1956 - 1959

50’ernes nyorientering

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
1957
Dette år præsenteres af:

Problemfyldt vej til ny virkelighed

Den 25. marts 1957 underskrev de seks stiftere af EF (Frankrig, Vesttyskland, Italien og de tre Benelux-lande) Romtraktaten. Det var dermed en kendsgerning, at deres fællesmarked ville træde i kraft 1. januar 1958.

I landboforeningerne blev den markedspolitiske udvikling fulgt nøje, og senere samme år udgav organisationen en omfattende redegørelse: ”Dansk landbrug og de nye europæiske samarbejdsplaner”. Heri markerede Landboforeningerne, at de utvetydigt gik ind for en tilknytning til fællesmarkedet, og dermed indledte de, hvad der skulle blive 15 års sej kamp for at overleve ventetiden.

Produktionsmæssigt lå landmændene ikke på den lade side. Mekaniseringen gik hastigt, og trods stor afgang af medhjælpere steg husdyrproduktionen på alle områder. Det samme gjorde eksportmængderne, men priserne faldt voldsomt. Priserne på hjemmemarkedet fulgte med ned, og med stigende desperation så landbruget sig fanget i ”pristalsskruen”.

Den automatiske pristalsregulering indebar, at det offentlige og hjemmemarkedserhvervene blev kompenseret for alle stigninger i leveomkostningerne, mens landmændene måtte bære deres faldende indtjening uden noget sikkerhedsnet.

Debatten om, hvordan man skulle komme ud af krisen var hård. Men efterhånden fik landbrugets ledere stigende opbakning til deres tre krav:

  • Nedsættelse af ejendomsbeskatningen
  • Hjemmemarkedspriser, der aflønner landmændene i forhold til omkostningerne
  • Central styring af afsætningen på de enkelte vareområder.

To nye nøglepersoner i det politiske spil trådte ind på scenen i 1957. Husmandsforeningerne valgte den pragmatiske sjællandske husmand, Peter Jørgensen, til landsformand, og den radikale fynske husmand, Karl Skytte, tiltrådte som landbrugsminister.

1957 var det midterste af tre år, hvor det samlede danske høstudbytte var næsten konstant og på et pænt niveau. Det betød ikke, at det var let. Sandstorm og nattefrost drillede i maj, og fra 10. august var hele landet præget af en lang periode med meget ustadigt vejr – koldt, solfattigt og regnfuldt. De jyske landboforeningers ledende planteavlskonsulent, Johs. Olesen, karakterisede kornhøsten som ”overordentlig arbejdskrævende med stort spild og forringet kvalitet.   

Læs om bladhusets historie herunder.

Den vågne iagttager og pålidelige budbringer, som knytter titusinder af landbohjem sammen

Tiderne og måden har ændret sig, men landbrugets bladhus skal grundlæggende løse samme opgave som for 60 år siden

Ambitionen fejlede ikke noget, da Landsbladets første chefredaktør Poul Toft-Nielsen 1. oktober 1956 satte ord på bladets formål. »Hver lørdag hele året rundt og på alle fronter vil vi stræbe efter at blive den vågne iagttager og pålidelige budbringer, som kan knytte de tusindvis af landbohjem nærmere sammen«.

Meget mere præcist kan det ikke siges. Ti år senere, ved det første jubilæum, skrev den samme redaktør, at »det er op til læserne at bedømme, om vi på Landsbladet har kunnet løse den opgave, vi fik overdraget«. Dog tilføjede han, at oplaget i de ti mellemliggende år var vokset fra 96.000 til 132.000 »som et udtryk for, at vi har haft læserne med os«.

60 års jubilæum

Det samme kunne gøres her, når vi markerer vores 60 års jubilæum. Meget er ændret. Efter fusionen med Familielandbruget fik avisen et nyt navn. De enkelte fagområder har fået hver deres magasin. Vi gemmer ikke nyheden til på fredag, men fortæller den på nettet i samme sekund, den sker. Men den grundlæggende opgave er den samme.

Landsbladet blev født i en brydningstid, noterede tidligere afdelingschef i Landboforeningerne Hans Helge Pedersen, da han for ti år siden skrev avisens jubilæumstillæg. Den brydningstid har nu varet i 60 år, og ikke mange tror på, det nogensinde stopper. Tværtimod føler vi vel alle, at det netop er i vores leveår, verden går af lave. Det er avisens opgave at spejle disse brydninger på godt og ondt. Læser man tilbage i nye og gamle aviser, ligner det 60 år med mere modgang end medgang, med flere kriser end opture, flere dårlige høstår end gode. Og ikke mindst med en kamp for ordentlige vilkår, der aldrig stopper.

Alt det kan du læse meget mere om her på siden godhistorie.dk, hvor vi samler tusindvis af indtryk fra årene, der er gået, og hvor du selv kan fortælle din del af historien.

Vi skriver stadig til landbruget

Bladhusets opgave er både at fortælle om trængslerne og afspejle det landboliv, de fleste landmænd trods modgangen så nødigt vil undvære. Med færre landmænd kan vi ikke som i 1966 prale med et oplag på 132.000, men til gengæld med læsertal på både web-avisen og den trykte avis, der er omtrent lige så store. Magasiner, web og avis bliver læst - så, jo, vi føler også, vi har læserne med os.

Om 15 år, når bladhuset fylder 75, ser meget anderledes ud. Der er endnu færre landmænd, og vores medier bliver sikkert endnu mere digitale. Men en troværdig budbringer - sådan en vil der altid være brug for.

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede