Tørke og vagtskifte
1959 var på mange måder et år, hvor det gamle og det nye krydsede hinanden i den store smeltedigel. Trods det prismæssige lavpunkt i 1957/58 og trods afvandring af 13.000 medhjælpere på et år var husdyrbestanden ved juliaftællingen rekordstor. Den sidste husmandskoloni blev oprettet i Fjelstrup ved Haderslev, og Folketinget vedtog en ændring af statshusmandsloven, der forkortede statslånenes løbetid fra 139 til 60 år. Der blev installeret malkemaskine på yderligere 4.000 landbrug samtidig med, at man bekymret så kvægløst landbrug vinde frem. Med glæde kunne man dog konstatere, at en lang og sej kamp var vundet. Kvægtuberkulosen og kalvekastningen blev erklæret udryddet.
Landmændenes største bekymring var dog mere nærværende: 1959 blev et tørkeår. På landsplan gav og maj og juni kun 38 mm regn men masser af sol og høje temperaturer. Også eftersommeren var knastør, så bortset fra vintersæd på gode jorde måtte landmændene konstatere store udbyttetab både i korn og især roer.
Der var således solid baggrund for, at landbrugets ledere igen forlangte, at de forhadte og forældede skatter på produktionsjorden skulle afvikles til staten og amterne og lettes til kommunerne.
Diskussionerne om de europæiske markedsalliancer var udkrystalliseret i dannelsen af EF (De seks) og forhandlinger om frihandelsområdet EFTA (De ydre syv). Landbruget måtte se i øjnene, at kun den sidste mulighed var realistisk, og at den ikke rummede nogen perspektiver på landbrugsområdet.
Landbrugets førstemand gennem de sidste 12 år, Hans Pinstrup, meddelte i august, at han ville afløses. På det jyske delegeretmøde blev en relativt ukendt gårdejer ved navn Anders Andersen fra Grenå valgt efter en tæt kampafstemning. Han havde været Venstre-folketingsmand siden 1953. En baggrund, der kom til at præge hans indsats i de kommende 15 år som formand for landboforeningerne og præsident for landbrugsraadet.
