1960 - 1969

EF’s ventesal

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
1966
Dette år præsenteres af:

Er for mange bønder en fordel for Danmark?

1966 var tredje år i træk med en god avl på Danmarks marker. Ikke helt på 1964-niveau, men pænt alligevel på baggrund af, at afgrøderne kom sent fra start efter en meget lang vinter. Høstvejret og kornkvaliteten var tilfredsstillende. Landmændenes økonomiske driftsresultater fortsatte den vigende tendens fra året før, især fordi omkostningerne fortsatte med at løbe foran salgspriserne.

For landbrugsorganisationerne blev det sværere og sværere at opnå tilfredsstillende kompensation i de tilbagevendende forhandlinger med regeringen om støtteordningerne, herunder hjemmemarkedspriserne. Økonomiske eksperter, anført af ”Århus-professorerne”, stillede op med stadig mere kritiske analyser og ofte med konklusioner, der pegede på, at det ville være bedre for Danmark at stoppe med at holde liv i det støttekrævende landbrug.

Bl.a. på det jyske delegeretmøde foretog Anders Andersen en omfattende belysning af de europæiske markedsalliancer og begrundelserne for de danske støtteordninger med en præcis gendrivelse af økonomernes kritik. Han sluttede med en advarsel om konsekvenserne af at lade eksportlandbruget forbløde. Ingen blev ladt i tvivl om landboforeningernes politik.

Strukturudviklingen slog nu igennem med fuld kraft på de mindste landbrug. Fra 1960 til 66 forsvandt 30.000 landbrug, stort set alle brug under 10 ha. Husmandsforeningerne mistede mange medlemmer, men i landboforeningerne gik det endnu godt. Den faglige og politiske udvikling fik flere landmænd til at slutte op, og midt i 60’erne tangerede landboforeningerne de 140.000 medlemmer, de ellers var toppet med sidst i 40’erne.

Det jyske ungskue flyttede efter tre år i Århus til Herning for de kommende fem år. På delegeretmøde vandt Herning en afstemning med 180-177 over Århus. Flytningen var en succes med 117.000 gæster, en fremgang på 23.000 i forhold til 65-skuet. Som bekendt gav Herning aldrig siden slip på det store arrangement.

I de lokale landbo- og husmandsforeninger foregik en væsentlig oprustning af rådgivningen på alle fagområder. Især regnskabsarbejdet var plads- og personalekrævende, og mange foreninger etablerede egne foreningskontorer, hvor rådgiverne kunne samles, og som samtidig blev et værdsat mødested for egnens mænd.

Den 1. maj 1969 så Dansk Landbrugs Grovvareselskab dagens lys i dansk landbrug. DLG opstod efter massive ændringer i landbruget i starten af 60’erne, hvilket også betød, at der blev langt større krav til grovvarehandlens kunnen og formåen. Det var nu op til DLG at bevise deres eksistens i landbruget.

Dannelsen af DLG, Dansk Landbrugs Grovvareselskab

DLG’s dannelse i årene 1964-1969 er historien om, hvordan landbruget og andelsbevægelsen formåede at gentænke sig selv for at udnytte ny teknologi og være konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

Kontrol med egen skæbne

De oprindelige andels-grovvareforeninger blev dannet i slutningen af det 19. århundrede, da landmændene ikke længere ville finde sig i de private købmænds priser og tvivlsomme foderkvalitet. Landmændenes ønske om selv at have kontrol med egen skæbne i form af stærke andelsselskaber, var ikke blevet mindre i 1960’erne. Der var derfor en udbredt erkendelse i landbruget af, at der var behov for rationaliseringer i andels-grovvarebranchen, hvis man skulle imødegå de forandringer erhvervet stod midt i. Dansk Landbrugs Grovvareselskab, DLG, blev formelt dannet som et fælles samarbejdsorgan 6. oktober 1964 for de fem hovedforeninger i andelsgrovvarebranchen, men den endelige fusion af foreningerne skete først 1. maj 1969.
 

En brydningsperiode

Baggrunden for DLG’s dannelse var massive forandringer i dansk landbrug i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne. Forud var dog gået over 50 år, hvor andels-grovvarehandlen stort set så ud, som den havde gjort siden den første landmandsejede indkøbsforening, Jysk Andels-Foderstofforretning, blev dannet i 1898. I 1964 var der stadig over 2.000 lokale foderstof- og gødningsforeninger, der var organiseret i 5 hovedforeninger – én for hver landsdel.

Den organisering matchede ikke de store forandringer i landbruget, som strukturudviklingen, affolkningen af landområderne, nye teknologier og især mekaniseringen nu medførte. Antallet af landbrug faldt i begyndelsen af 1960’erne med 5-6.000 om året og medhjælpertallet var i 1964 kun en tredjedel af, hvad det havde været i begyndelsen af 1950’erne.

Branchen fik også nye væsentlige opgaver med at håndtere landbrugets produktion af salgsafgrøder. Høstmængden steg fra 4 til 6 mio. tons, hvilket betød langt større krav til tekniske kapaciteter, ressourcer, logistik og planlægning. Introduktionen af nye gødningstyper og planteværn stillede krav til lager-, distributions- og udbringningssystemerne. Det samme gjorde sig gældende på fodersiden, hvor foderblandinger nu skulle pelleteres og med tiden også leveres direkte i landmændenes siloer.

De mange nye opgaver nødvendiggjorde store investeringer i nyt udstyr. Investeringer som de mange små andelsforeninger ikke kunne løfte.

Formålet med DLG var at effektivisere og skabe en større kritisk masse og indkøbskraft, og herigennem skaffe grovvarer og håndtere medlemmernes afgrøder. Endelig var det ambitionen at levere bedre service, nye produkter og teknisk assistance til de stadig færre, mere effektive og mere mekaniserede danske landbrug. Kort sagt: At skabe værdi, konkurrenceevne og indtjening for ejerne, landbrug, der som i dag er et stadig mere videnstungt og globaliseret erhverv.

Her kan du læse mere om DLGs historie og om hvordan det hele startede for mere end 120 år siden: Link

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede