BSE-krise og svinerekorder
På verdensplan står 11. september 2001 mejslet i de flestes erindring. Mange landmænd vil også huske samme efterår som det, hvor de måtte opgive at høste deres gode kornmarker på grund af vedvarende regn.
Bortset fra høsten var 2001 et år med gode vækstforhold, så der stod store afgrøder på markerne. Så det var et af de år, hvor mange landmænd fik en fin høst hjem, mens andre fik en slem bet. Landskontoret for Planteavl skønnede, at 30-40.000 ha korn måtte efterlades på marken.
Økonomien fortsatte fremgangen, dog ikke for kvægbrugerne, som led under BSE-krisen. For svineproducenterne var det et gyldent år. Produktionen var større end nogensinde, og noteringen lå hele året i niveauet 10-12 kr. kg. England ramtes af mund- og klovsyge, som nåede at brede sig til ca. 2.000 besætninger. Danmark undgik det med kraftige forholdsregler, blandt andet aflystes alle dyrskuer.
Politisk følte landmændene stadig ingen medgang. En hetz-agtig tv-kampagne mod svineproduktionen fik miljøminister Svend Auken til at foretage et lynindgreb, som med ét slag stoppede staldbyggeri, der lå inden for 300 m fra ”nærmeste samlede bebyggelse”. I protest mod de vildt overdrevne omkostninger ved BSE-foranstaltningerne holdt 3000 landmænd et møde i Vejle, hvor Ritt Bjerregaard uden omsvøb beskyldte landmændene for, at det hele var deres egen skyld ”på grund af deres produktionsmetoder”.
Peter Gæmelke betegnede hendes beskyldninger som ”uforskammede, dybt uretfærdige og aldeles udokumenterede”. På delegeretmødet gik han stærkt i rette med regeringens tætte samspil med ”bekymringsindustrien” (medier og interesseorganisationer), som ”nu har vokset sig større end fødevareindustrien, selv om den hverken forsyner folket med brød, velfærd eller livskvalitet”. I det lys var der utvivlsomt mange landmænd, der drog et lettelsens suk (eller udstødte et jubelråb), da valget 20. november medførte et regeringsskifte.
Det politiske krav om yderligere at sænke de i forvejen for lave kvælstofnormer udløste i foråret en ”øst-vest krig” inden for landboforeningerne, hvor ledelsen på grundlag af faglige beregninger havde støttet en regionalisering med lidt højere N-kvote til hvededyrkning øst for Storebælt.
Endnu en gang holdt Danmarks Landboungdom verdenspløjestævne, og Henry Thegen fra Århus amt genvandt sit verdensmesterskab fra 2000.
