2010 - 2016

Kriseår – men er der lys forude?

Årtiet i samarbejde med:
Læs mere
2015
Dette år præsenteres af:

Ministre i Herning, masser af mælk og ingen penge

At det ikke længere er en generel folkesport at skyde på landbruget, blev om noget bevist på årets delegeretmøde i november. For første gang nogensinde valgte den siddende statsminister at gå på talerstolen, endda fulgt af tre af hans ministre. Bedre kunne det næsten ikke være

Forinden havde den nyvalgte Venstre-regering lagt de første spor til den konkrete udmøntning af den landbrugspakke, de fire borgerlige partier som opposition var enedes om året før. Hen over vinteren skulle planen, der blandt andet indebar mere gødning til markerne allerede i 2016, omformes til lov. At det skulle vise sig at blive en smertelig proces, hvor landbruget igen imod sin vilje blev en del af spillet på Christiansborg, vidste man ikke dengang.

De politiske medvinde kunne ikke dække over, at 2015 på alle måder blev et rigtig skidt år. Fra 1. april var mælkekvoterne blevet ophævet, i princippet til glæde for ikke mindst de danske mælkeproducenter, der er større og har højere ydelser end stort set alle andre i Europa. Men glæden varede kort. I takt med at mælkemængden steg, faldt priserne. Da året var forbi, kunne den gennemsnitlige mælkeproducent konstatere, at køerne havde leveret mere mælk end nogensinde – og at ejeren var fattigere ved årets slutning end dets begyndelse.

I svinesektoren havde flere års krise og strenge miljøregler længe sat byggeriet af slagtesvinestalde i stå. Aldrig er der blevet født flere smågrise i Danmark, og aldrig har soholderne været mere effektive. Men det kommer ikke slagterierne i Danmark til gode. 12 mio. smågrise, næsten 40 procent af samtlige, blev i årets løb sendt på lastbiler sydpå for at blive til især polsk og tysk kød og flæsk.

Der var dog lyspunkter i mørket. Økologer i alle brancher, der blot for få år siden blev ramt af forbrugernes spareiver, oplevede gyldne tider, minkfolket kom ud af den værste krise og en række nicher som melkartofler og frø leverede igen solide afregninger til landmændene. Ganske fortjent blev Kartoffelmelcentralen KMC kåret som årets vækstvirksomhed i branchen.

I andelssektoren sluttede året dramatisk. En planlagt fusion mellem Danish Crown og Tican røg i vasken efter måneders forhandling, og i stedet solgte de nordvestjyske svineproducenter deres slagteri til ærkerivalen, tyske Tönnies. Tyskerne ejer i forvejen SB Pork i det sønderjyske og byder dermed Danish Crowns nye chef, den tidligere Arla-direktør Jais Valeur, på skarp konkurrence på hjemmebanen.

Efter en lang række ekspansionssår, blev 2010’ernes nøgleord for DLG at finde ”tilbage til kernen” i virksomheden. DLG frasolgte derfor i midten af 10’erne en stribe af deres virksomheder fra, for at kunne sætte øget fokus på kerneforretningen.

Tilbage til kernen

Efter en lang række ekspansionsår for danske virksomheder blev 2010’ernes nøgleord for mange at finde ”tilbage til kernen”. Det samme var tilfældet i landbruget generelt og således også i DLG, hvor effektiviseringer samt et øget fokus på ekspansion indenfor kerneforretningen af grovvarer, vitaminer & mineraler og energi blev hverdag.

Udfordrede ejere stiller nye krav til deres andelsselskaber

De hårdere tider i landbruget krævede, at grovvarebranchens landmandsejere med rette stillede tilsvarende højere krav til afkastet og værdien af deres andelsselskaber. Som svar på de nye vilkår, volatile markeder og den stadig hårdere internationale konkurrence, var grovvarebranchen derfor igen præget af effektiviseringer, opkøb, fusioner og konsolidering.

Tilbage til kernen

Det forpligter at være et landmandsejet andelsselskab. Alt, hvad DLG-koncernen engagerer sig i, og alle forretningsområder har principielt kun ét overordnet formål: At styrke vore ejeres konkurrencekraft og produktionsøkonomi. Alt, hvad vi gør, skal levere værdi for vore ejere og kunder.

Allerede i 2013 besluttede DLG derfor at lægge en ny kurs. Ledelsen, bestyrelsen og repræsentantskabet var enige om, at omdanne DLG fra et vidtspændende konglomerat til en stærk virksomhed med fokus på vores kerneforretning. DLG frasolgte i midten af 10’erne derfor en stribe virksomheder uden for kerneforretningsområderne, effektiviserede kraftigt og havde fornyet fokus på at styrke den kerneforretning, der skal være fremtidens vækstmotor i DLG. I dag er koncernen fit og konkurrencekraftig indenfor vores kerneforretning: Grovvarer, vitaminer & mineraler samt energi.

Ekspansion inden for kernen

Samtidig engagerede DLG sig stærkere i udlandet – men inden for kerneforretningen. Det skete gennem tyske, franske, svenske og baltiske datterselskaber, ligesom virksomheden gik ind på det kinesiske marked for svinefoder. Formålet var – igen – at gavne den langsigtede bundlinje for de danske ejere, altid ved at kombinere den bedste praksis i den danske forretning med de bedste elementer af de udenlandske datterselskaber.

Et langt mere optimeret selskab bliver af ejerne set som vejen frem, hvis dansk landbrug skal kunne konkurrere på verdensmarkedet. De danske landbrug er kun små spillere set i sammenhæng med verdensmarkedet, og DLGs – og andre andelsselskabers styrke – er derfor netop at bringe verdensmarkedsfordele til stalddøren hos danske landmænd.

Især i krisetid har det vist sig at være vigtigt. En kommende strategi for DLG skal være med til at vise vejen ind i det kommende årti. Den skal sikre endnu mere værdi, bedre service, højere kvalitet og ikke mindst den øgede indtjening for vores danske ejere og kunder, som dansk landbrug skal overleve på i fremtiden.

Her kan du læse mere om DLGs historie og om hvordan det hele startede for mere end 120 år siden: Link 

#taklandmand

Læsernes egne billeder fra Instagram

Del dine egne minder

Tag dit Instagram #taklandmand eller indsend det her

indsend billede