Er for mange bønder en fordel for Danmark?
1966 var tredje år i træk med en god avl på Danmarks marker. Ikke helt på 1964-niveau, men pænt alligevel på baggrund af, at afgrøderne kom sent fra start efter en meget lang vinter. Høstvejret og kornkvaliteten var tilfredsstillende. Landmændenes økonomiske driftsresultater fortsatte den vigende tendens fra året før, især fordi omkostningerne fortsatte med at løbe foran salgspriserne.
For landbrugsorganisationerne blev det sværere og sværere at opnå tilfredsstillende kompensation i de tilbagevendende forhandlinger med regeringen om støtteordningerne, herunder hjemmemarkedspriserne. Økonomiske eksperter, anført af ”Århus-professorerne”, stillede op med stadig mere kritiske analyser og ofte med konklusioner, der pegede på, at det ville være bedre for Danmark at stoppe med at holde liv i det støttekrævende landbrug.
Bl.a. på det jyske delegeretmøde foretog Anders Andersen en omfattende belysning af de europæiske markedsalliancer og begrundelserne for de danske støtteordninger med en præcis gendrivelse af økonomernes kritik. Han sluttede med en advarsel om konsekvenserne af at lade eksportlandbruget forbløde. Ingen blev ladt i tvivl om landboforeningernes politik.
Strukturudviklingen slog nu igennem med fuld kraft på de mindste landbrug. Fra 1960 til 66 forsvandt 30.000 landbrug, stort set alle brug under 10 ha. Husmandsforeningerne mistede mange medlemmer, men i landboforeningerne gik det endnu godt. Den faglige og politiske udvikling fik flere landmænd til at slutte op, og midt i 60’erne tangerede landboforeningerne de 140.000 medlemmer, de ellers var toppet med sidst i 40’erne.
Det jyske ungskue flyttede efter tre år i Århus til Herning for de kommende fem år. På delegeretmøde vandt Herning en afstemning med 180-177 over Århus. Flytningen var en succes med 117.000 gæster, en fremgang på 23.000 i forhold til 65-skuet. Som bekendt gav Herning aldrig siden slip på det store arrangement.
I de lokale landbo- og husmandsforeninger foregik en væsentlig oprustning af rådgivningen på alle fagområder. Især regnskabsarbejdet var plads- og personalekrævende, og mange foreninger etablerede egne foreningskontorer, hvor rådgiverne kunne samles, og som samtidig blev et værdsat mødested for egnens mænd.