1960 - 1969

EF’s ventesal

Årtiet i samarbejde med:

Læs mere

1967

Dette år præsenteres af:

Sammenhold i en svær tid

Den stadige tilbagegang i landmændenes økonomi fortsatte i 1967, og nu blev der ringet med alarmklokkerne. Landmandens arbejdsfortjeneste var nu kun halvdelen af en faglært arbejders. Gælden voksede faretruende, desværre til stadigt stigende renter. En ekstra skuffelse var, at Frankrigs præsident, Charles de Gualle, i maj gentog sit veto mod Englands optagelse i EF.

Så alvorlig var situationen til trods for, at organisationerne havde kæmpet hårdt for at opnå kompenserende støtte. Forhandlingerne med regeringen i foråret foregik samtidig med arbejdsmarkedets overenskomstforhandlinger. Risikoen for konflikt var overhængende, men efter drøje forhandlinger opnåedes et forlig, som indebar betydelige forhøjelser på støtteordningerne. Desværre blev de hurtigt spist op af dårlige eksportkonjunkturer og stigende omkostninger.

Opmuntrende var, at landbruget i forløbet viste ”ubrydeligt sammenhold” og Arne Pilegaard Larsen konstaterede, at ”samarbejdet inden for landbrugets hovedorganisationer har næppe nogensinde været mere harmonisk og tillidsfuldt end nu”.

I foråret gennemførte Folketinget en række ændringer i ”landbrugets grundlov”. Lov om Landbrugsejendomme. Vilkårene for sammenlægning og samdrift blev liberaliseret. Sammenlægningsgrænsen blev hævet fra 15 til 75 ha, dog kun 35 ha, hvis der var aktuelt behov for tillægsjord til mindre ejendomme. Husmandsforeningerne gik stærkt imod. Deres sekretariatschef Jørgen Pedersen beskrev det som ”et brud med næsten 200 års jordbrugspolitik”.

På uddannelsesfronten var 1967 rigt på fremskridt. I landmandsuddannelsen planlagde man forsøg med tre-måneders-grundskole (iværksat 1968), og uddannelsen fik en blåstempling med en lov om etableringsstøtte til unge med grønt bevis. Uddannelse af landbrugsteknikere blev oprettet og den hæderkronede Tune Landboskole blev overdraget til landboorganisationerne som efteruddannelsescenter.

Naturen viste tænder i slutningen af juni, da Møn og Nordfalster ramtes af en ødelæggende haglstorm, og i oktober, da en orkan forrettede århundredets indtil da største stormfald i skovene. I sidste instans viste det sig endnu en gang, at der samlet set blev bjerget en ganske rimelig høst.

I juni blev det 25. og sidste sjællandske fællesskue på Bellahøj Banke i København afviklet. Et enestående møde mellem storby og land måtte stoppe på grund af for store omkostninger.

1968

Dannelsen af DLG, Dansk Landbrugs Grovvareselskab

DLG’s dannelse i årene 1964-1969 er historien om, hvordan landbruget og andelsbevægelsen formåede at gentænke sig selv for at udnytte ny teknologi og være konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

Kontrol med egen skæbne

De oprindelige andels-grovvareforeninger blev dannet i slutningen af det 19. århundrede, da landmændene ikke længere ville finde sig i de private købmænds priser og tvivlsomme foderkvalitet. Landmændenes ønske om selv at have kontrol med egen skæbne i form af stærke andelsselskaber, var ikke blevet mindre i 1960’erne. Der var derfor en udbredt erkendelse i landbruget af, at der var behov for rationaliseringer i andels-grovvarebranchen, hvis man skulle imødegå de forandringer erhvervet stod midt i. Dansk Landbrugs Grovvareselskab, DLG, blev formelt dannet som et fælles samarbejdsorgan 6. oktober 1964 for de fem hovedforeninger i andelsgrovvarebranchen, men den endelige fusion af foreningerne skete først 1. maj 1969.

En brydningsperiode

Baggrunden for DLG’s dannelse var massive forandringer i dansk landbrug i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne. Forud var dog gået over 50 år, hvor andels-grovvarehandlen stort set så ud, som den havde gjort siden den første landmandsejede indkøbsforening, Jysk Andels-Foderstofforretning, blev dannet i 1898. I 1964 var der stadig over 2.000 lokale foderstof- og gødningsforeninger, der var organiseret i 5 hovedforeninger – én for hver landsdel.

Den organisering matchede ikke de store forandringer i landbruget, som strukturudviklingen, affolkningen af landområderne, nye teknologier og især mekaniseringen nu medførte. Antallet af landbrug faldt i begyndelsen af 1960’erne med 5-6.000 om året og medhjælpertallet var i 1964 kun en tredjedel af, hvad det havde været i begyndelsen af 1950’erne.

Branchen fik også nye væsentlige opgaver med at håndtere landbrugets produktion af salgsafgrøder. Høstmængden steg fra 4 til 6 mio. tons, hvilket betød langt større krav til tekniske kapaciteter, ressourcer, logistik og planlægning. Introduktionen af nye gødningstyper og planteværn stillede krav til lager-, distributions- og udbringningssystemerne. Det samme gjorde sig gældende på fodersiden, hvor foderblandinger nu skulle pelleteres og med tiden også leveres direkte i landmændenes siloer.

De mange nye opgaver nødvendiggjorde store investeringer i nyt udstyr. Investeringer som de mange små andelsforeninger ikke kunne løfte.

Formålet med DLG var at effektivisere og skabe en større kritisk masse og indkøbskraft, og herigennem skaffe grovvarer og håndtere medlemmernes afgrøder. Endelig var det ambitionen at levere bedre service, nye produkter og teknisk assistance til de stadig færre, mere effektive og mere mekaniserede danske landbrug. Kort sagt: At skabe værdi, konkurrenceevne og indtjening for ejerne, landbrug, der som i dag er et stadig mere videnstungt og globaliseret erhverv.

Her kan du læse mere om DLGs historie og om hvordan det hele startede for mere end 120 år siden: Link

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede