2000 - 2009

Gode tider, før gældsfælden klappede

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
2002
Dette år præsenteres af:

Nye kolleger i øst, danmarkshistorie i Kina

Beslutningen om at udvide EU med ti øst- og centraleuropæiske lande var årets mest skelsættende begivenhed. Den mest uventede i landbruget var, at landboforeningerne og familielandbruget blev enige om at lægge deres aktiviteter på landsplan sammen i Dansk Landbrug.

Hvad angår resultaterne i landmændenes arbejde var det et år med pil nedad. 2002 var varmt og solrigt med god nedbør, og til tider var forventningerne store. Men et forår, hvor afgrøderne ikke blev hærdet, og en pludselig hede i juni-juli gav tidlig og skuffende kornhøst. Værre var, at prisdykket, der var begyndt i 2001, fortsatte gennem hele året. Særlig plante- og svineproducenterne blev ramt, og det gennemsnitlige driftsresultat for alle heltidslandbrug blev 123.000 kr. og dermed kun en tredjedel af resultatet i 2001.

Med den ny regering (VK) og dens fødevareminister, Mariann Fischer-Boel, var der et væsentligt bedre samtaleklima end med den gamle, men stadig masser af uløste problemer. Særligt harmede det landmændene, at VK et par år tidligere havde proklameret, at de ville afvikle skatterne på landbrugets produktionsjord, men da de kom til magten, glemte de det i første omgang.  

Den varme sommer udløste forventeligt stedvise iltsvind i Kattegat og alle automatreaktionerne fra politikere og ”grønne” interesseorganisationer brød løs. Det var ikke overraskende, men landmændene var følsomme over for alle trusler, fordi manglen på kvælstof allerede var mærkbar. Det samme var fortsat sagsbehandlingen ved udvidelse af husdyrproduktioner. Landboungdommens formand, Lars Hansen, fastslog, at ”vi dør økonomisk, mens vi venter. Det kan man ikke byde unge mennesker i dagens Danmark”.

I april var landboforeningernes og familielandbrugets formænd, Peter Gæmelke og Peder Thomsen, med en officiel erhvervsdelegation i Kina. På en hotel-skriveblok udfærdigede de ”Kinaaftalen mellem Peder og Peter” i seks kortfattede punkter. En journalist fik nys om det, og lynhurtigt nåede den hjem til baglandet. Mange møder senere – 29. november – blev aftalen konfirmeret med de nødvendige to tredjedeles flertal i begge organisationers delegeretforsamlinger. Noget af en bedrift, ikke mindst for Peder Thomsen.

I 00’erne fyldte Landbrugslotteriet 100 år. Men hvordan kan et lotteri eksistere i så mange år, og er det i virkeligheden ikke et forældet spil? Landbrugslotteriet har formået at følge tiden, og hvor de fra starten klarede alt manuelt, kører det hele nu automatisk og elektronisk. En stor andel af spillerene er landmænd, og størstedelen af overskuddet går også tilbage til landbruget.

Landbrugslotteriet - En frisk 109 årig

Landbrugslotteriet rundede godt nok 100 år i 00’erne, men er fortsat et aktivt og levende lotteri. Vi holder i dag til på Ternevej i Roskilde, hvor en håndfuld betroede medarbejdere sørger for at holde styr på spillet tillige med to ”markspillere” som holder vores 570 forhandlere til ilden. ”Hvad laver i så på Landbrugslotteriet?” er et almindeligt spørgsmål fra bordherren. Svaret er simpelt og dog. ”Vi sælger da lodsedler! – men vi har ikke 3 små Vaisenhus-drenge til at trække lodderne op af en tombola”.

Nye tider

Alle spil er i dag styret elektronisk via et spilprogram med det velovervejede navn Fortuna og vores trækninger modtager vi pr. dokumentfil fra Notarius Publicus. Lodsedlerne sælges on-line fra forhandlerterminalerne og via vores hjemmeside landbrugslotteriet.dk. Men elektronik sælger ikke lodsedler, det gør markedsføring, reklamer og især god service og det forstår vi os på i Landbrugslotteriet.

Lotteri beror i høj grad på tillid, tillid til at den lodseddel – det nummer man har betalt er med i alle trækninger og gevinsterne kommer i de rette lommer. I Landbrugslotteriet sætter vi en ære i at stort set alle gevinster finder vej til ejermanden. Det er muligt fordi lodsedlerne lyder på spillernes navn og adresse, mail og telefonnummer så vores millionærer bliver faktisk aldrig væk. Gevinsterne skal ud!

Særlig arbejdsplads

Kan vi lide vores arbejde, tja i hvert tilfælde er ancienniteten sådan, at vi fejrer hele to 25 års jubilæer næste år og i lotteriets 109 år er vi kun kommet til den 5. direktør så jo det er en dejlig arbejdsplads.

En særlig oplevelse som ansat er at vi månedligt får chancen for at kontakte en heldig vinder af lotteriets milliongevinst. Historierne er mange, men her er et eksempel fra sidste vinter, hvor Jette kontaktede en vinder i det nordjyske. Jo han havde godt nok modtaget en mail via lotteriets gevinstovervågning om at der var milliongevinst på hans lodseddelnummer. Men han turde ikke tro på det. Så telefonsamtalen var den bekræftelse som gav sikkerhed for.

 ”Nu kan vi sove roligt igen!”

Samtalen afslørede at gevinsten var faldet på et rigtig godt sted for familien, hvor ubetalte regninger, læk i taget, en bil der overlevede på gaffatape og meget mere truede med helt at tage pusten fra dem.  Så mærker man selv gennem telefonen et lettelsens suk og bemærkningen ”Nu kan vi sove roligt igen” giver uvægerligt anledning til en fugtig øjenkrog. Familien havde ikke holdt ferie i mange år, men nu skulle de for første gang op at flyve og sammen på en tur til Berlin. Sådan en samtale lever man højt på længe, fortæller Jette.

Landbrugslotteriet – for landbruget

Hvem spiller i Landbrugslotteriet? – ja det gør alle mulige mennesker. Men en rigtig stor del af vores spillere er landmænd, aktive eller forhenværende. Ikke så underligt for størstedelen af vores overskud går jo tilbage til landbruget. Så udover chancen for gevinst, og den er stor, så er det for landbrugerne næsten uomgængeligt at eje en lodseddel i landbrugslotteriet.

Det er enkelt at blive ejer af en lodseddel -  prøv selv www.landbrugslotteriet.dk 

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede