Krisen var ovre… for en stund
”Det er ikke sådan, at det buldrer, men det går bedre.”
Sådan sagde den øverste chef for landbrugets største långiver, Nykredits CEO Peter Engberg Jensen til LandbrugsAvisen midt i 2012. Og sandt var det da også, at skyerne syntes at forsvinde for en stund, så landbruget igen kunne se solen.
Kornprisen steg med 60 kr tønden, svineprisen blev den bedste i 11 år, minkpriserne nåede astronomiske højder – og blev der. Helt så meget pegede pilen ikke opad hos kvægbruget, men gennemsnitligt fik de danske heltids-landbrug en indtjening på 800.000 kr, det højeste tal i mange år.
På den politiske front fortsatte dramatikken. Ud over L&Fs stævninger af staten fulgte 345 landmænd efter med personlige sagsanlæg, og Bæredygtigt Landbrug kørte sideløbende sine egne retssager.
Baggrunden for det hele var igen miljøregulering. Vandplaner, randzoner og efterafgrøder blev anset for så voldsomme indgreb i den enkelte landmands frihed og økonomi, at det efter landbrugets mening var lovstridigt, ja, måske endog i konflikt med grundloven.
Alle disse indgreb var udløb af politiske beslutninger, der lå år tilbage. De var udtænkt på et tidspunkt, hvor alt buldrede afsted og arbejdspladser var noget, man havde for mange af.
Sådan var det ikke længere. Krisen havde barberet 200.000 private jobs væk, og nu blev hele den politiske debat styret af ønskerne om job og vækst. Men det tager tid, ikke mindst for et langsomt malende embedsmands-apparat, at sadle om og sejle i den retning, tidens udfordring krævede.
Det gjorde dog indtryk, at Fødevareøkonomisk Institut under Københavns Universitet gav landbruget ret i, at skrappe rammevilkår i sammenligning med omverdenen kostede dyrt. S-SF-R- regeringen nedsatte den såkaldte Natur- og Landbrugskommission, der udtrykkeligt både skulle se på miljø og vækst, og en række initiativer blev sat i søen for at hjælpe landmænd, der var kommet i klemme i krakkede banker.
I landbrugets organisationer måtte man igen i 2012 gennem udskiftninger. Tidligere minister Søren Gade afløste Carl Aage Dahl som direktør i foråret, og ganske kort tid efter betød sygdom endnu en gang ny mand på formandsposten. Niels Jørgen Pedersen ødelagde skulderen ved et fald hjemme i malkegraven, og efter en kampafstemning blev Martin Merrild i efteråret valgt som ny leder. Ny viceformand blev Lars Hvidtfeldt.
Nærmest uanfægtet af, om de hjemlige konjunkturer gik op eller ned, fortsatte de landmands-ejede andelsselskaber deres forrygende vækst. Samlet voksede de fem store med 28 mia. kr. i omsætning og nærmede sig et salg på 200 mia. kr, ofte langt væk fra Danmark.
