Problemfyldt vej til ny virkelighed
Den 25. marts 1957 underskrev de seks stiftere af EF (Frankrig, Vesttyskland, Italien og de tre Benelux-lande) Romtraktaten. Det var dermed en kendsgerning, at deres fællesmarked ville træde i kraft 1. januar 1958.
I landboforeningerne blev den markedspolitiske udvikling fulgt nøje, og senere samme år udgav organisationen en omfattende redegørelse: ”Dansk landbrug og de nye europæiske samarbejdsplaner”. Heri markerede Landboforeningerne, at de utvetydigt gik ind for en tilknytning til fællesmarkedet, og dermed indledte de, hvad der skulle blive 15 års sej kamp for at overleve ventetiden.
Produktionsmæssigt lå landmændene ikke på den lade side. Mekaniseringen gik hastigt, og trods stor afgang af medhjælpere steg husdyrproduktionen på alle områder. Det samme gjorde eksportmængderne, men priserne faldt voldsomt. Priserne på hjemmemarkedet fulgte med ned, og med stigende desperation så landbruget sig fanget i ”pristalsskruen”.
Den automatiske pristalsregulering indebar, at det offentlige og hjemmemarkedserhvervene blev kompenseret for alle stigninger i leveomkostningerne, mens landmændene måtte bære deres faldende indtjening uden noget sikkerhedsnet.
Debatten om, hvordan man skulle komme ud af krisen var hård. Men efterhånden fik landbrugets ledere stigende opbakning til deres tre krav:
- Nedsættelse af ejendomsbeskatningen
- Hjemmemarkedspriser, der aflønner landmændene i forhold til omkostningerne
- Central styring af afsætningen på de enkelte vareområder.
To nye nøglepersoner i det politiske spil trådte ind på scenen i 1957. Husmandsforeningerne valgte den pragmatiske sjællandske husmand, Peter Jørgensen, til landsformand, og den radikale fynske husmand, Karl Skytte, tiltrådte som landbrugsminister.
1957 var det midterste af tre år, hvor det samlede danske høstudbytte var næsten konstant og på et pænt niveau. Det betød ikke, at det var let. Sandstorm og nattefrost drillede i maj, og fra 10. august var hele landet præget af en lang periode med meget ustadigt vejr – koldt, solfattigt og regnfuldt. De jyske landboforeningers ledende planteavlskonsulent, Johs. Olesen, karakterisede kornhøsten som ”overordentlig arbejdskrævende med stort spild og forringet kvalitet.