Nye stalde og sultende marker
Den økonomiske fremgang, der viste sig i 2004, fortsatte i 2005. Næsten vanligt var den ikke ligeligt fordelt. Planteavlerne måtte som helhed notere et fald i indtjeningen, svineproducenterne fortsatte en jævn stigning, mens kvægbrugerne fordoblede deres overskud fra landbruget. Stigende oksekødsmarker var medvirkende, men det er bemærkelsesværdigt, at en stor del af fremgangen skyldtes, at landmændene markant forbedrede effektiviteten i deres produktion.
Gennem nogle år præsterede heltidslandmændene i husdyrproduktionen imponerende investeringer i nye stalde og ny teknologi, bl.a. over 800 malkerobotter. Trods en presset driftsøkonomi var det muligt på grund af det lave renteniveau. De nye stalde er et gode både for dyrevelfærden, for arbejdsmiljøet og dermed også for effektiviteten.
Over de sidste 20 år fra 1985 øgede mælkeproducenterne gennemsnitsydelsen fra 6000 til 8500 kg mælk årligt pr. ko, mens svineproducenterne øgede antallet af fraværende grise pr. årsso fra 19 til 24. Den dygtige udnyttelse af det avlsmæssige potentiale var også en nødvendighed. I 2005 havde heltidslandbrugene i gennemsnit en gæld på ni mio. kr. – suverænt den højeste i samtlige EU-lande.
For planteavlen var året arbejdsmæssigt godt. Udbyttemæssigt blev det på det jævne. Det skyldtes bl.a. stedvis vandmangel i forsommeren, men Landskontoret for Planteavl fastslår i den årlige forsøgsberetning, at en væsentlig årsag til markbrugets moderate udbytter ligger – i Folketinget! Det har tvunget landmændene til at gødske langt under afgrødernes optimale niveau. Underforsyningen med kvælstof er nu i størrelsesordenen 15 procent, og udpiningen kan kun ventes at fortsætte.
Danske landmænd er lige så dygtige i marken som i stalden. Men Folketinget har bestemt, at de, ene af alle i EU, ikke må udnytte deres evner og afgrødernes potentiale i praksis. Den samlede udbytterekord fra 1990 står næppe for fald i nærmeste fremtid.
