1960 - 1969

EF’s ventesal

Årtiet i samarbejde med:

Læs mere

1961

Dette år præsenteres af:

Spildt mælk og politisk gennembrud

1961 huskes nok først og fremmest på baggrund af leveringsstoppet 8.maj. At ”strejke” ligger danske landmænd fjernt, og det usædvanlige kampskridt var da også kulmination på en meget spændt konflikt.

Konfliktens anledning var de normale toårige overenskomstforhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgivere. Som tidligere tegnede de også denne gang til lønstigninger, som yderligere ville presse landmændenes økonomi. Det havde landbruget forudset og derfor i efteråret 1960 etableret kompensationsudvalget, som omfattede alle de store organisationer minus husmandsforeningerne. Gennem udvalget havde man formuleret en buket af tilskud og skattelettelser, der skulle kompensere de forudsete omkostningsstigninger og forlangt, at dette skulle løses samtidig med overenskomsterne.

I begyndelsen af maj brød forhandlingerne sammen, og en løsning syntes umulig. Det fik organisationerne bag kompensationsudvalget til at opfordre alle landmænd til at tilbageholde alle leverancer til mejerier og slagterier. Opfordringen fik stor tilslutning fra landmændene, og pressen pustede til ilden ved at vise billeder af landmænd, der hældte mælk i kloakken.

Til lettelse for alle reagerede politikerne hurtigt, og direkte forhandlinger mellem landbrugets ledere og statsminister Viggo Kampmann skabte det for landbruget banebrydende forlig med bl.a. hjemmemarkedsordning og direkte støtte. I kølvandet på leveringsstoppet fulgte ophidsede diskussioner. Husmandsforeningerne mistede mange medlemmer, fordi de ikke holdt med de andre organisationer. I Ringkøbing amt oprettede fortørnede husmænd en ny landboforening, Hodsager. Konflikten var en – om end højt profileret – detalje i et år, hvor landboforeningernes ledere så deres største fremtidshåb deri, at England og Danmark havde sendt ansøgning til EF om at indlede optagelsesforhandlinger. Det var igen et år, hvor strukturudviklingen tordnede afsted. 45.000 heste forsvandt, til gengæld kom 17.000 traktorer til, og der var nu flest af sidstnævnte. Antallet af medhjælpere nærmede sig 100.000, halvt så mange som i 1950. Antallet af malkeanlæg toppede med 142.000 i de i alt 164.000 malkekvægbesætninger.

Til alt held var naturen landmændene venligt stemt. 1961 tangerede 1953 med det største samlede høstudbytte nogensinde.

1962

Dannelsen af DLG, Dansk Landbrugs Grovvareselskab

DLG’s dannelse i årene 1964-1969 er historien om, hvordan landbruget og andelsbevægelsen formåede at gentænke sig selv for at udnytte ny teknologi og være konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

Kontrol med egen skæbne

De oprindelige andels-grovvareforeninger blev dannet i slutningen af det 19. århundrede, da landmændene ikke længere ville finde sig i de private købmænds priser og tvivlsomme foderkvalitet. Landmændenes ønske om selv at have kontrol med egen skæbne i form af stærke andelsselskaber, var ikke blevet mindre i 1960’erne. Der var derfor en udbredt erkendelse i landbruget af, at der var behov for rationaliseringer i andels-grovvarebranchen, hvis man skulle imødegå de forandringer erhvervet stod midt i. Dansk Landbrugs Grovvareselskab, DLG, blev formelt dannet som et fælles samarbejdsorgan 6. oktober 1964 for de fem hovedforeninger i andelsgrovvarebranchen, men den endelige fusion af foreningerne skete først 1. maj 1969.

En brydningsperiode

Baggrunden for DLG’s dannelse var massive forandringer i dansk landbrug i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne. Forud var dog gået over 50 år, hvor andels-grovvarehandlen stort set så ud, som den havde gjort siden den første landmandsejede indkøbsforening, Jysk Andels-Foderstofforretning, blev dannet i 1898. I 1964 var der stadig over 2.000 lokale foderstof- og gødningsforeninger, der var organiseret i 5 hovedforeninger – én for hver landsdel.

Den organisering matchede ikke de store forandringer i landbruget, som strukturudviklingen, affolkningen af landområderne, nye teknologier og især mekaniseringen nu medførte. Antallet af landbrug faldt i begyndelsen af 1960’erne med 5-6.000 om året og medhjælpertallet var i 1964 kun en tredjedel af, hvad det havde været i begyndelsen af 1950’erne.

Branchen fik også nye væsentlige opgaver med at håndtere landbrugets produktion af salgsafgrøder. Høstmængden steg fra 4 til 6 mio. tons, hvilket betød langt større krav til tekniske kapaciteter, ressourcer, logistik og planlægning. Introduktionen af nye gødningstyper og planteværn stillede krav til lager-, distributions- og udbringningssystemerne. Det samme gjorde sig gældende på fodersiden, hvor foderblandinger nu skulle pelleteres og med tiden også leveres direkte i landmændenes siloer.

De mange nye opgaver nødvendiggjorde store investeringer i nyt udstyr. Investeringer som de mange små andelsforeninger ikke kunne løfte.

Formålet med DLG var at effektivisere og skabe en større kritisk masse og indkøbskraft, og herigennem skaffe grovvarer og håndtere medlemmernes afgrøder. Endelig var det ambitionen at levere bedre service, nye produkter og teknisk assistance til de stadig færre, mere effektive og mere mekaniserede danske landbrug. Kort sagt: At skabe værdi, konkurrenceevne og indtjening for ejerne, landbrug, der som i dag er et stadig mere videnstungt og globaliseret erhverv.

Her kan du læse mere om DLGs historie og om hvordan det hele startede for mere end 120 år siden: Link

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede