I samme båd – men med få penge
2003 var det første år, hvor landmændene i Danmark uanset størrelse kæmpede for deres erhvervspolitiske interesser gennem den samme organisation, Dansk Landbrug. Der var gode grunde til at holde sammen, for indtjeningen var uacceptabelt ringe. Heldigvis var Nationalbankens diskonto med kun to procent den laveste nogensinde.
Året var varmt, solrigt og ret tørt. Landskontoret for Planteavl karakteriserede det som ”dyrkningsmæssigt nemt, men udbyttemæssigt skuffende”. Resten af Europa var ramt af tørke, hvilket sendte priserne på planteprodukter i vejret. Det økonomiske driftsresultat for de enkelte landmænd blev stærkt svingende. For heltidsbedrifterne var det i forhold til året før stabilt for kvægbrugerne, meget bedre (fordoblet) for planteavlerne og helt i bund (minus 140.000) for svineproducenterne.
I sammenhæng med optagelsen af de nye medlemslande gennemførte EU endnu en reform af sin landbrugspolitik. ”Afkobling og markedsorientering” var vigtige nye principper. På Dansk Landbrugs første delegeretmøde i november roste Peter Gæmelke fødevareministeren og hendes embedsmænd for dygtigt arbejde for danske interesser.
Han var også tilfreds med, at regeringen endelig gik i gang med at reducere jordskatterne, men stærkt utilfreds med, at den samtidig fjernede det sidste statstilskud til konsulenttjenesten. Mange regeringer havde i tidens løb truet med at gøre det, men i 2003 faldt ”Thors hammer” på den støtte til landbrugsfaglig oplysning, der i forskellige udgaver havde bestået siden 1887.
Den 21 personer store bestyrelse i Dansk Landbrug fik sin ilddåb, da regeringen lagde op til at ændre landbrugsloven. Denne lov, der bl.a. regulerer landbrugsbedrifternes ejer- og størrelsesforhold, var gennem tiden det klassiske stridsemne mellem husmænd, tolvmænd og landboforeninger. Bestyrelsen bestod prøven. Efter seje forhandlinger kunne den give regering og folketing sit entydige forslag.
Bestyrelsen gennemførte også vigtige forenklinger i bladvirksomhed og rådgivning. I førstenævnte ved at danne Dansk Landbrugs Medier og samles om ét medlemsblad, Landbrugsavisen. I rådgivningen dannedes Dansk Landbrugsrådgivning som et partnerskab mellem landbrugets Rådgivningscenter Skejby og de lokale landbrugscentre. Forenklinger var velbegrundede. Midt i 1950’erne var der næsten 200.000 landbrug i Danmark, i 2003 var der 46.000.