Omsider mere gødning – og så regnede gevinsten væk i juli
En historisk vending, kaldte viceformand Lars Hvidtfeldt, da landmænd fik lov til at tildele bare nogenlunde den mængde gødning, planterne havde brug for. Efter en rent ud sagt gebrækkeligt politisk forløb, der endte med at koste fødevareminister Eva Kier Hansen (V) jobbet og skabe dybt nag mellem Venstre og de konservative, blev de første dele af den længe ventede landbrugspakke vedtaget. Væk kom de forhadte randzoner, og det første, store skridt til at afskaffe gødningsnormerne blev taget.
Ingen var i tvivl om, at det ekstra kvælstof bekom planterne godt, men det helt store, solide bevis snød vejrguderne os for. Et tørt forår og en våd juli betød ringe betingelser for høsten, der endte som en af de ringeste i adskillige år. Men trods alt, og takket være den mere optimale gødning, med mere krudt i kornet, til glæde for både møllerierne og svineproducenter.
Økonomisk blev også 2016 katastrofalt. Mange store og små landbrug gav op efter mange års kamp og erklærede sig selv konkurs. Alligevel tyder alt på, at bunden var nået.
Kineserne, der i mange år har købt danske svinehaler, tryner, ører og tæer i stor stil, fik også smag for de dyrere udskæringer, og priserne stormede opad. Efter ti år, hvor al aktivitet i sektoren har handlet om søer og smågrise, meldte også slagtesvine-producenterne sig i årets sidste halvdel med pæne investeringsplaner.
Også mælkeproducenterne kunne ane lysningen. Produktionen faldt, både i og udenfor Europa, og det gav i sensommeren de første små prisstigninger. Hver tiende danske mælkeproducent ville dog ikke være med længere og søgte om støtte til ophør.
Intern i landbrugets organisationer vil året nok blive husket for en dramatisk ændring i den unikke danske rådgivningstjeneste. Seges i Skejby og VSP i København fik helt ny struktur, tættere på den lokale rådgivning og som en integreret del af Landbrug&Fødevarer.
Målet med ændringen er at gøre landbruget parat til nye tider med helt andre produktionsformer med digital rådgivning, droner og selvkørende maskiner. ”Landmanden elsker at sidde på sin traktor – nu tager man også den glæde fra ham”, spåede en af de kommende ledere i Seges Ivar Ravn på den årlige vækstkonference. Lars Skjoldager fra New Holland havde forinden forudsagt, at halvdelen af markerne om ti år plejes af selvkørende maskiner.
Men mon ikke fornøjelsen ved landbruget alligevel overlever. I LandbrugsAvisens 60 års jubilæumstillæg 30. september kunne 14-årige Nicklas Tærsker sætte ord på den stædighed, der formentlig også fremover vil bære erhvervet fremad. ”Når jeg er 25 år, så arbejder jeg på et landbrug og er ved at spare op til at få mit eget”, lød det selvsikkert. ”Det kan godt være, det bliver dyrt, men det må jeg se om jeg kan løse.”
