Våd rekordhøst og dårlig økonomi
1962 var tredje år i træk med en god stor høst. Men stemningen var dårlig, præget af en stormfuld start i februar og en usædvanlig kold og solfattig sommer. Og især af, at landmændenes indtjening var på det laveste niveau siden kriseårene i 30’erne.
Det skyldtes ikke, at de var dovne, tværtimod. Trods den voldsomme afvandring steg husdyrproduktionen og eksporten igen, men lave priser og høje omkostninger åd det hele op. Stemningen afspejles godt i referatet af det jyske delegeretmøde, hvor Anders Andersen måtte lægge øre til lange og bitre indlæg. Med godt ret kunne han påvise, at uden de kompensationer, man politisk havde slidt sig til året før, havde det set meget værre ud. Men det er forståeligt, at mange selvbevidste bønder havde svært ved at se den nye virkelighed i øjnene og erkende at ”landets bærende erhverv” var blevet et lavtlønsområde, som ungdommen flygtede fra.
Det samlede høstudbytte blev opgjort til 145 mio a.e. (afgrødeenheder), to mio. mere ned rekorden fra sidste år. Kornafgrøderne var mere et snit på godt 36 hkg pr. ha tre hkg over den hidtidige rekord. Men selvom der nu var 16.000 mejetærskere (en fordobling på to år), var det en drøj høst for mange pga. det kolde og fugtige vejr.
Året var præget af intense diskussioner om jordlovgivningen. Der blev taget hul på den med en ny lov, der tillod, at landbrug over under fem ha middelgod jord kunne sammenlægges, når den ny ejendom ikke kom over 15 ha. Det tilfredsstillede ikke landboforeningerne. På delegeretmødet i 1961 havde Anders Andersen indgående behandlet emnet og blandt andet sagt, at fremtidens brugsstørrelser bør være, så en bedrift med kombineret planteavl og husdyrproduktion giver mulighed for en effektiv beskæftigelse af mindst to mand.
I september gennemføres en ny lov om hjemmemarkedsordninger. Dermed blev det slået fast, at landmandens afregning ud over markedsprisen kunne tillægges et varierende beløb, der sikrede en rimelig omkostningsdækning.
Organisatorisk så 1962 en nydannelse, der fik betydning i mange år: Landbrugets Samråd for Forskning og Forsøg. Landboorganisationerne, brancherne og forskningsinstitutionerne var med i samrådet, der skulle sikre, at midlerne samlet set blev udnyttet optimalt og med landmændenes behov som ledestjerne.
