Kurskifte og kompensation
I 1960 voksede erkendelsen af, at landbruget var på vej ind i så gennemgribende forandringer, at kortsigtede foranstaltninger ikke slog til. Såvel den danske samfundsudvikling som de ydre markedsvilkår skabte et påtrængende behov for en ny og langsigtet politik.
Klimaet i vækstsæsonen var heldigvis mere normalt end før. Det betød bestemt ikke, at det var let og smertefrit: Sparsom nedbør og sandflugt i april og maj. Våd juli med 120 mm regn på landsplan. August og september ustadige med drilagtigt høstvejr. Men udbyttet blev erklæret fuldt tilfredsstilende. Kornhøsten satte ny rekord med 33,2 hkg pr ha. Men afslørede stor mangel på tørrekapacitet. Ifølge landbrugsstatistikken var der nu på bedrifterne godt 3000 kornsiloer, men kun hver tiende havde varmlufttørring.
Af nødvendighed tiltrådte Danmark med virkning fra 1. juli det europæiske frihandelsområde, EFTA. Det omfattede ikke landbrugsvarer, og i begge de to markedsblokke var dansk landbrug nu afhængig af separate landeaftaler og usikre markeder. Regeringen erkendte problemerne og nedsatte i marts en landbokommission med landbrugsminister Karl Skytte som formand til at analysere landbrugets strukturudvikling og den danske landbrugspolitik.
Koordineringen af afsætningen ønskede ministeren, at landbruget selv skulle tackle. Afsætningsrådet var etableret, men dets liv efter fødslen var lige så omdiskuteret som før det kom til verden.
Et grundlæggende problem var at finde dækning for de konstant stigende indenlandske omkostninger, først og fremmest lønstigningerne. De blev fastlagt ved de toårige overenskomsthandlinger på arbejdsmarkedet og resulterede hver gang i betydelige lønstigninger.
I efteråret 1960 oprettedes Landbrugets Erhvervsøkonomiske Udvalg, i daglig tale Kompensationsudvalget, med repræsentanter for landbrugets fire arbejdsgiverforeninger, de store brancher (mejerier og slagterier) samt landboforeningerne, herunder Landbrugsrådets præsident, som var udvalgets formand. Udvalget skabte et forum, hvor landbrugslederne kunne diskutere overenskomsternes konsekvenser for landmændenes indtjening og de eventuelle kompensationskrav, det måtte medføre i de politiske forhandlinger.
Dansk Landbrugs Realkreditfond blev oprettet for at afhjælpe det store finansieringsbehov i forbindelse med strukturinvesteringerne.
