2010 - 2016

Kriseår – men er der lys forude?

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
2012
Dette år præsenteres af:

Krisen var ovre… for en stund

”Det er ikke sådan, at det buldrer, men det går bedre.”

Sådan sagde den øverste chef for landbrugets største långiver, Nykredits CEO Peter Engberg Jensen til LandbrugsAvisen midt i 2012. Og sandt var det da også, at skyerne syntes at forsvinde for en stund, så landbruget igen kunne se solen.

Kornprisen steg med 60 kr tønden, svineprisen blev den bedste i 11 år, minkpriserne nåede astronomiske højder – og blev der. Helt så meget pegede pilen ikke opad hos kvægbruget, men gennemsnitligt fik de danske heltids-landbrug en indtjening på 800.000 kr, det højeste tal i mange år.

På den politiske front fortsatte dramatikken. Ud over L&Fs stævninger af staten fulgte 345 landmænd efter med personlige sagsanlæg, og Bæredygtigt Landbrug kørte sideløbende sine egne retssager.

Baggrunden for det hele var igen miljøregulering. Vandplaner, randzoner og efterafgrøder blev anset for så voldsomme indgreb i den enkelte landmands frihed og økonomi, at det efter landbrugets mening var lovstridigt, ja, måske endog i konflikt med grundloven.

Alle disse indgreb var udløb af politiske beslutninger, der lå år tilbage. De var udtænkt på et tidspunkt, hvor alt buldrede afsted og arbejdspladser var noget, man havde for mange af.

Sådan var det ikke længere. Krisen havde barberet 200.000 private jobs væk, og nu blev hele den politiske debat styret af ønskerne om job og vækst. Men det tager tid, ikke mindst for et langsomt malende embedsmands-apparat, at sadle om og sejle i den retning, tidens udfordring krævede.

Det gjorde dog indtryk, at Fødevareøkonomisk Institut under Københavns Universitet gav landbruget ret i, at skrappe rammevilkår i sammenligning med omverdenen kostede dyrt. S-SF-R- regeringen nedsatte den såkaldte Natur- og Landbrugskommission, der udtrykkeligt både skulle se på miljø og vækst, og en række initiativer blev sat i søen for at hjælpe landmænd, der var kommet i klemme i krakkede banker.

I landbrugets organisationer måtte man igen i 2012 gennem udskiftninger. Tidligere minister Søren Gade afløste Carl Aage Dahl som direktør i foråret, og ganske kort tid efter betød sygdom endnu en gang ny mand på formandsposten. Niels Jørgen Pedersen ødelagde skulderen ved et fald hjemme i malkegraven, og efter en kampafstemning blev Martin Merrild i efteråret valgt som ny leder. Ny viceformand blev Lars Hvidtfeldt.

Nærmest uanfægtet af, om de hjemlige konjunkturer gik op eller ned, fortsatte de landmands-ejede andelsselskaber deres forrygende vækst. Samlet voksede de fem store med 28 mia. kr. i omsætning og nærmede sig et salg på 200 mia. kr, ofte langt væk fra Danmark.

Efter en lang række ekspansionssår, blev 2010’ernes nøgleord for DLG at finde ”tilbage til kernen” i virksomheden. DLG frasolgte derfor i midten af 10’erne en stribe af deres virksomheder fra, for at kunne sætte øget fokus på kerneforretningen.

Tilbage til kernen

Efter en lang række ekspansionsår for danske virksomheder blev 2010’ernes nøgleord for mange at finde ”tilbage til kernen”. Det samme var tilfældet i landbruget generelt og således også i DLG, hvor effektiviseringer samt et øget fokus på ekspansion indenfor kerneforretningen af grovvarer, vitaminer & mineraler og energi blev hverdag.

Udfordrede ejere stiller nye krav til deres andelsselskaber

De hårdere tider i landbruget krævede, at grovvarebranchens landmandsejere med rette stillede tilsvarende højere krav til afkastet og værdien af deres andelsselskaber. Som svar på de nye vilkår, volatile markeder og den stadig hårdere internationale konkurrence, var grovvarebranchen derfor igen præget af effektiviseringer, opkøb, fusioner og konsolidering.

Tilbage til kernen

Det forpligter at være et landmandsejet andelsselskab. Alt, hvad DLG-koncernen engagerer sig i, og alle forretningsområder har principielt kun ét overordnet formål: At styrke vore ejeres konkurrencekraft og produktionsøkonomi. Alt, hvad vi gør, skal levere værdi for vore ejere og kunder.

Allerede i 2013 besluttede DLG derfor at lægge en ny kurs. Ledelsen, bestyrelsen og repræsentantskabet var enige om, at omdanne DLG fra et vidtspændende konglomerat til en stærk virksomhed med fokus på vores kerneforretning. DLG frasolgte i midten af 10’erne derfor en stribe virksomheder uden for kerneforretningsområderne, effektiviserede kraftigt og havde fornyet fokus på at styrke den kerneforretning, der skal være fremtidens vækstmotor i DLG. I dag er koncernen fit og konkurrencekraftig indenfor vores kerneforretning: Grovvarer, vitaminer & mineraler samt energi.

Ekspansion inden for kernen

Samtidig engagerede DLG sig stærkere i udlandet – men inden for kerneforretningen. Det skete gennem tyske, franske, svenske og baltiske datterselskaber, ligesom virksomheden gik ind på det kinesiske marked for svinefoder. Formålet var – igen – at gavne den langsigtede bundlinje for de danske ejere, altid ved at kombinere den bedste praksis i den danske forretning med de bedste elementer af de udenlandske datterselskaber.

Et langt mere optimeret selskab bliver af ejerne set som vejen frem, hvis dansk landbrug skal kunne konkurrere på verdensmarkedet. De danske landbrug er kun små spillere set i sammenhæng med verdensmarkedet, og DLGs – og andre andelsselskabers styrke – er derfor netop at bringe verdensmarkedsfordele til stalddøren hos danske landmænd.

Især i krisetid har det vist sig at være vigtigt. En kommende strategi for DLG skal være med til at vise vejen ind i det kommende årti. Den skal sikre endnu mere værdi, bedre service, højere kvalitet og ikke mindst den øgede indtjening for vores danske ejere og kunder, som dansk landbrug skal overleve på i fremtiden.

Her kan du læse mere om DLGs historie og om hvordan det hele startede for mere end 120 år siden: Link 

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede