOMATIC – en system hvor maskinen automatisk finder og justerer de mest optimale indstillinger, så størst mulig kapacitet opnås.

 

Vil du vide mere om CLAAS produkter eller historie, så besøg vores hjemmeside www.claas.dk eller www.claas-group.com/the-group/history/product-history

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede