1960 - 1969

EF’s ventesal

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
1964
Dette år præsenteres af:

Et dejligt landmandsår

Landmænds ry for altid at beklage sig har utvivlsomt noget at gøre med, at resultaterne af deres indsats afhænger af så mange ukontrollerbare faktorer. Selv i år, hvor alting synes at flaske sig, lurer altid risikoen for, at et eller andet i det store sammenspil mellem klima, sundhed og sygdomme, priser m.v. vil gå galt. 1964 var et af de sjældne år, hvor de ydre faktorer i usædvanlig grad spillede med landmændene.

En mild vinter gik over i et tidligt forår med godt såvejr. Gode dyrkningsforhold gennem hele vækstsæsonen gav fine afgrøder på alle områder. Høstvejret var godt, og resultatet blev alle tiders rekordhøst af fin kvalitet. Den samlede høst på 156 mio. a.e. var 11 mio. højere end den hidtil største (1962). Gennemsnitsudbyttet af alle kornafgrøder var godt 38 hkg pr. ha, to hkg mere end i 1962.

Selv prisforholdene spillede med. De gennemsnitlige salgspriser steg 11 procent, mens omkostningerne kun voksede med tre procent. Det betød, at landmændenes indtjening tog et pænt skridt fremad. Landbrugets ledere var naturligvis omhyggelige med at forklare, at det skete på et niveau, hvor der ikke var tale om at spinde guld. Svineproduktionen tog et ordenligt spring opad. Antallet af søer steg med 16 procent i forhold til året før – og udløste naturligt advarsler om faretruende stor flæskeproduktion i det kommende år.

På eksportmarkederne sås som forventet, at industri og handel havde gavn af EFTA-samarbejdet, men for landbruget var der ingen som helst tegn på, at beskyttelsen af de syv landes hjemlige landbrug ville blive reduceret. Landbruget kunne dog endnu lune sig ved, at erhvervets nettovalutaindtjening var fem mia. kr. mod industriens godt en mia.

Opmuntrende var det også, at den voldsomme afvandring af unge fladede ud. Der begyndte at komme større tilgang af unge fra byerne, og der blev oprettet to forskoler for dem.

Strukturen i andelsselskaberne blev diskuteret livligt. At rationalisere det fantastiske lokale netværk af mejerier, slagterier og grovvareforretninger var en svær, men nødvendig proces. LOK gik aktivt ind i den med oplysning og debat, formidlet af den karismatiske leder Poul Brøndsted sammen med et korps af lokaleildsjæle. Hovedforeningerne i andelsgrovvarehandelen tog et afgørende skridt ind i fremtiden med dannelsen af Dansk Landbrugs Grovvareselskab. DLG. 

Den 1. maj 1969 så Dansk Landbrugs Grovvareselskab dagens lys i dansk landbrug. DLG opstod efter massive ændringer i landbruget i starten af 60’erne, hvilket også betød, at der blev langt større krav til grovvarehandlens kunnen og formåen. Det var nu op til DLG at bevise deres eksistens i landbruget.

Dannelsen af DLG, Dansk Landbrugs Grovvareselskab

DLG’s dannelse i årene 1964-1969 er historien om, hvordan landbruget og andelsbevægelsen formåede at gentænke sig selv for at udnytte ny teknologi og være konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

Kontrol med egen skæbne

De oprindelige andels-grovvareforeninger blev dannet i slutningen af det 19. århundrede, da landmændene ikke længere ville finde sig i de private købmænds priser og tvivlsomme foderkvalitet. Landmændenes ønske om selv at have kontrol med egen skæbne i form af stærke andelsselskaber, var ikke blevet mindre i 1960’erne. Der var derfor en udbredt erkendelse i landbruget af, at der var behov for rationaliseringer i andels-grovvarebranchen, hvis man skulle imødegå de forandringer erhvervet stod midt i. Dansk Landbrugs Grovvareselskab, DLG, blev formelt dannet som et fælles samarbejdsorgan 6. oktober 1964 for de fem hovedforeninger i andelsgrovvarebranchen, men den endelige fusion af foreningerne skete først 1. maj 1969.
 

En brydningsperiode

Baggrunden for DLG’s dannelse var massive forandringer i dansk landbrug i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne. Forud var dog gået over 50 år, hvor andels-grovvarehandlen stort set så ud, som den havde gjort siden den første landmandsejede indkøbsforening, Jysk Andels-Foderstofforretning, blev dannet i 1898. I 1964 var der stadig over 2.000 lokale foderstof- og gødningsforeninger, der var organiseret i 5 hovedforeninger – én for hver landsdel.

Den organisering matchede ikke de store forandringer i landbruget, som strukturudviklingen, affolkningen af landområderne, nye teknologier og især mekaniseringen nu medførte. Antallet af landbrug faldt i begyndelsen af 1960’erne med 5-6.000 om året og medhjælpertallet var i 1964 kun en tredjedel af, hvad det havde været i begyndelsen af 1950’erne.

Branchen fik også nye væsentlige opgaver med at håndtere landbrugets produktion af salgsafgrøder. Høstmængden steg fra 4 til 6 mio. tons, hvilket betød langt større krav til tekniske kapaciteter, ressourcer, logistik og planlægning. Introduktionen af nye gødningstyper og planteværn stillede krav til lager-, distributions- og udbringningssystemerne. Det samme gjorde sig gældende på fodersiden, hvor foderblandinger nu skulle pelleteres og med tiden også leveres direkte i landmændenes siloer.

De mange nye opgaver nødvendiggjorde store investeringer i nyt udstyr. Investeringer som de mange små andelsforeninger ikke kunne løfte.

Formålet med DLG var at effektivisere og skabe en større kritisk masse og indkøbskraft, og herigennem skaffe grovvarer og håndtere medlemmernes afgrøder. Endelig var det ambitionen at levere bedre service, nye produkter og teknisk assistance til de stadig færre, mere effektive og mere mekaniserede danske landbrug. Kort sagt: At skabe værdi, konkurrenceevne og indtjening for ejerne, landbrug, der som i dag er et stadig mere videnstungt og globaliseret erhverv.

Her kan du læse mere om DLGs historie og om hvordan det hele startede for mere end 120 år siden: Link

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede