Overlevelse i et oprørsk år
1968 er blevet et berømt år i Danmarkshistorien med det såkaldte ungdomsoprør mod universitetsprofessorer, Vietnamkrig m.m. Landmændene bemærkede det næppe. De var optaget af noget langt vigtigere: Økonomisk overlevelse.
De dårlige konjunkturer med faldende eksportpriser og stigende omkostninger fortsatte, så indtjeningen var på et lavpunkt. Landbrugets ledere måtte konstatere, at ”de sidste tre år har været hårdt på de få reserver, der fandtes i erhvervet”. I februar 1968 blev 15 år med fire socialdemokratiske statsministre afløst af Hilmar Baunsgaards VKR-regering med den fynske gårdejer Peter Larsen som landbrugsminister. Med regeringen forhandlede landbrugsorganisationerne sig til nogle kortvarige likviditetslettelser, bl.a. ved ændring af terminerne for afregning af momsen, der var blevet indført i 1967.
De mange års kamp for at holde erhvervet intakt, mens man ventede på EF- medlemskabet, sled hårdt på landmænd og organisationer. Afvandringen og strukturudviklingen var i sig selv dramatiske omstændigheder. Men værst var måske, at den lange ventetid også fik politikere, økonomer og den offentlige debat til mere og mere at udtrykke tvivl om, hvorvidt det nu var klogt af Danmark at holde liv i det forvoksede landbrug.
Anders Andersen tolkede landmændenes stemning sådan på det jyske delegeretmøde: ”Det er svært at have økonomisk modgang, men værre bliver det når erhvervet ikke møder forståelse for de vanskeligheder, man uforskyldt er kommet i”.
Han så på den anden side også værdier i den anstrengende debat, fordi den bidrog til at øge forståelsen for, at konsekvenserne for dansk økonomi og beskæftigelse kunne blive ganske uoverskuelige, hvis man lod eksportlandbruget visne bort. Og han indgød tillid, når han med grundighed og klarhed fremlagde sine nøgterne vurderinger og standpunkter. Med sin urokkelige tro på, at erhvervet havde en fremtid, så dygtige unge ville finde det attraktivt, personificerede han den sejhed, som dansk landbrug ofte i historien har været nødt til at mobilisere for at komme igennem kriser og nedture.
Heldigvis var vejrguderne på landmændenes side. 1968 fik karakterstikken ”et særdeles godt frodigt år for planteavlen”. Det gav fine udbytter både i korn, roer og græs. Ha-udbytterne for korn under ét nåede ca. 40 hkg pr. ha, lidt mere end i 1964, som dog stadig holdt rekorden for det samlede høstudbytte.
