1960 - 1969

EF’s ventesal

Årtiet i samarbejde med:

Læs mere

1969

Dette år præsenteres af:

Spirende optimisme i et usædvanligt år

1969 vil blive husket i mands minde som ”et ganske usædvanligt år for landbrugets plantedyrkning, idet vi har oplevet så ekstreme vejrforhold og så store overraskelser og variationer i udbytterne, som sjældent set før”, sådan lød det i beretningen fra dengang.

Foråret kom sent, vejret i såtiden var ustadigt og koldt og ved udgangen af maj stod afgrøderne meget uens. Fra begyndelsen af juni satte varmt og tørt vejr ind, og det varede til og med oktober. Kornhøsten kom tidligere end ventet og overraskede alle med at blive stor og af fin kvalitet, næsten på højde med rekordhøsten året før. Til gengæld blev det et skidt år for grovfoderafgrøderne, og det samlede resultat på 135 mio. a.e. var det laveste siden tørkeåret 1959.

Den gode 68-høst og en positiv udvikling i eksportpriserne fik endelig vendt den økonomiske nedtur. Udsigterne til genoptagelse af forhandlingerne med EF lysnede, da den snart 80-årige general de Gaulle endelig blev nødsaget til at slippe tøjlerne i Frankrig.

Ingen af de store problemer var dog løst. VKR-regeringen havde ikke fået styr på dansk økonomi. Regeringen havde også noget uvenligt spist landbruget af med en karrig kompensation ved forårsforhandlingerne, men til gengæld havde den nedsat et hurtigt arbejdende udvalg (Krogstrup-udvalget) til at vurdere landbrugspolitikken i et længere perspektiv. Landboforeningerne og Landbrugsraadet havde en klar holdning til den nødvendige politik. Den skulle sikre et prisniveau, der muliggjorde en rimelig indtjening for de effektive bedrifter. ”Den effektive landmand” blev et begreb, som mange kunne se meningen med, men som næppe havde en god klang hos mange nødlidende landmænd på mindre bedrifter.

Fællesskuet havde en vellykket debut på Roskilde, hvor det stadig har hjemme i 2016. Formanden, Arne Pilegaard Larsen, rejste på delegeretmøde i november efter svensk inspiration på spørgsmålet, om ikke tiden var inde til en sammenslutning af de mange landbrugsorganisationer i Danmark.

I 1969 offentliggjordes resultaterne af ”stuehusundersøgelsen””. Den viste bl.a., at på de danske landbrug var der hhv.76 og 65 procent, der havde køleskab og hjemmefryser. Ved den sidste undersøgelse (1954) var kun syv procent af stuehusene udstyret med disse moderne hjælpemidler.

1970

Dannelsen af DLG, Dansk Landbrugs Grovvareselskab

DLG’s dannelse i årene 1964-1969 er historien om, hvordan landbruget og andelsbevægelsen formåede at gentænke sig selv for at udnytte ny teknologi og være konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

Kontrol med egen skæbne

De oprindelige andels-grovvareforeninger blev dannet i slutningen af det 19. århundrede, da landmændene ikke længere ville finde sig i de private købmænds priser og tvivlsomme foderkvalitet. Landmændenes ønske om selv at have kontrol med egen skæbne i form af stærke andelsselskaber, var ikke blevet mindre i 1960’erne. Der var derfor en udbredt erkendelse i landbruget af, at der var behov for rationaliseringer i andels-grovvarebranchen, hvis man skulle imødegå de forandringer erhvervet stod midt i. Dansk Landbrugs Grovvareselskab, DLG, blev formelt dannet som et fælles samarbejdsorgan 6. oktober 1964 for de fem hovedforeninger i andelsgrovvarebranchen, men den endelige fusion af foreningerne skete først 1. maj 1969.

En brydningsperiode

Baggrunden for DLG’s dannelse var massive forandringer i dansk landbrug i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne. Forud var dog gået over 50 år, hvor andels-grovvarehandlen stort set så ud, som den havde gjort siden den første landmandsejede indkøbsforening, Jysk Andels-Foderstofforretning, blev dannet i 1898. I 1964 var der stadig over 2.000 lokale foderstof- og gødningsforeninger, der var organiseret i 5 hovedforeninger – én for hver landsdel.

Den organisering matchede ikke de store forandringer i landbruget, som strukturudviklingen, affolkningen af landområderne, nye teknologier og især mekaniseringen nu medførte. Antallet af landbrug faldt i begyndelsen af 1960’erne med 5-6.000 om året og medhjælpertallet var i 1964 kun en tredjedel af, hvad det havde været i begyndelsen af 1950’erne.

Branchen fik også nye væsentlige opgaver med at håndtere landbrugets produktion af salgsafgrøder. Høstmængden steg fra 4 til 6 mio. tons, hvilket betød langt større krav til tekniske kapaciteter, ressourcer, logistik og planlægning. Introduktionen af nye gødningstyper og planteværn stillede krav til lager-, distributions- og udbringningssystemerne. Det samme gjorde sig gældende på fodersiden, hvor foderblandinger nu skulle pelleteres og med tiden også leveres direkte i landmændenes siloer.

De mange nye opgaver nødvendiggjorde store investeringer i nyt udstyr. Investeringer som de mange små andelsforeninger ikke kunne løfte.

Formålet med DLG var at effektivisere og skabe en større kritisk masse og indkøbskraft, og herigennem skaffe grovvarer og håndtere medlemmernes afgrøder. Endelig var det ambitionen at levere bedre service, nye produkter og teknisk assistance til de stadig færre, mere effektive og mere mekaniserede danske landbrug. Kort sagt: At skabe værdi, konkurrenceevne og indtjening for ejerne, landbrug, der som i dag er et stadig mere videnstungt og globaliseret erhverv.

Her kan du læse mere om DLGs historie og om hvordan det hele startede for mere end 120 år siden: Link

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede