Svinepukkel og grønt bevis
1965 blev i forhold til sin fremragende forgænger en tilbagevenden til mere normale tilstande, både klimamæssigt og økonomisk. De gunstige prisrelationer varede naturligvis ikke ved. Igen steg omkostningerne, mens salgspriserne i bedste fald var uændrede.
Den kraftige udvidelse af svineproduktionen skabte problemer med afsætningen, og betydelige mængder flæsk måtte lægges på lager. Slagterierne lancerede et forslag om prisdifferentiering baseret på ”svinekort” så de producenter, der udvidede, måtte tage skraldet, hvis den sidste del af produktionen skulle afsættes til spotpriser. Forslaget gav anledning til hidsige diskussioner (”svinepukkelkrigen”), og det forblev på tegnebrættet. De fleste kunne se, at det ville være meget problematisk at administrere.
Et sent forår med ustadigt såvejr efterfulgt af en kølig sommer gav en sen og besværlig høst. Kornhøsten blev næsten lige så stor som 64-rekorden, men med større omkostninger og dårligere kvalitet. Det samlede høstresultat var syv procent lavere, særligt pga. mindre roeudbytte.
Dansk planteavls dengang ”grand old man” forstander Karsten Iversen, Askov Forsøgsstation, aflagde for 32. og sidste gang sin beretning som formand for de jyske landboforeningers planteavlsudvalg på delegeretmødet. I sit tilbageblik fremhævede han det store held ”at kunstgødningen, der er et af dansk landbrugs vigtigste produktionsmidler, næsten bliver billigere og billigere i en tid, hvor alt andet stiger”.
Kvælstofforbruget viste i efterkrigsårene en næsten ubrudt stigning fra år til år. Det har i den henseende været en fornøjelse at være planteavler, for udbytterrekorderne blev slået med korte mellemrum. I 1965 var kvælstofniveauet for alle afgrøder under ét 56 kg N/ha, hvoraf godt halvdelen kom fra handelsgødning.
1965 var også året, hvor den nuværende landmandsuddannelse blev født. Landbo- og husmandforeningerne iværksatte det planmæssige uddannelsesforløb med tre års praktik inkl. En vis teoretisk indføring plus ni mdr. landbrugsskole. Ved afslutningen får den unge landmand det grønne bevis, som senere blev adgangsbillet til etableringsstøtte og ret til at erhverve fuldtidslandbrug.
