Dannelsen af DLG, Dansk Landbrugs Grovvareselskab

DLG’s dannelse i årene 1964-1969 er historien om, hvordan landbruget og andelsbevægelsen formåede at gentænke sig selv for at udnytte ny teknologi og være konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

Kontrol med egen skæbne

De oprindelige andels-grovvareforeninger blev dannet i slutningen af det 19. århundrede, da landmændene ikke længere ville finde sig i de private købmænds priser og tvivlsomme foderkvalitet. Landmændenes ønske om selv at have kontrol med egen skæbne i form af stærke andelsselskaber, var ikke blevet mindre i 1960’erne. Der var derfor en udbredt erkendelse i landbruget af, at der var behov for rationaliseringer i andels-grovvarebranchen, hvis man skulle imødegå de forandringer erhvervet stod midt i. Dansk Landbrugs Grovvareselskab, DLG, blev formelt dannet som et fælles samarbejdsorgan 6. oktober 1964 for de fem hovedforeninger i andelsgrovvarebranchen, men den endelige fusion af foreningerne skete først 1. maj 1969.
 

En brydningsperiode

Baggrunden for DLG’s dannelse var massive forandringer i dansk landbrug i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne. Forud var dog gået over 50 år, hvor andels-grovvarehandlen stort set så ud, som den havde gjort siden den første landmandsejede indkøbsforening, Jysk Andels-Foderstofforretning, blev dannet i 1898. I 1964 var der stadig over 2.000 lokale foderstof- og gødningsforeninger, der var organiseret i 5 hovedforeninger – én for hver landsdel.

Den organisering matchede ikke de store forandringer i landbruget, som strukturudviklingen, affolkningen af landområderne, nye teknologier og især mekaniseringen nu medførte. Antallet af landbrug faldt i begyndelsen af 1960’erne med 5-6.000 om året og medhjælpertallet var i 1964 kun en tredjedel af, hvad det havde været i begyndelsen af 1950’erne.

Branchen fik også nye væsentlige opgaver med at håndtere landbrugets produktion af salgsafgrøder. Høstmængden steg fra 4 til 6 mio. tons, hvilket betød langt større krav til tekniske kapaciteter, ressourcer, logistik og planlægning. Introduktionen af nye gødningstyper og planteværn stillede krav til lager-, distributions- og udbringningssystemerne. Det samme gjorde sig gældende på fodersiden, hvor foderblandinger nu skulle pelleteres og med tiden også leveres direkte i landmændenes siloer.

De mange nye opgaver nødvendiggjorde store investeringer i nyt udstyr. Investeringer som de mange små andelsforeninger ikke kunne løfte.

Formålet med DLG var at effektivisere og skabe en større kritisk masse og indkøbskraft, og herigennem skaffe grovvarer og håndtere medlemmernes afgrøder. Endelig var det ambitionen at levere bedre service, nye produkter og teknisk assistance til de stadig færre, mere effektive og mere mekaniserede danske landbrug. Kort sagt: At skabe værdi, konkurrenceevne og indtjening for ejerne, landbrug, der som i dag er et stadig mere videnstungt og globaliseret erhverv.

Her kan du læse mere om DLGs historie og om hvordan det hele startede for mere end 120 år siden: Link