1960 - 1969

EF’s ventesal

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
1963
Dette år præsenteres af:

Ude i kulden

I bogen ”Dansk vejr i 100 år” indledes dette år med sætningen ”1963 var et forbandet koldt år”. Den meteorologiske konstatering skyldes en lang isvinter og en solfattig sommer. Men dansk landbrug havde også andre grunde til at føle det koldt.

Igennem de sidste to års fortrædeligheder havde man bevaret håbet om, at forhandlingerne om Englands og Danmarks optagelse i EF ville gå i orden, så afsætningsforholdene ville lette, og så Danmark under fællesskabets regler ville blive tvunget til at føre en mere ansvarlig økonomisk politik. Med Johs. Larsens ord: ”Der kan ikke mere praktiseres national løbskkørsel”.

Disse forhandlinger sluttede brat, da Frankrigs præsident Charles de Gaulle 14. januar proklamerede sit ”nej til Englands optagelse i en overskuelig fremtid”.

Kulde følte landbruget også i det hjemlige, hvor Krag-regeringen aftalte forårets helhedsløsning udelukkende med fagbevægelsen uden at kompensere landmændene. Måske under indtryk af, at der var indtruffet prisstigninger, som rettede lidt på indtjeningen uden på nogen måde at gøre den tilfredsstillende.

Jordlovgivningen var gennem et par år blevet diskuteret intenst, også i landbruget, hvor husmandsforeningerne og landboforeningerne havde hver deres standpunkter. Regeringen beviste igen sin indstilling til at handle uden at forhandle og fremsatte i januar et omfattende jordlovskompleks. De i alt ti love blev vedtaget i Folketinget, men modstanderne var i stand til at få fire af disse love udsat gennem krav om folkeafstemning. Husmandsforeningerne støttede regeringen, mens landboforeningerne gik aktivt ind i nej-kampagnen. Ved folkeafstemningen 25. juni faldt de fire love med et brag. Over for 27-30 procent ja-stemmer var der 45 procent nej.

Mere stilfærdigt og i enighed gennemførte landbrugsorganisationerne i 1963 flere ting, der pegede fremad. Landboungdomsarbejdet og landmandsuddannelsen blev styrket, og landbrugets Oplysnings- og Konferencevirksomhed (LOK) blev oprettet. Finansieringsformen af 1963 (”Sverigespenge”) opstod ved, at Sverige tilbagebetalte afgifter, der var opkrævet på importerede danske landbrugsvarer. Afkastet af fonden bruges stadig til at støtte blandt andet oplysningsarbejde.

Og høsten i det kolde år? Den blev mængdemæssigt rigtig god, men med over 150 mm regn i august endnu en gang dyr at bjerge. 

Den 1. maj 1969 så Dansk Landbrugs Grovvareselskab dagens lys i dansk landbrug. DLG opstod efter massive ændringer i landbruget i starten af 60’erne, hvilket også betød, at der blev langt større krav til grovvarehandlens kunnen og formåen. Det var nu op til DLG at bevise deres eksistens i landbruget.

Dannelsen af DLG, Dansk Landbrugs Grovvareselskab

DLG’s dannelse i årene 1964-1969 er historien om, hvordan landbruget og andelsbevægelsen formåede at gentænke sig selv for at udnytte ny teknologi og være konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

Kontrol med egen skæbne

De oprindelige andels-grovvareforeninger blev dannet i slutningen af det 19. århundrede, da landmændene ikke længere ville finde sig i de private købmænds priser og tvivlsomme foderkvalitet. Landmændenes ønske om selv at have kontrol med egen skæbne i form af stærke andelsselskaber, var ikke blevet mindre i 1960’erne. Der var derfor en udbredt erkendelse i landbruget af, at der var behov for rationaliseringer i andels-grovvarebranchen, hvis man skulle imødegå de forandringer erhvervet stod midt i. Dansk Landbrugs Grovvareselskab, DLG, blev formelt dannet som et fælles samarbejdsorgan 6. oktober 1964 for de fem hovedforeninger i andelsgrovvarebranchen, men den endelige fusion af foreningerne skete først 1. maj 1969.
 

En brydningsperiode

Baggrunden for DLG’s dannelse var massive forandringer i dansk landbrug i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne. Forud var dog gået over 50 år, hvor andels-grovvarehandlen stort set så ud, som den havde gjort siden den første landmandsejede indkøbsforening, Jysk Andels-Foderstofforretning, blev dannet i 1898. I 1964 var der stadig over 2.000 lokale foderstof- og gødningsforeninger, der var organiseret i 5 hovedforeninger – én for hver landsdel.

Den organisering matchede ikke de store forandringer i landbruget, som strukturudviklingen, affolkningen af landområderne, nye teknologier og især mekaniseringen nu medførte. Antallet af landbrug faldt i begyndelsen af 1960’erne med 5-6.000 om året og medhjælpertallet var i 1964 kun en tredjedel af, hvad det havde været i begyndelsen af 1950’erne.

Branchen fik også nye væsentlige opgaver med at håndtere landbrugets produktion af salgsafgrøder. Høstmængden steg fra 4 til 6 mio. tons, hvilket betød langt større krav til tekniske kapaciteter, ressourcer, logistik og planlægning. Introduktionen af nye gødningstyper og planteværn stillede krav til lager-, distributions- og udbringningssystemerne. Det samme gjorde sig gældende på fodersiden, hvor foderblandinger nu skulle pelleteres og med tiden også leveres direkte i landmændenes siloer.

De mange nye opgaver nødvendiggjorde store investeringer i nyt udstyr. Investeringer som de mange små andelsforeninger ikke kunne løfte.

Formålet med DLG var at effektivisere og skabe en større kritisk masse og indkøbskraft, og herigennem skaffe grovvarer og håndtere medlemmernes afgrøder. Endelig var det ambitionen at levere bedre service, nye produkter og teknisk assistance til de stadig færre, mere effektive og mere mekaniserede danske landbrug. Kort sagt: At skabe værdi, konkurrenceevne og indtjening for ejerne, landbrug, der som i dag er et stadig mere videnstungt og globaliseret erhverv.

Her kan du læse mere om DLGs historie og om hvordan det hele startede for mere end 120 år siden: Link

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede