1960 - 1969

EF’s ventesal

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
1965
Dette år præsenteres af:

Svinepukkel og grønt bevis

1965 blev i forhold til sin fremragende forgænger en tilbagevenden til mere normale tilstande, både klimamæssigt og økonomisk. De gunstige prisrelationer varede naturligvis ikke ved. Igen steg omkostningerne, mens salgspriserne i bedste fald var uændrede.

Den kraftige udvidelse af svineproduktionen skabte problemer med afsætningen, og betydelige mængder flæsk måtte lægges på lager. Slagterierne lancerede et forslag om prisdifferentiering baseret på ”svinekort” så de producenter, der udvidede, måtte tage skraldet, hvis den sidste del af produktionen skulle afsættes til spotpriser. Forslaget gav anledning til hidsige diskussioner (”svinepukkelkrigen”), og det forblev på tegnebrættet. De fleste kunne se, at det ville være meget problematisk at administrere.

Et sent forår med ustadigt såvejr efterfulgt af en kølig sommer gav en sen og besværlig høst. Kornhøsten blev næsten lige så stor som 64-rekorden, men med større omkostninger og dårligere kvalitet. Det samlede høstresultat var syv procent lavere, særligt pga. mindre roeudbytte.

Dansk planteavls dengang ”grand old man” forstander Karsten Iversen, Askov Forsøgsstation, aflagde for 32. og sidste gang sin beretning som formand for de jyske landboforeningers planteavlsudvalg på delegeretmødet. I sit tilbageblik fremhævede han det store held ”at kunstgødningen, der er et af dansk landbrugs vigtigste produktionsmidler, næsten bliver billigere og billigere i en tid, hvor alt andet stiger”.

Kvælstofforbruget viste i efterkrigsårene en næsten ubrudt stigning fra år til år. Det har i den henseende været en fornøjelse at være planteavler, for udbytterrekorderne blev slået med korte mellemrum. I 1965 var kvælstofniveauet for alle afgrøder under ét 56 kg N/ha, hvoraf godt halvdelen kom fra handelsgødning.

1965 var også året, hvor den nuværende landmandsuddannelse blev født. Landbo- og husmandforeningerne iværksatte det planmæssige uddannelsesforløb med tre års praktik inkl. En vis teoretisk indføring plus ni mdr. landbrugsskole. Ved afslutningen får den unge landmand det grønne bevis, som senere blev adgangsbillet til etableringsstøtte og ret til at erhverve fuldtidslandbrug.

Den 1. maj 1969 så Dansk Landbrugs Grovvareselskab dagens lys i dansk landbrug. DLG opstod efter massive ændringer i landbruget i starten af 60’erne, hvilket også betød, at der blev langt større krav til grovvarehandlens kunnen og formåen. Det var nu op til DLG at bevise deres eksistens i landbruget.

Dannelsen af DLG, Dansk Landbrugs Grovvareselskab

DLG’s dannelse i årene 1964-1969 er historien om, hvordan landbruget og andelsbevægelsen formåede at gentænke sig selv for at udnytte ny teknologi og være konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

Kontrol med egen skæbne

De oprindelige andels-grovvareforeninger blev dannet i slutningen af det 19. århundrede, da landmændene ikke længere ville finde sig i de private købmænds priser og tvivlsomme foderkvalitet. Landmændenes ønske om selv at have kontrol med egen skæbne i form af stærke andelsselskaber, var ikke blevet mindre i 1960’erne. Der var derfor en udbredt erkendelse i landbruget af, at der var behov for rationaliseringer i andels-grovvarebranchen, hvis man skulle imødegå de forandringer erhvervet stod midt i. Dansk Landbrugs Grovvareselskab, DLG, blev formelt dannet som et fælles samarbejdsorgan 6. oktober 1964 for de fem hovedforeninger i andelsgrovvarebranchen, men den endelige fusion af foreningerne skete først 1. maj 1969.
 

En brydningsperiode

Baggrunden for DLG’s dannelse var massive forandringer i dansk landbrug i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne. Forud var dog gået over 50 år, hvor andels-grovvarehandlen stort set så ud, som den havde gjort siden den første landmandsejede indkøbsforening, Jysk Andels-Foderstofforretning, blev dannet i 1898. I 1964 var der stadig over 2.000 lokale foderstof- og gødningsforeninger, der var organiseret i 5 hovedforeninger – én for hver landsdel.

Den organisering matchede ikke de store forandringer i landbruget, som strukturudviklingen, affolkningen af landområderne, nye teknologier og især mekaniseringen nu medførte. Antallet af landbrug faldt i begyndelsen af 1960’erne med 5-6.000 om året og medhjælpertallet var i 1964 kun en tredjedel af, hvad det havde været i begyndelsen af 1950’erne.

Branchen fik også nye væsentlige opgaver med at håndtere landbrugets produktion af salgsafgrøder. Høstmængden steg fra 4 til 6 mio. tons, hvilket betød langt større krav til tekniske kapaciteter, ressourcer, logistik og planlægning. Introduktionen af nye gødningstyper og planteværn stillede krav til lager-, distributions- og udbringningssystemerne. Det samme gjorde sig gældende på fodersiden, hvor foderblandinger nu skulle pelleteres og med tiden også leveres direkte i landmændenes siloer.

De mange nye opgaver nødvendiggjorde store investeringer i nyt udstyr. Investeringer som de mange små andelsforeninger ikke kunne løfte.

Formålet med DLG var at effektivisere og skabe en større kritisk masse og indkøbskraft, og herigennem skaffe grovvarer og håndtere medlemmernes afgrøder. Endelig var det ambitionen at levere bedre service, nye produkter og teknisk assistance til de stadig færre, mere effektive og mere mekaniserede danske landbrug. Kort sagt: At skabe værdi, konkurrenceevne og indtjening for ejerne, landbrug, der som i dag er et stadig mere videnstungt og globaliseret erhverv.

Her kan du læse mere om DLGs historie og om hvordan det hele startede for mere end 120 år siden: Link

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede