1960 - 1969

EF’s ventesal

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
1960
Dette år præsenteres af:

Kurskifte og kompensation

I 1960 voksede erkendelsen af, at landbruget var på vej ind i så gennemgribende forandringer, at kortsigtede foranstaltninger ikke slog til. Såvel den danske samfundsudvikling som de ydre markedsvilkår skabte et påtrængende behov for en ny og langsigtet politik.

Klimaet i vækstsæsonen var heldigvis mere normalt end før. Det betød bestemt ikke, at det var let og smertefrit: Sparsom nedbør og sandflugt i april og maj. Våd juli med 120 mm regn på landsplan. August og september ustadige med drilagtigt høstvejr. Men udbyttet blev erklæret fuldt tilfredsstilende. Kornhøsten satte ny rekord med 33,2 hkg pr ha. Men afslørede stor mangel på tørrekapacitet. Ifølge landbrugsstatistikken var der nu på bedrifterne godt 3000 kornsiloer, men kun hver tiende havde varmlufttørring.

Af nødvendighed tiltrådte Danmark med virkning fra 1. juli det europæiske frihandelsområde, EFTA. Det omfattede ikke landbrugsvarer, og i begge de to markedsblokke var dansk landbrug nu afhængig af separate landeaftaler og usikre markeder. Regeringen erkendte problemerne og nedsatte i marts en landbokommission med landbrugsminister Karl Skytte som formand til at analysere landbrugets strukturudvikling og den danske landbrugspolitik.

Koordineringen af afsætningen ønskede ministeren, at landbruget selv skulle tackle. Afsætningsrådet var etableret, men dets liv efter fødslen var lige så omdiskuteret som før det kom til verden.

Et grundlæggende problem var at finde dækning for de konstant stigende indenlandske omkostninger, først og fremmest lønstigningerne. De blev fastlagt ved de toårige overenskomsthandlinger på arbejdsmarkedet og resulterede hver gang i betydelige lønstigninger.

I efteråret 1960 oprettedes Landbrugets Erhvervsøkonomiske Udvalg, i daglig tale Kompensationsudvalget, med repræsentanter for landbrugets fire arbejdsgiverforeninger, de store brancher (mejerier og slagterier) samt landboforeningerne, herunder Landbrugsrådets præsident, som var udvalgets formand. Udvalget skabte et forum, hvor landbrugslederne kunne diskutere overenskomsternes konsekvenser for landmændenes indtjening og de eventuelle kompensationskrav, det måtte medføre i de politiske forhandlinger.

Dansk Landbrugs Realkreditfond blev oprettet for at afhjælpe det store finansieringsbehov i forbindelse med strukturinvesteringerne.  

Den 1. maj 1969 så Dansk Landbrugs Grovvareselskab dagens lys i dansk landbrug. DLG opstod efter massive ændringer i landbruget i starten af 60’erne, hvilket også betød, at der blev langt større krav til grovvarehandlens kunnen og formåen. Det var nu op til DLG at bevise deres eksistens i landbruget.

Dannelsen af DLG, Dansk Landbrugs Grovvareselskab

DLG’s dannelse i årene 1964-1969 er historien om, hvordan landbruget og andelsbevægelsen formåede at gentænke sig selv for at udnytte ny teknologi og være konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

Kontrol med egen skæbne

De oprindelige andels-grovvareforeninger blev dannet i slutningen af det 19. århundrede, da landmændene ikke længere ville finde sig i de private købmænds priser og tvivlsomme foderkvalitet. Landmændenes ønske om selv at have kontrol med egen skæbne i form af stærke andelsselskaber, var ikke blevet mindre i 1960’erne. Der var derfor en udbredt erkendelse i landbruget af, at der var behov for rationaliseringer i andels-grovvarebranchen, hvis man skulle imødegå de forandringer erhvervet stod midt i. Dansk Landbrugs Grovvareselskab, DLG, blev formelt dannet som et fælles samarbejdsorgan 6. oktober 1964 for de fem hovedforeninger i andelsgrovvarebranchen, men den endelige fusion af foreningerne skete først 1. maj 1969.
 

En brydningsperiode

Baggrunden for DLG’s dannelse var massive forandringer i dansk landbrug i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne. Forud var dog gået over 50 år, hvor andels-grovvarehandlen stort set så ud, som den havde gjort siden den første landmandsejede indkøbsforening, Jysk Andels-Foderstofforretning, blev dannet i 1898. I 1964 var der stadig over 2.000 lokale foderstof- og gødningsforeninger, der var organiseret i 5 hovedforeninger – én for hver landsdel.

Den organisering matchede ikke de store forandringer i landbruget, som strukturudviklingen, affolkningen af landområderne, nye teknologier og især mekaniseringen nu medførte. Antallet af landbrug faldt i begyndelsen af 1960’erne med 5-6.000 om året og medhjælpertallet var i 1964 kun en tredjedel af, hvad det havde været i begyndelsen af 1950’erne.

Branchen fik også nye væsentlige opgaver med at håndtere landbrugets produktion af salgsafgrøder. Høstmængden steg fra 4 til 6 mio. tons, hvilket betød langt større krav til tekniske kapaciteter, ressourcer, logistik og planlægning. Introduktionen af nye gødningstyper og planteværn stillede krav til lager-, distributions- og udbringningssystemerne. Det samme gjorde sig gældende på fodersiden, hvor foderblandinger nu skulle pelleteres og med tiden også leveres direkte i landmændenes siloer.

De mange nye opgaver nødvendiggjorde store investeringer i nyt udstyr. Investeringer som de mange små andelsforeninger ikke kunne løfte.

Formålet med DLG var at effektivisere og skabe en større kritisk masse og indkøbskraft, og herigennem skaffe grovvarer og håndtere medlemmernes afgrøder. Endelig var det ambitionen at levere bedre service, nye produkter og teknisk assistance til de stadig færre, mere effektive og mere mekaniserede danske landbrug. Kort sagt: At skabe værdi, konkurrenceevne og indtjening for ejerne, landbrug, der som i dag er et stadig mere videnstungt og globaliseret erhverv.

Her kan du læse mere om DLGs historie og om hvordan det hele startede for mere end 120 år siden: Link

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede